FDM: Dansk vejskat er et vildspor

At indføre en dansk vejskat efter tysk forbillede er et vildspor, mener FDM.

En dansk vejskat på udenlandske biler vil årligt give staten en indtægt på 300 millioner kroner, viser svar fra skatteministeren. Et vildspor, mener FDM, som frygter, at også danske bilister vil blive ramt af vejskatten.

En vejskat efter tysk model, hvor kun udenlandske bilister rammes, vil kunne indbringe den danske statskasse 300 millioner kroner. Det fremgår af et svar, som skatteminister Karsten Lauritzen har givet Folketingets Transportudvalg.

Her er ministeren blevet spurgt om, hvor stort et provenu Danmark ville kunne få ved fra 2020 at indføre en vejskat svarende til den tyske, der efter planen indføres i 2019.

LÆS OGSÅ: Europas bilister er voldsomt overbeskattede

Vejskat giver 300 mio. kroner

Ifølge skatteministerens svar vil en indførsel af kørselsafgifter for udenlandske bilister på de danske veje give staten en bruttoindtægt på 500 millioner kroner. Af dem skønnes administrationsomkostninger at beløbe sig til 125 millioner kroner, mens merkompensation til miljøvenlige biler - præcis som i den tyske model - ventes at beløbe sig til yderligere 60 millioner kroner. Tilbage er omkring 300 millioner kroner.

Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen må en dansk vejskat dog forventes at medføre færre turister og transitrejsende samt færre erhvervsrejsende og pendlere.

LÆS OGSÅ: Tyskland vil opkræve vejskat fra 2019

Danske bilejere skal også betale vejskat

De danske beregninger tager udgangspunkt i den tyske vejskat, også kaldet Maut. Den tyske vejskat er dog en kontroversiel størrelse, da den reelt kun rammer udenlandske bilister. De tyske bilister vil ganske vist også blive opkrævet vejskatten, men bliver kompenseret et tilsvarende beløb i deres ejerafgift, mens de mest miljøvenlige biler overkompenseres.

På samme måde vil danske bilister også skulle betale fuld dansk vejskat for derefter at blive kompenseret på anden vis.

LÆS OGSÅ: Tyskere på vejskattejagt

Politisk flertal for dansk vejskat

Ifølge Dagbladet Information har ministerens svar allerede fået et flertal uden om regeringen til at foreslå en dansk vejskat efter tysk forbillede, hvor man køber en elektronisk vignette, der gælder for ti dage, to måneder eller et år.

FDM mener dog, at tankerne om en dansk vejskat er et vildspor.

”Både de danske og udenlandske bilister betaler allerede i dag mere end rigeligt for at køre på de europæiske veje. Alene i 2013 lagde bilisterne i EU over 205 milliarder euro i skatter og afgifter, mens deres omkostninger til vejinfrastruktur kun beløb sig til 96 milliarder euro. Bilisterne har med andre ord betalt mere end rigeligt for at køre på vejene,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

LÆS OGSÅ: FAQ om tysk vejskat

Vejskat en skatteskrue

”Indfører Danmark en vejskat efter tysk model, er vi i FDM bekymret for, at de danske bilejere enten helt eller delvist bliver snydt for deres kompensation. Dermed kan vejskatten blot blive endnu en skatteskrue. Det har vi tidligere set med eksempelvis Storebæltsbroen, hvor politikerne har valgt at trække en del af overskuddet fra broafgiften ud og bruge pengene til andre formål. En vejskat vil kun gøre det dyrere at være bilejer i Danmark. Man skal også lige huske på, at bilisterne sidste år betalte 50 milliarder kroner i skatter og afgifter,” siger Torben Lund Kudsk.

FDM frygter også, at de forskellige EU-lande begynder at indføre deres egen vejskat efter tysk forbillede, og at der på sigt indføres en egentlig EU-vignette for at køre på vejene.

Østrig og Holland overvejer at indbringe den tyske Maut for EU-domstolen, da de mener, at modellen er diskriminerende.

LÆS OGSÅ: EU angriber tysk vejskat

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

4 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Jens Kristoffer...
Quoting: Søren Lohse
#4Quoting: Søren Lohse har jo ganske ret. En del af indtægterne går til administration, og dette kan man godt kalde spild.
Ganske som det også er spildte penge at betale for et Politi og et militær fordi de også er uproduktive.
Alligevel synes mange af os at det nok er godt at Politiet hjælper til at regulere dele af samfundet. De fleste synes vel også at Politiet og militæret giver en form for tryghed.
Alt i alt synes de fleste, at det er OK at betale til Politi og militær. Vi må også acceptere at betale til administration af vejafgifter.
Rediger
 |  Skrevet af: Søren Lohse
#3Bemærk at 125 mill af de 500 mill i indtægt går til administration (25 %), dvs. der spildes 125 mill på endnu mere administration, der ikke kommer nogen til gode overhovedet.
Rediger
 |  Skrevet af: Thomas Holm Ing...
Quoting: Jens Kristoffer Jensen
#2Men hvem ender med regningen i sidste ende? Det gør forbrugerne, os. Den pointe ser de fleste politikere ud til at misse generelt, når de tvinger store afgifter og skatter ned over virksomhederne - forbrugerne er altid dem der rammes i sidste ende. Bliver transporten belagt med en vejskat, så ryger regningen videre til kunden, som så må hæve priserne for os i butikkerne, for at holde dækningsbidraget.

Og ja, der er mange chauffører som er en pestilens. Men inden alt for mange år bliver transporten alligevel selvkørende, det er i hvert fald mit håb, med store gevinster til økonomien og miljøet.
Rediger
 |  Skrevet af: Jens Kristoffer...
#1Jeg ville godt nok nyde at der kom vejskat for udenlandske biler i Danmark.
Specielt ville det være rart hvis udenlandske lastbiler kom til at betale afgifter i forhold til deres slid på vejene.
Så kunne det være, at vi slap for at blive jaget væk fra rastepladserne søndag eftermiddag.
Danskerne financierer de danske veje (og rastepladser) via afgifter. Udenlandske lastbilchauffører besætter de danske rastepladser og jager os (der betaler for dem) væk!
Sig mig? Var rastepladserne ikke lavet af hensyn til sikkerheden? Nu bliver vi jaget væk!
Hvis Danmark indførte "Maut" i forhold til sliddet på vejene, ville det ikke koste ret meget for en tysk personbil, men det ville koste kassen for en rumænsk lastbil.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen