FDM vinder principiel p-sag i Østre Landsret

FDM har vundet vigtig parkeringssag ved Østre Landsret.

Må en kommune stille krav om, at man skal stille p-skiven, når der samtidig opkræves betaling? Nej, siger Østre Landsret i principiel sag. FDM glæder sig over, at bilisterne slipper for forvirrende dobbeltordninger.

Indviklede parkeringsregler er noget, der forvirrer mange bilister. Men det kan åbenbart også forvirre kommunerne. I hvert fald har Københavns Kommune i flere år ikke fulgt reglerne, når de har uddelt parkeringsafgifter til en række bilister i indre København.

Landsretten har netop afsagt kendelse i en principiel retssag mellem FDM og Københavns Kommune om en omstridt parkeringsordning, hvor kommunen har krævet, at bilisterne både skulle betale og sætte p-skiven på et område, hvor der var tidsbegrænset parkering. Men den går ikke mener FDM og nu også landsretten.

 

 

- De færreste regner med, at man skal have både p-billet og sætte p-skiven, og skiltningen har ikke gjort det nemmere for bilisterne at forstå, at der har været tale om en dobbeltordning. Derfor er vi selvfølgelig meget tilfredse med, at landsretten giver os medhold i ordningen ikke er lovlig, siger Lennart Fogh, advokat og afdelingschef i FDMs juridiske rådgivning.

LÆS OGSÅ: København ændrer udskældte parkeringsregler 

En indtægtskilde

FDM førte sagen på vegne af et FDM-medlem, som havde fået en p-afgift, fordi han havde betalt for at parkere i Dronningegården i indre København, men havde misforstået skiltet om p-skiven. Og han er ikke den eneste, der har fået en dyr hilsen i forruden. Området har i flere år været kendt som én af kommunes mest indbringende indtægtskilder for p-afgifter og været genstand for mange klager fra bilisterne, netop fordi reglerne ikke har været logiske for bilisterne.

Af kendelsen fremgår det, at bekendtgørelsen om parkeringsskiver ’må fortolkes således, at der på steder med tidsbegrænset parkering ikke kan stilles krav om anvendelse af parkeringsskive, hvis der stilles krav om parkeringsbillet’. Dermed har Københavns Kommune uddelt p-afgifter i strid med reglerne.

- Vi forventer selvfølgelig, at Københavns Kommune selv tager initiativ til at tilbagebetale penge til de bilister, der har fået en afgift for ikke at sætte p-skiven. Sker det ikke, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Lennart Fogh.

Kommunen bøjer sig

FDM klagede allerede i 2013 til kommunen over FDM-medlemmets p-afgift, men kommunen fastholdt den. Derfor krævede FDM sagen for retten. FDM tabte sagen i fogedretten, men valgte af principelle årsager at anke til Østre Landsret. Den beslutning kan FDMs medlem og mange andre bilister nu glæde sig over.

Hos Københavns Kommune tager man kendelsen til efterretning og oplyser i en pressemeddelelse, at man ikke ønsker at gå videre med sagen. Kommunen oplyser samtidig, at man vil tilbagebetale alle uretmæssigt opkrævede afgifter, og at man allerede er gået i gang med at identificere de bilister, der skal have penge tilbage. Det gælder også de bilister, der har fået ligende afgifter på Øster Allé, Store Kongensgade og Edel Sauntes Allé, hvor man har haft lignende parkeringsregler. Bilisterne vil blive kontaktet direkte.

På grund af de mange afgifter forventer man dog først, at alle bilister er blevet kontaktet til maj, skriver kommunen.

LÆS OGSÅ: P-afgift - hvad gør jeg

KONTAKT: FDMs rådgivning

LÆS OGSÅ: FAQ om sagen

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

4 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Steen Bromose
#4Hvor er det dejligt at FDM arbejder på disse P-afgift sager. Man får fornemmelse af "retfærdighed" hver gang FDM vinder en sag. Kommunerne og P-selvskabernes fælder og Grib jagt på de freds løse bilister som i forvejen betaler mia til statskassen skal fanme behandles ordensligt, og ikke være til at brødføde P-vagter eller kommunen. Hvordan kan disse mennesker sove om natten!! ja, psykopater kan sikkert.
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Robert Petersen
#3Kære Robert

Københavns Kommune har netop udsendt en pressemeddelse, hvor de oplyser, at de tager Landsrettens dom til efterretning og ikke anker dommen.

De oplyser endvidere, at man som bilist naturligvis har ret til at få annulleret og tilbagebetalt afgiften, hvis man har fået en p-afgift for overtrædelse af bekendtgørelsen om parkeringsskiver i et af de nævnte områder i perioden fra marts 2014 til marts 2017.

Center for Parkering er allerede gået i gang med at identificere de bilister, der skal have refunderet deres afgift, og disse vil blive kontaktet direkte. Grundet det store antal afgifter, som Center for Parkering skal behandle, kan man som bilist forvente at blive kontaktet frem til 1. maj 2017. Der vil løbende blive lagt mere information på kommunens hjemmeside: www.kk.dk/parkering

Mvh
Dennis Lange
Juridisk konsulent, FDM
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Lange
Quoting: Robert Petersen
#2Kære Robert

I første omgang bør du vente og se, om Københavns Kommune - som FDM forventer - af egen drift tilbagebetaler pengene. Hvis det ikke sker, eller hvis kommunen ikke vil tilbagebetale, er du velkommen til at kontakte FDM's juridiske rådgivning: http://www.fdm.dk/kundeservice/raadgivning/parkering

Mvh
Dennis Lange
Juridisk konsulent, FDM
Rediger
 |  Skrevet af: Robert Petersen
#1Hvad gør jeg så nu?
Københavns kommune kom tilbage til mig og krævede afgift. Fordi de havde vundet i byretten.
Det er vel ikke korrekt?

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen