Det er livsfarligt at sidde sådan i bilen

Hvordan man sidder, har stor indflydelse på, hvor sikker man er i bilen. Foto: FDM

Når køreturen er lang, kan man blive fristet til at sætte sig, så man er mest komfortabel og måske smække benene op i forruden. Men sker der en ulykke, kan det koste passageren livet. Se hvorfor her.

De fleste ved, at man skal huske selen, når man kører i bil. Men det er ikke alle, der tænker over, at hvordan man sidder, har stor indflydelse på, hvor sikker man er i bilen. Hvis man lægger benene op på instrumentbrættet, sidder man muligvis behageligt, men sker der en ulykke, så kommer man rigtig galt afsted, og det kan faktisk være livsfarligt.

”Airbaggen er til for at sikre passagererne, men når man sidder sådan som dukken gør i videoen her, så kan airbaggen ikke fungere efter hensigten. Man risikerer at bækkenpartiet vrides, ryggen kan blive ødelagt og de indre organer beskadiges. Brystet vil ikke længere være beskyttet, og hvis man overlever, risikerer man livsvarige mén,” siger Michael Malmquist, kursuschef hos FDM.

LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du din hund i bilen

LÆS OGSÅ: Pak bilen rigtigt til skiferien

Hold en ekstra pause

For at sprede budskabet delte FDM videoen på vores facebook-side. Videoen er blevet delt knap 500 gange og har mere end 500 kommentarer.  Mange er overraskede over, at det kan gå så galt, men de fleste kommentarer er rettet til venner og bekendte, som selv sidder sådan i bilen. Se debatten på FDMs facebookside her.

”Hvis man er ude på lange ture, er det helt naturligt, at man får lyst til at strække benene. Hvis man ikke kender risikoen, så kan det måske være fristende at lægge benene på instrumentbrættet. Men det er en rigtig dårlig idé. I stedet kan man holde en ekstra pause og få bevæget sig lidt. Ser man nogen lægge benene på instrumentbrættet, så er det om at sige til dem, at det faktisk er farligt. Det kan jo være, de ikke ved det,” siger Michael Malmquist.

Se i denne video, hvordan sikkerhedsudstyret fungerer 

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr