Når forbrugeren skal ud for at købe ny bil, bruges registreringsafgiften aktivt, så bilkøberne anspores til at vælge så sikre og så grønne biler som muligt. Biler med fem stjerner i Euro NCAPs crashtest får således et kontant nedslag i registreringsafgiften på op til 3.600 kr. Afslaget kan først udmøntes fra og med den dag, hvor crashtest resultatet officielt foreligger.
På den måde burde både Mitsubishi ASX og Hyundai ix20 hver falde med 3.600 kr. fra og med i dag på samme måde som den danske Nissan-importør har valgt at gøre med Nissan Juke, der er blandt de testede biler med fem stjerner. FDM har imidlertid erfaret, at både Mitsubishi og Hyundai har valgt at se bort fra denne prisnedsættelse. I stedet stopper de selv fradraget i lommen.
FDM finder denne fremgangsmåde yderst kritisabel og frygter, at bilimportørerne aktivt udvander den ellers så fornuftige ordning.
"Vi ser helst, at bilkøberne vælger så sikre biler som muligt, og i denne kamp er det danske sikkerhedsfradrag et vigtigt element. Det er derfor forkasteligt, at flere bilimportører har valgt at underminere denne ordning så åbenlyst," siger direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.
FDM vil på baggrund af denne konkrete sag tage sagen op med relevante myndigheder, så der kan indføres en ordning, der sikrer, at afgiftslempelsen kommer forbrugerne til gode.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik









Kommentarer til: "Forbrugere snydes for sikkerhedsfradrag"
Opret ny kommentarher i danmark for alle de penge bliver jo ikke brugt til det de skal til at holde veje rundt omkring i danmark
hvad har man EU til hvis man er medlem
Nedsæt f.eks. forsikringspræmien (i FDM Forsikring) på biler med sikkerhedsudstyr. Jo mere sikkerhedsudstyr der kan forhindre skaderne og minimere ulykkerne, des mere sparer forsikringsselskaberne.
Og den besparelse kunne jo passende sendes videre til kunderne.
Som der er nu, så er det de dyrere biler (typisk dem med meget sikkerhedsudstyr) der betaler de højeste præmier.
Hvis en bilimportør ønske at sælge biler i Danmark i større antal, skal denne være i besiddelse af nogen "fantasi". Nå prisen skal fastsættes, må man derfor kigge på markedet / lovgivningen og så udnytte disse forhold bedst muligt.
I Danmark tæller alene prisen og evt. medfølgende ydelser og tilgift. Billig forsikring lav ydelse på privatleasing eller hvad fantasien kan bidrage med.
Så derfor FDM. Klap hesten, kæmp for et nyt teknisk baseret afgiftssystem, så er det nemlig slut med at "snyde på vægten". .
Steen
Med et nedslag i regestreringsafgiften så har bilsælgeren mulighed for at sælge bilen billigere end ellers.
Det jeg som køber må forholde mig til er, om jeg vil give det for bilen som sælgeren forlanger, eller købe noget andet. Det er mit helt frie valg, ligesom det er sælgerens frie valg at sætte salgsprisen.
Så ligefrem at bruge oret "snydes" i overskriften er vis en sandhed med modifikationer.
Det bør FDM holde sig for god til og lade Ekstrabladet om den type overskrifter.
Men så ville de nok blive upopulære når de så satte prisen op efter kun at have fået mindre end fem stjerner.
Og gambling omkring dette emne er nok ikke noget man tæner meget i hos disse firmaer :-)