Vil du sikre din bil en lang levetid, så bør du få den rustbeskyttet, når du køber den. Selvom det er sure penge midt i bilkøbet, så tjener det sig ofte ind på den lange bane.
”Den første rustbeskyttelse er den vigtigste, da man her sikrer, at man får beskyttet alle de dele, som ikke er beskyttet fra fabrikkens side, da bilerne ikke er produceret til det danske klima. Følger man det råd, kan man nøjes med at rustbeskytte bilen, når den trænger, og her er det en god idé at få en uvildig til at vurdere behovet,” siger Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i FDMs tekniske rådgivning.
I sidste ende er det kørselsmønsteret og den enkelte bilmodel, der er afgørende for, hvor ofte bilen skal efterbehandles. Derfor anbefaler FDM og Teknologisk Institut, at bilejerne får en uvildig fagmand til at vurdere, om bilen trænger til at blive rustbeskyttet, før bilen sendes til supplerende rustbeskyttelse.
”En god beskyttelse fra start betyder, udover et sundere karrosseri, en længere levetid på mekaniske komponenter som f.eks. bremserør og bærearme. Derfor vil en god rustbeskyttelse med tiden hente sig hjem i form af en mere velholdt bil,” siger Kristian Eldam, centerchef hos Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut og FDM fremhæver, at anbefalingerne gælder alle biler - også biler med galvanisering. Vælger man at investere i en af de billige biler i 100.000 kr.-klassen er det vigtigt, at man sørger for at få sendt bilen hurtigt til rustbeskyttelse, da bilerne er meget sparsomt rustbeskyttet fra fabrikkens side. Køber man brugt bil, skal man rustbeskytte bilen med det samme, hvis den ikke tidligere er blevet rustbeskyttet.
Teknologisk Instituts og FDMs fælles råd om rustbeskyttelse:
- Sørg for at rustbeskytte din bil fra start – allerhelst i de første måneder af bilens levetid. Det er bedre at forebygge rust end at stoppe begyndende rust. Alle biler kan tåle at blive rustbeskyttet.
- Kørselsmønsteret har betydning for, hvor ofte bilen skal rustbeskyttes.
- FDM og Teknologisk Institut anbefaler, at man får en uvildig fagmand til at vurdere, hvornår det er tid til rustbeskyttelse.
- Rustbeskyttelse kan foretages året rundt, hvis behandleren følger vejledningerne.
- FDM og Teknologisk Institut anbefaler, at forbrugeren får bilen rustbeskyttet et sted, der er tilsluttet en uafhængig kontrolordning.
- Rustbeskyttelse er en god investering, hvis man påtænker at beholde bilen i længere tid, og kan ud over et sundere karrosseri medføre længere levetid på mekaniske komponenter som f.eks. bremserør og bærearme.
- Biler, der er galvaniserede, skal også rustbeskyttes for at undgå rustangreb.
- Hvis man planlægger at sælge bilen indenfor tre år, vil det ikke nødvendigvis økonomisk set kunne betale sig at rustbeskytte bilen, men en velholdt bil er ofte lettere at sælge – især privat.
- Bilerne er ikke fremstillet til 17-18 år i det fugtige, danske klima med skiftende temperaturer og kondens. Jo billigere bilen er, desto større er tendensen til, at bilfabrikken har sparet på rustbeskyttelsen. Selv på de fra producentens side bedst beskyttede biler vil der være dele af bilen, der ikke er beskyttet.
- Biler ruster hele året, fordi der er fugt og kondens. Salt bidrager til cirka 25% af rusten.
- Når du køber brugt bil, så tjek om og hvornår, den har fået supplerende rustbeskyttelse. Det kan spare dig for mange penge senere hen. Ved en ældre bil bør du lade en uvildig fagmand vurdere, om rustbeskyttelse kan betale sig.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik













Kommentarer til: "Bilen skal rustbeskyttes fra ny"
Opret ny kommentarI takt med at andelen af mindre, billigere og sparsomt fabriksbehandle biler er steget, og at bilproducenterne i mange tilfælde slækker på rustbeskyttelse, har Teknologisk Institut og FDM fundet anledning til at påpege vigtigheden at tidlig supplerende rustbeskyttelse. Der er stadig væk variationer over temaet. Kvaliteten på biler er forskellig. Det er forskelligt hvad biler bliver udsat for. Hvor længe man vil beholde sin bil osv. Derfor vil det stadig være individuel rådgivning, som kan hjælpe bilejerne til at træffe en beslutning om supplerende rustbeskytteles. Råd som FDMmedlemmer kan få i Teknisk Rådgivning og på www.fdm.dk Venlig hilsen Jørgen Jørgensen FDM Teknisk Rådgivning
Din historie bekræfter kun min fordum om PAVA. De kan behandle en bil på en halv dag, modsat eksempelvis Dinitrol, der skal have den i i hvert fald to dage, og det vidner kun om sløset sprøjtearbejde.
PAVA renser undervognen med luft, Dinitrol med vand. Dinitrol afmonterer altid inderskærme, det er der mange eksempler på, at PAVA ikke gør. Pris og kvalitet hører sammen, og så har det selvfølgelig også betydning, hvem der fører sprøjten.
Hilsen
Mike
For to år siden købte min datter en bil, som aldrig var blevet behandlet med supplerende rustbeskyttelse, så derfor blev den behandlet på et Pava-center.
I forbindelse med en skade på forreste kofanger skulle denne skiftes. Det var nødvendigt at fjerne forreste inderskærme, hvorved det tydeligt fremgik, at personen, der havde udført antirustbehandlingen end ikke havde ulejliget sig med at stikke sprøjtepistolen op ved siden af inderskærmene. Pava er tilsluttet uafhængig kontrol, men det er åbenbart ikke noget, de har særlig meget respekt for.
vh
Bent
I 2009 spurgte jeg FDM,Teknik om det samme, og fik at vide, at bare jeg gjorde det indenfor et år, var det OK. Ingen panik, nye biler var alle godt beskyttet fra starten!!
Har FDM skiftet holdning/er blevet klogere eller er bilerne blevet ringere siden 2009.
Det skal siges at bilen blev købt fabriksny i sommeren 2009, - og den blev rustbeskyttet indenfor et år.
Hvis der er begrundelser, vil jeg da gerne høre dem.
vh
Erik