Selvom vinterkulden stadig bider i tæerne, og campingsæsonen endnu ligger langt væk, kan man sagtens finde inspiration til den kommende sæson i det fri. Igen i år vil der være masser af tilbud, tips og inspiration at hente for landets campister på årets første store campingmesse, Ferie i Bella, i Bella Center weekenden 11.-13. februar.
Messen er i år udvidet, så den afholdes sammen med Copenhagen Dive Show, Golf i Bella og den store internationale rejsemesse, hvor også FDM travel vil være repræsenteret.
Den store messe for campisterne
På FDM campings stand i hal B4 vil det være muligt at møde repræsentanter fra FDM camping, som vil fortæller om FDMs campingkoncept, FDMs 11 attraktive og børnevenlige pladser rundt om i Danmark samt de over 50 campingpladser, FDM har rabataftaler med.
Derudover kan man også møde FDM forsikring på standen og høre mere om de fordelagtige forsikringer til campingvogne, årsrejse og naturligvis de almindelige privatforsikringer.
”Ferie i Bella er den store messe for campisterne. Det er her, man finder alle nyhederne, de nye trends og får inspiration til den kommende sæson. Det er også på messen, der er god mulighed for at høre mere om FDMs campingkoncept, vores pladser og mange tilbud,” siger campingchef i FDM, Thomas Kristensen.
Mange muligheder
Er det inspiration til en ny campingvogn eller familietelt, man er på udkig efter, vil der på messen være rig mulighed for at finde det. Hal H danner i år ramme om en stor inspirationsudstilling, hvor hele 40 vogne bliver præsenteret sammen med spændende aktiviteter som Langelandsfestivalens Børneland for familiens yngste, mens der er curlingbane, putting green, Far Out's mountainbike-bane og en lille klatrevæg for de lidt ældre. Modsat tidligere er der dog ikke salg af campingvogne denne gang.
B-hallerne rummer som tidligere en lang række udstillere af telte og udstyr, campingpladser og meget andet.
Åbningstider
Udstillingen er åben:
Fredag og lørdag kl. 10-18
Søndag kl. 10-17
Entreen giver adgang til både Ferie, Camping og Golf i Bella




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















