Den vilde luksus har fået nyt ansigt

Rolls-Royce Phantom i den lange 2018-udgave. foto: Rolls-Royce

Rolls-Royce er klar med en helt ny udgave af sin Phantom-topmodel, nok verdens mest luksuriøse og kostbare bil. Den er blevet endnu mere tyst, stærkere og hurtigere.

Rolls-Royce byder nok på bilbranchens mest imposante grill. På den nye Phantom er den rundet en smule af foroven.Efter 13 år i tjeneste som ’verdens fineste bil’ og et år helt uden produktion er Rolls-Royce Phantom ved at være klar igen til at forkæle verdens rigeste og mest kræsne bilkøbere.

Rolls-Royces topmodel stammer fra 1925 og har altså 92 historie med i bagagen, om end modellen ikke har været bygget kontinuerligt.

Næsten 14 år gammel

Den 'korte' udgave af Rolls-Royce Phantom er omkring seks meter lang. Fotos: Rolls-Royce

Den nuværende model stammer fra 2003 og var den første nye model, efter at BMW Group overtog det britiske adelsmærke. 

Bilen udgik ved årsskiftet 2016/2017, og den nye er først klar primo 2018.

SE OGSÅ: Luksus: Rolls-Royce holder et års pause

Mere moderne

Phantom har beholdt de baghængslede bagdøre. De sikrer nem og elegant ind- og udstigning.

Den nye Phantom ligner grundlæggende sin forgænger med sin pompøse, nærmest monstrøse fremtoning, men er også gjort mere moderne. Særligt indvendig er bilen med på noderne med alt i elektronik, og en af de versioner, Rolls-Royce viser billeder af, har en lilla kabine med hvidt læder.

Rolls-Royce omtaler gerne sin topmodel som verdens fineste bil og tilføjer nu, at Phantom er verdens mest tyste bil.

Endnu mere tyst

Støjniveauet – muligvis et forkert ord – er sænket ti procent, siger Rolls-Royce Motor Cars. Det er bl.a. opnået ved at bruge 130 kg lydisolering. De tolags ruder er seks mm tykke.

Arbejdspladsen i Phantom. En stor del af de store Rolls-modeller køres af en chauffør.

Motoren er stadig en V12er, men har nu turbo – to turboladere, faktisk – og en ydelse på 571 hk. Det er omkring 100 flere end før. Drejningsmomentet er oppe på 900 newtonmeter.

SE OGSÅ: Rolls-Royce gør chaufføren elektronisk

Meget lang og ekstra-meget lang

Nu som før fås Phantom i en ’normal’ udgave på omkring seks meter og i en forlænget udgave.

Den nye Phantom baseres på en ny, unik Rolls-Royce-platform, videreudviklet fra den nuværende Phantoms undervogn. Den nye platform skal også bruges til alle øvrige, kommende Rolls-Royce-modeller.Rolls-Royce-kunder kan selv bestemme, hvordan deres bil skal se ud med hensyn til materialer og farver. Denne udstillingsmodel har Rolls-Royce givet nogen absolut ikke-konservative farvekombinationer.

Slut med BMW-dele

‘Helt i modsætning til hvordan andre såkaldte luksusmærker forsøger at opnå stordriftfordele ved at dele platforme med massemarked-producenter, har Rolls-Royce konkluderet, at fremtiden for ægte luksus ligger i småserie-produktion af en dedikeret The Architecture of Luxury’,’ lyder det en anelse hånligt fra det BMW-ejede mærke.

Rolls-Royce benytter ellers selv en modificeret BMW 7-serie-platform til sin ‘lille’ Ghost-familie. Men det skal åbenbart være slut fra næste generation.

'Luksus-arkitektur' skal bruges til alle Rolls-Royce-modeller

Det er bagsædet, det drejer sig om i en Rolls-Royce. Her er det den overdådige luksus og plads i den forlængede udgave.- Alle vore kunder, som hver og én er en luksus-connoisseur i det ekstreme, har bedt om noget mere individuelt, ikke mindre, siger Rolls-Royce-chef Torsten Müller-Ötvös i en pressemeddelelse.

‘The Architecture of Luxury’ vil være grundstenen for alle kommende Rolls-Royce-modeller, bekræfter firmaet. Det gælder projekt Cullinan og senere den næste Ghost, Wraith og Dawn samt fremtidige coachbuild-projekter.

SE OGSÅ: Rolls-Royce indtager Skandinavien

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen