Flere og flere bilmærker fortæller, at de i fremtiden ikke blot skal sælge biler, men mobilitet.
Citroën benytter den store biludstilling i Frankfurt til at fabulere over det lidt flyvske tema med en markant fysisk genstand, konceptbilen Tubik.
Inspireret af fortiden
Inden man forholder sig til emnet fremtidens mobilitet, kan beskuerne betragte en futuristisk fortolkning af den historiske varebil Citroën TUB (Traction Utilitaire Basse) og dens efterfølger HY.
Tubik er et bud på en bil med plads til ni, så den kan transportere flere personer end den klassiske familiebil.
God plads og høj komfort ombord
Den er 2,08 meter bred, 2,05 meter høj og 4,80 meter lang og er indrettet som en komfortabel lounge med fleksibel indretning. F.eks. kan stolene placeres, så man kan læne sig tilbage eller sidde over for hinanden, og kabinen er udstyret med seneste teknologi bl.a. i form af multimedieskærm og avanceret lydanlæg.
- Med Tubik kan passagererne for alvor genfinde glæden ved at blive transporteret, skriver Citroën.
Diesel-el-hybrid
Konceptbilen benytter Citroëns og Peugeots Hybrid4-teknologi. Det er her i form af en fuldhybrid, hvor en dieselmotor trækker forhjulene, mens en elmotor driver baghjulene.
Tanken om mobilitet frem for blot at sælge biler er bl.a. noget BMW, VW, Mercedes-Benz og Peugeot-Citroën arbejder på.
Citroën tilbyder rejseplan med tog og fly
Hos Citroën har det bl.a. givet sig udtryk med internetportalen Multicity, der er lanceret i Frankrig og er på vej i andre lande. Multicity kan foreslå en rejseplan, som inddrager mange former for transport, bl.a. bil, tog og fly.
Hos Peugeot indgår også, at man kan abonnere på mobilitet, og til en vis grad vælge, om man vil køre i en stor stationcar, i elbil eller på cykel.
En Smart som bycykel
Daimler har et forsøg med sit Smart-mærke under navnet Smart-to-go. I byerne Hamborg og Ulm samt Vancouver i Canada og Austin i USA kan man bruge Smart Fortwo på næsten samme måde som bycyklerne i København.
BMW eksperimenterer med, hvordan bilnøglen også kan bruges som togbillet og som hotelnøgle for den sags skyld.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik





.jpg?fmtms=1336464264)








