Har man en racerkører i maven, er det nu muligt, at udleve drømmen på med FDM Motorsports Event både øst og vest for Storebælt.

De senere år har FDM Jyllandsringen ved Silkeborg lagt asfalt til de populære racerkurser, og efterspørgslen har været stødt stigende.

Fra september begynder FDM Motorsports Event også at afholde de populære events på FDM Sjællandsringen ved Roskilde, hvor man kan få lov at fornemme duften af brændt gummi, når man tvinger sin VW Polo GTI Cup racer rundt i de skarpe sving og nyde lyden af den spindende motor, når den køres fuldt ud.


Som på FDM Jyllandsringen vil kurserne her bestå af både en introduktion til bilerne, banen og ikke mindst sikkerheden. Derudover vil man få mulighed for at prøve kræfter med motorsporten i en VW Polo GTI Cup racer, inden dagen sluttes af med en high speed tur i en åben racer med en Le Mans vinder ved rattet.


Alt sammen under kyndig instruktion af nogle af Danmarks bedste racerkører gennem tiden.


Læs mere om FDM Motorsports Event her