Bilernes forrygende forårsfest

På Genève biludstilling kan man se tendenser for fremtidens teknolog. iFoto: Torben Arent

Årets vigtige biludstilling, Genève-udstillingen, har været i fuld sving siden 9. marts, og nyhederne myldrer frem som årstidens erantis. Se de mangeartede nyheder på FDMs store Genève-sektion.

Velkommen til et bilshow der har det hele!

Den årlige biludstilling i Genève er verdens mest alsidige og oftest mest toneangivende. Her er både europæernes nye minibiler, klodens mest ekstravagante sports- og luksusbiler og klare tendenser for fremtidens teknologi.

Når det gælder det sidste, ser det ud til, at elbiler og opladningshybrider tager en pause. Reelt var der ikke én eneste helt ny, produktionsklar elbil, mens der dog var en ny opladningshybrid hos både BMW, Mercedes-Benz og volvo.

Det betyder ikke, at elbilerne er droppet. Bedømt ud fra konceptbilerne skal de elektriske nok gøre comeback - måske når næste Genève-show åbner til marts 2018.

Derimod har bilproducenterne travlt med at fortælle om deres selvkørende teknologi. Den kommer skridt for skridt hos flere og flere. Men der er stadig længe til, at vi blot kan tage hænderne væk fra rattet.

LÆS MERE: Se alle Genève-nyhederne her

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

3 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Jørn Lauritsen
#3Test af nye bil mangler ofte en meget vigtig ting, det lyd niveau, altså hvor meget støjer bilen ved eks. 60-80-130 km/t.

Venlig hilsen

Jørn L. Lauritsen
Medl. nr. 7128 575
Rediger
 |  Skrevet af: Torben Arent
#2Motors dækning af biludstillinger og nyheder i det hele taget styres i høj grad af relevans – med plads til en vis mængde fascination og usædvanlige ting. Og relevans kniber det efterhånden med, når det gælder amerikanske mærker. I Genève havde det eneste US-mærke med nogen praktisk betydning for Danmark, Jeep, europapremiere på Compass, men den bil har vi for længst omtalt i Motor og på fdm.dk. Cadillac, som nok viste en konceptbil, markedsføres ikke i Danmark. Til Detroit-dækningen havde vi meget begrænset plads, og selv om der nok var amerikanske biler, der kunne falde ind under kategorien fascination, valgte vi i al væsentlighed at bruge den sparsomme plads på de nyheder, der kommer til Danmark.

Torben Arent.
journalist,
Motor
Rediger
 |  Skrevet af: Bjørn Nylander
#1Jeg syntes det er skæmmende at FDM forsat nægter at omtale bilnyheder fra bilernes eget land USA. FDM omtaler ikke med et ord amerikanske bilnyheder fra årets store auto show 2017 i Geneve. Men vi er nu en del medlemmer der hylder alsidigheden og også har en interesse i amerikanske bil nyheder.
Her i Geneve 2017 er ellers både Cadillac, Chevrolet, Ford US, Jeep, Dodge & RAM ud fra den officielle deltagerliste angiveligt repræsenteret.

FDM's afstandstagen til USA biler ses måske lige så tydeligt i to-siders artiklen i februar nummer side 24-25 af bladet MOTOR, hvor FDM rapporterer fra årets store bilshow i Detroit USA. Artiklen har af FDM fået overskriften "US-Bilshow" med FDM´s notabene (med europæisk accent). Her berettes entusiastisk om Audi, VW, Mercedes, Volvo og en enkelt NIssan.... men heller ikke her er en eneste amerikansk bil omtalt fra det store amerikanske bilshow??.... det siger måske ikke alt, men desværre meget om FDM´s holdninger.

Og sandheden er jo at I selvfølgeligt fra tid til anden omtaler amerikanske biler, og gerne i nedladende vendinger, sidst har i fortalt om Ford Mustang der ikke klarer "Crashtest", Chrysler i diesel skandale, GM i vanskeligheder og sælger Opel fra etc... jo Janteloven lever i bedste velgående.
Jeg syntes det er ærgerligt.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr