Det er kun en månedstid siden, at californiske Fisker Automotive begyndte leveringen af sin Fisker Karma, en fem meter lang luksus-elbil med en kæmpe benzinmotor som rækkeviddeforlænger.
Alligevel fyrer Fisker - med danske Henrik Fisker som grundlægger og direktør - mere op under projektet ved at vise en ny variant, der i konceptudgave kaldes Surf. Mens den første Karma er en sedan, så er Surf en slags stationcar eller mere præcist: en fastback.
Uændret teknik
Teknikken i de to varianter er helt identisk; det er det lidt mere praktiske bagparti, der adskiller. Bagagerummet med luksusbeklædning er reelt ikke blevet større, men er lidt nemmere at komme til.
Desuden kan bagsæderne lægges ned for mere bagageplads, men rigtig praktisk bliver bilen aldrig, for en stor, tværliggende kasse med højspændingselektronik adskiller det nedfældede bagsæde og det egentlige bagagerum.
Aktiv livsstil
Men i hvert fald udstråler fastback-udgaven en mere ungdommelig og aktiv livsstil.
Surf går i produktion i Finland i 2012, og i 2013 følger den tredje variant, en cabriolet.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik













