Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Farvel til den rigtige Land Rover

En æra slutter på Solihull-fabrikken i England. Foto: JLR

Nu er det endegyldigt slut: Den sidste af den originale Defender kørte af samlebåndet 29. januar – efter 68 år i produktion. En afløser lader vente på sig.

Sidste eksemplar, som kommer direkte til Land Rovers museum, er en Defender 90 Heritage Soft Top. Foto: JLREfter imponerende 68 år er det slut med bilhistoriens formentlig længst producerede bil. 29. januar rullede det sidste eksemplar af den klassiske Land Rover Defender af samlebåndet - for at blive kørt direkte på museum.

Defender, der ikke har heddet Defender hele tiden, gik i produktion i 1948, blot tre år efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Og selv om der er sket store ændringer gennem alle årene, forblev bilen grundlæggende den samme.

Karrosseriet har f.eks. altid været af aluminium – et valg der oprindelig skyldtes manglen på stål i efterkrigstidens Storbritannien.Der er ikke sket det store med designet gennem de 68 år. Foto: JLR

Over to mio. eksemplarer

Flere end to millioner eksemplarer er det blevet til.

Det har flere gange været fremme, at Defender måtte udgå, da den ikke kunne klare europæiske sikkerhedskrav, bl.a. til fodgængerbeskyttelse, men det blev ikke bekræftet ved afslutningsceremonien.

Med til at standse produktionen har med sikkerhed også været den tidskrævende og dermed dyre fremstilling. 56 timer gik der til at bygge en Defender, da det meste har været håndarbejde. Det er op mod fem gange så lang tid, som det tager at bygge en moderne bil.

En afløser er på vej

Konceptbilen DC 100 fra 2011 kunne give en indikation af den næste Defender. Men nu er der gået så længe, så det kan være, at Land Rovers designere har ombestemt sig. Foto: Torben ArentDer kommer en ny Defender, lovede Land Rover, da den sidste Defender 90 Heritage Soft Top i overværelse af 700 nuværende og tidligere ansatte kørte af samlebåndet på Solihull-fabrikken i England. Defender er blevet bygget på samme fabrik gennem alle årene.

Det vides dog ikke, hvornår der kommer en afløser og heller ikke, hvor den så skal fremstilles. Ifølge medierapporter er Jaguar-Land Rovers kommende fabrik i Slovakiet i spil, lige som firmaet Magna Steyr i Østrig nævnes.

SE OGSÅ: Land Rover udskifter sit ikon

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.