Mens det stadig trækker ud med en beslutning om officielle motorvejshoteller på rastepladser, så har et privat initiativ nu skaffet bilister langs de danske motorveje et nemt og forholdsvis billigt sted at overnatte.
Der er tilmed tale om et nærmest automatisk hotel, da idéen minder om den, de udenlandske kæder Etap og Formule 1 benytter: Standardbygninger med høj grad af selvbetjening og beliggenhed nær motorvejsfrakørsler. Kombinationen giver mulighed for lave priser.
Flere kan være på vej
Det første danske hotel af slagsen er netop åbnet ved Randers, lige ved frakørsel 43 ved motorvej E45.
Hotellet hedder Motel 1, og det er meningen, at det skal udvikle sig til en hel kæde med moteller over hele landet. Initiativtagerne har endnu en lokalitet i kikkerten, men vil ikke sige hvor. Om og hvornår det kommer, afhænger af resultatet med det første hotel.
Det danske Motel 1 adskiller sig fra sine europæiske pendanter ved at have temmelig høj standard. Alle værelser har bad og toilet, gode madrasser og dyner, 32 tommer fjernsyn og gratis internet. Der er mulighed for værelser med op til fem senge.
Desuden er værelserne godt lydisoleret, så man hverken kan høre ventilationsapparat eller trafikstøj.
Den gode standard betyder også, at prisen ikke er så lav som hos f.eks. Etap i Tyskland. 500 kr. koster billigste overnatning. Morgenmaden beløber sig til 50 kr. pr. person.
Kunderne skal betjene sig selv - bestille på nettet og så tjekke ind med kode eller med betalingskort. Rengøringen slipper man dog for.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















