Citroën benytter Genève-udstillingen til at give en virkelighedsnær forsmag på livsstilbilen DS4 og dermed også den nye C4.

Citroën DS High Rider er tredørs, men samtidig en praktisk anvendelig coupé.Konceptbilen her hedder DS High Rider og beskrives som en firepersoners coupé. Den kommende DS4 vil ikke afvige ret meget fra designet på konceptbilen. En af undtagelserne: konceptbilens store 19 tommer hjul.

På samme måde som DS3 og C3 har næsten identisk forparti, vil den nye C4 ligne DS4 særdeles meget, når vi taler forpartiet. Derimod får C4 et mere traditionelt bagparti med fem døre.

Samme længde som dagens C4

DS High Rider er 4,26 meter lang - blot to cm mere end dagens C4 - og 1,82 meter bred - et tillæg på 5 cm.

Drivkraften i DS High rider er diesel-el-hybrid, som Citroën har vist i flere udgaver tidligere, og som vil komme i serieproduktion.


Af Torben Arent

 

 

 

 

DS4 vises i endelig udgave til efteråret, og både DS4 og C4 lanceres tidligt i 2011.