Citroëns store C4-familie bliver næste år udvidet med endnu et medlem. Det er SUV-modellen C4 Aircross, som dog først ventes til Danmark i efteråret 2012.
Teknisk set har C4 Aircross dog ikke meget tilfælles med den øvrige C4-familie, da den nye SUV dybest set er en Mitsubishi ASX.
Udvendigt er det kun småting, der adskiller Citroënen fra Mitsubishien, men alligevel så meget, at Aircross er nem genkendelig som en Citroën forfra.
For- eller firehjulstræk
C4 Aircross fås som ASX med valg mellem for- og firehjulstræk, og i sidstnævnte udgaver kan man med en drejeknap vælge mellem tohjulstræk eller firehjulstræk, hvor momentet automatisk fordeles mellem for og bag.
Bilen kan leveres med HDi 110 og HDi 150. Benzinalternativet er en 1,6 liters med 115 hk, der kun fås med forhjulstræk og femtrins manuel gearkasse, mens dieselmodellerne har sekstrins gearkasse og kan bestilles med enten to- eller firehjulstræk.
Kompakte mål
C4 Aircross er 4,34 meter lang, 1,80 bred og 1,63 meter høj. Bagagerummet er på 442 liter.C-Crosser, som er baseret på Mitsubishi Outlander, er til sammenligning 4,65 meter. C4 Picasso måler 4,47 meter.
Peugeots version af Mitsubishi ASX skal hedde 4008.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik













