Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Forbrugstal rykker ud i virkeligheden

PSA-koncernen tester nu selv brændstofforbrug. Foto: PSA

Den franske PSA-koncern, der står bag mærkerne Citroën, DS og Peugeot, har indført dens egen forbrugsmåling. Målet er, at kunderne fremover skal få mere realistiske forventninger til bilernes brændstofforbrug. De første tre testede biler kører 36 procent kortere, end de officielle tal indikerer.

Med såkaldt PEMS-udstyr, der opsamler udstødningsgasserne inder kørslen, måles forbruget under virkelige forhold. Foto: PSAOfficiel brændstoføkonomi: 31,1 km/l. Forventeligt i praksis: 20,0 km/l. Den besked – at der er en manko på 36 procent – vil købere af en Peugeot 308 fremover få i brochuren og hos forhandleren.

Det sker som led i Peugeots, Citroëns og DS’ forsøg på at genskabe bilkøbernes tillid, efter at Volkswagens dieselsag satte spot på forbrugsmålinger og skabte almen skepsis om dem i offentligheden.

LÆS OGSÅ: FDMs tema om VW-sagen

At der er forskel mellem normtal fra laboratorierne og virkeligheden efter købet, kender alle bilejere, og de færreste bliver overraskede over, at der er forskel. Men differencen har haft en tendens til at vokse i takt med mere optimerede motorer og meget høje officielle km/l-tal.

Testrute omkring Paris

Nu kan man få en mere realistisk forhåndsvurdering ud fra de halvofficielle tal, mærkerne fra den franske PSA-gruppe vil offentliggøre. Projektet har så stor bevågenhed, at det var PSA’s koncernchef, Carlos Tavares, der personligt præsenterede de første resultater for et dusin journalister, herunder Motors repræsentant.

Ruten ved Paris består af 25,5 km i by, 39,7 km på landevej og 31,1 km på motorvej.I samarbejde med den europæiske miljølobby Transport & Environment og certificeringsfirmaet Bureau Veritas har PSA fundet en ca. 96 km testrute omkring Paris. Med mobilt måleudstyr måles udstødningen undervejs i almindelig trafik. 

LÆS OGSÅ: FDM efterlyser ny brændstoftest

I første omgang måles kun CO2/km/l, men fra næste år vil også NOx-blive registreret.

Kører ligesom kunderne

Det særlige ved den fransk brændstofmåling er, at PSA først har analyseret dets kunders kørestil model for model. Det har ført til et kompliceret beregningsskema, så hver model får vægtet by, land, og motorvej forskelligt.

En minibil med benzinmotor køres f.eks. mest i bykørsel og får derfor vægtet denne del højt i testresultatet. Målet er at ramme forbruget hos en gennemsnitlig (fransk) kunde.

LÆS OGSÅ: Bilen kører for kort på literen

Indtil videre er tre biler testet, og målet er nå op på de 30 mest solgte varianter inden sommer. Afvigelsen fra den officielle norm er på 18-36 procent for de tre første dieselbiler.

Tre grunde til afvigelserne

PSA siger, at der er tre, ca. lige store grunde til afvigelserne. Den ene er kørestilen, dvs. at man i virkeligheden kører hurtigere og accelererer kraftigere end i testen. Den anden er vægt. I laboratoriet er bilen strippet for alt unødig vægt, mens der i PSA-testen lægges ekstra vægt i. Den tredje er strømforbruget fra aircondition, servostyring, lys mm. I den officielle test er alle disse slukket.

PSA har indbudt de øvrige bilproducenter til at benytte testen, men indtil videre er ingen sprunget til. Så selv om testen kan oplyse kunderne hos Peugeot, Citroën og DS bedre, bliver det ikke mere overskueligt for bilkøbere i almindelig med endnu et forbrugstal.

Forskel på laboratorium og ”virkelighed”
Model ECE-tal Ny vejtest
DS 3 1.6 HDi 120 hk 27,8 km/l 20,4 km/l
Peugeot 308 1.6 HDi 120 hk 31,3 km/l 20,0 km/l
Citroën C4 Grand Picasso 1.6 HDi 120 hk 25,0 km/l 20,4 km/l

 

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

4 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Svend-Erik Rasmussen
#4Jeg undrede mig også over, at den store Grand Picasso kørte
lige så langt på literen som de to mindre modeller. Det gør den
så heller ikke. Godt set Ingvard.
Mon ikke statens embedsmænd allerede er sat til at regne på
en kærkommen indtægtsstigning, når de nye regler for forbrug
(WLTP) træder i kraft i 2017 + selvfølgelig de år, bilfabrikanterne
får held til at udskyde ændringen.
Rediger
 |  Skrevet af: Carsten Holmvang
#3Så mangler vi bare at betale ejerafgift efter den nye målemetode. En Peugeot 308 1.6 HDi 120 hk vil stige fra 1180 kr. til 4500 kr. om året.
Rediger
 |  Skrevet af: Ingvard Pedersen
#2Kig lige den der pressemeddelelse efter .. de der forbrugstal i skriver på Grand Picasso - stemmer IKKE overens med hvad der står i den.
her er et link til den:
http://media.psa-peugeot-citroen.com/en/innovation-technologie/first-res...
Rediger
 |  Skrevet af: Peder Østergård...
#1Og hvad kan man så lære af det: Den samme motor kører ca. lige langt på literen uafhængig af diverse miljøfiflerier...

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.