Den ny Citroën C4 bliver mere mainstream i sin fremtoning i forhold til forgængeren. Til gengæld kan man til foråret få en markant designer-udgave fyldt med livsstil og smart ekstraudstyr. Den hedder DS4.
DS4 er anden model i Citroëns nye DS-familie, der i forvejen omfatter DS3 og senere udvides med DS5.
DS-modellerne er baseret på de almindelige Citroën-modeller med samme tal-betegnelse, men med stort set sit eget karrosseri. Instrumentbordet er grundlæggende det samme, men design- og materialemæssigt peppet en del op.
Højere og kortere
DS4 har mere pondus end C4, bl.a. i kraft af en større højde (+ 4 cm), en mindre totallængde (- 6 cm), større bredde (+2 cm) og store hjul - helt op til 19 tommer.
I modsætning til DS3 er DS4 en femdørs bil, og ifølge Citroën er der plads til fem personer. Bagagerummet er dog krympet 38 liter i forhold til C4, til 370 liter.
Køreegenskaberne er strammet lidt op i forhold til C4, så DS4 bliver mere kontant i sin opførsel - lige som DS3 er mere sportslig end C3.
Fem forskellige motorer
Ved lanceringen kan DS4 leveres med to forskellige dieselmotorer, 110 og 160 hestekræfter samt tre benzinmotorer: 120, 155 og 200 hestekræfter.
DS4 udmærker sig ved muligheden for en lang række tilbehørsmuligheder. Det gælder bl.a.:
- overvågning af den blinde vinkel
- ny type tågeforlygter med kurvelys - arbejder i en vinkel på op til 75 grader til begge sider.
- fartpilot/hastighedsbegrænser kan programmeres til flere hastigheder
- lydanlæg med surroundsound og ny software til lydstyring
- forstole med massagefunktion
- personlige valg af indstillingen af flere funktioner, f.eks. fire polyfoniske toner til lydalarmer, gradueret styring af klimaanlæggets luftmængde og regulering af farven i instrumenterne.
- ”eTouch”, som bl.a. rummer bl.a. ecall (automatisk nødkald) og vejhjælpsopkald med lokalisering af bilen.
Disse nye tjenester er p.t. ikke virksomme i Danmark.
DS4 har verdenspremiere på biludstillingen i Paris i oktober.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












