Er bilen klar til sommerens kør selv-strabadser?

Det er langtfra alle biler, der er i form til kør feriens-strabadser. Tjek bilen inden sommerens kør selv-ferie, anbefaler FDM.

Sommerens tur på de europæiske ferieveje kan være hård for familiens bil. Langtfra alle biler klarer hele turen. Giv bilen et grundigt tjek, inden turen går sydpå, anbefaler FDM.

Sommerens kør selv-ferie er for familiens bil lig med hårdt arbejde med lange stræk, tungt læs og høje temperaturer. Det er dog langtfra alle biler, der kan klare strabadserne på de europæiske sommerveje. Sidste år måtte godt 8.000 danskere have vejhjælp i udlandet i sommermånederne. Skal ferien derfor ikke ende i nødsporet eller på et udenlandsk ’fejeblad’, er det en god ide at gennemgå bilen og sikre sig, at den er klar til opgaven.

SE VIDEO: Sådan gør du bilen klar til kør selv-ferien

”Man kan aldrig gardere sig helt mod nedbrud på ferien, men man kan relativt nemt minimere risikoen ved at gennemgå bilen. Vigtigst er, at man sikrer sig, at dæk og bremser er i orden, og at dæktrykket passer til den feriepakkede bil. Desuden kan man selv tjekke oliestanden og kølervæsken, og så er det vigtigt, at man også sikrer sig, at bilens lys virker. Det gælder også, hvis man kører med påhængsvogn,” siger seniortekniker i FDM Jørgen Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Har du styr på motorvejsafgifterne i Europa?

Fremryk service

Det er dog ikke alt, man selv kan tjekke hjemme på villavejen eller parkeringspladsen. Derfor kan det være en god idé enten at fremrykke service, hvis det nærmer sig, eller lade en fagmand give bilen et større ferie- eller sommertjek.

LÆS OGSÅ: Hvis uheldet er ude på kør selv-ferien

”På den måde sikrer man sig, at også bremserne bliver efterset, at bilens batteri bliver testet, og at klimaanlægget er serviceret og virker. At især bremserne virker, som de skal, og bremsevæskens kogepunkt er kontrolleret, er afgørende for sikkerheden, mens et velfungerende klimaanlæg kan være med til at gøre de mange timer i bilen langt mere behagelige. Særligt hvis det bliver meget varmt. Det samme gælder bilens vandpumpe og kontrol af kølervæske, så bilen ikke risikerer at koge over ved kø-kørsel. Det er noget, der hvert år rammer mange danskere,” siger Jørgen Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Ferietjek af bilen hos FDM

Er uheldet alligevel ude, er det vigtigt, at advarselstrekanten ikke er pakket alt for langt væk. Desuden anbefaler FDM, at der er sikkerhedsveste til alle passagerer i bilen.

Det kan du tjekke selv:
• Dæk og dæktryk
• Bilens oliestand
• Køler- og sprinklervæske
• Lygter
• Viskerblade

Det kan service/ferietjek gennemgå
• Bremser
• Bremsevæske og kogepunkt
• Foretage olieskift
• Batterikapacitet
• Klima- eller A/C-anlæg

LÆS OGSÅ: Har du styr på regler og sikkerhedsudstyr i udlandet?

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

1 kommentar

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Jørgen Ravn Elkjær
#1Der for meget reklame og det er for svært at finde de oplysninger, man skal have nytte af som medlem.
Før var det meget bedre.
Mvh. Jørgen

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen