Lige nu 699 kr.
Medlemskab
Vejhjælp +
Batteritjek

Meld dig ind i dag og bliv godt kørende

Bemærk: Denne nyhed er over et år gammel, og derfor kan visse af
oplysningerne være forældede.

Bilejerne: Tysk luksus er bare bedst

BMW topper for 4. år i træk FDMs AutoIndex-undersøgelse som det mærke, bilejerne er mest tilfredse

Danskerne er generelt blevet mere tilfredse med deres biler, viser FDMs AutoIndex 2015-undersøgelse, der toppes af tysk trio.

BMW er fortsat bilejernes liebling nummer ét. Sydtyskeren topper for 4. år i træk FDMs AutoIndex som det mærke, bilejerne samlet set er mest tilfredse med. På de to efterfølgende pladser har Mercedes-Benz og Audi byttet plads i forhold til sidste års undersøgelse.

Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor, som i sit majnummer bringer hele årets AutoIndex-undersøgelse.

Det er 13. gang, FDM beder bilejerne vurdere tilfredsheden med deres bil, som tilsyneladende bare fortsætter med at stige og i 2015 er højere end nogensinde. I gennemsnit er den samlede tilfredshed steget med 1,7 procent i forhold til sidste år.Se hele listen med de 22 bilmærker

LÆS OGSÅ: Sådan stemmer bilejerne

Tilfredsheden stiger

”Spørger man bilejerne, er der ikke mange fingre at sætte på BMW. Ikke bare kvaliteten er i top, men man har også formået at højne oplevelsen på værkstedet og hos forhandleren, hvilket altså er med til at gøre BMW-ejerne de mest tilfredse bilejere,” siger Motors chefredaktør, Bo Christian Koch, og tilføjer:

”Nok så interessant er det, at bilejernes tilfredshed generelt fortsætter med at stige. Det viser, at mens forhandlere og importører ikke kan gøre meget ved, hvor godt bilerne er skruet sammen, kan de løfte oplevelsen af bilejerskabet på andre områder, hvilket de er lykkedes med de senere år. Det er selvsagt noget, FDM som forbrugerorganisation hilser velkomment.”

LÆS OGSÅ: Bilejere kender ikke bilens garanti

Fiat er ny bundprop

I årets AutoIndex indtager Fiat den kedelige sidsteplads blandt de i alt 22 bilmærker, der er med i undersøgelsen. Den plads har de senere år ellers tilhørt Chevrolet, som dog trækker sig fra det danske marked i år og derfor er siet fra.

”Mere end 31.000 danske privatbilejere har i år deltaget i AutoIndex, hvor de har svaret på næsten 120 spørgsmål om deres bil. Det gør ikke bare AutoIndex til Danmarks største hverdagstest af bilmærkerne på det danske marked, men også til et solidt forbrugerværktøj, der er oplagt at konsultere, hvis man står og skal købe bil,” siger Bo Christian Koch.

AutoIndex er gennemført af Loyalty Group for FDM i perioden januar-marts 2015.
Du kan læse meget mere om resultaterne i Motor fra april 2015 her (OBS: kræver login)

LÆS OGSÅ: Se de forskellige bilmærkers garantier

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

18 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Lars Jespersen
#18En ting som undrer mig meget, er de store forskelle der er på Citroen C1 Peugeot 107 og Toyota Aygo.
Tre helt ens biler teknisk, alligevel vurderes Toyota væsentlig bedre en de to andre. Der kan være forskelle på værksted javel, men selve bilen er helt ens. Det kan godt undre en del. For god ordens skyld, jeg er ikke ejer af nogle af mærkerne.
Rediger
 |  Skrevet af: Leif Praem Larsen
#17Nu er det jo sådan at man får svar som man spørger....

Flere af spørgsmålene, for ikke at sige mange, kræver man sammenligner med andre mærker, og hvis man er ærlig, så svarer jeg da selvfølgelig at jeg hellere vil have en BMW end den Citroen jeg kører i, og at der selvfølgelig er mere prestige i det etc etc.

Alt i alt, er det igen i år en fuldstændig idiotisk undersøgelse, men noget skal de jo foretage sig derinde!!!!
Rediger
 |  Skrevet af: Niels Østergaar...
#16Nu skal FDM jo ikke bebrejdes, hvad folk svarer, for det er jo rigtigt, at en VW holder sin brugtpris langt bedre end en (næsten) identisk Seat, fordi VW har et rigtig godt ry i Danmark. Det selvom der vel ikke er nogen koncern, der har haft større problemer med motorer og gearkasser de seneste 10-15 år end netop VAG. Netop fordi undersøgelsen vægter prestige højt, så vil prestigiøse mærker ende højt. Er man interesseret i, hvad det koster at eje en bil (som Hans Pallesen efterspørger), så brug f.eks. www.reliabilityindex.com, der er baseret netop på, hvad det koster at eje biler. Her ligger de tyske prestigemærker næsten uden undtagelse i bunden (i bund-10 ligger 4 Mercedes, 1 BMW, 1 Nissan, 1 Audi, 1 Porsche, 1 Bentley og 1 Citroen).
Rediger
 |  Skrevet af: Hans Pallesen
#15Folk der køber luksus mærker vil være glade for deres bil.

Det viser undersøgelsen også lidt for tydeligt.

De fleste dyre biler er købt som firmabiler så de ikke behøver at bekymre sig om værkstedspriserne.

Hertil kommer at der nok mere følelse for et mærke man virkelig brænder og betaler for end en bil man bare har købt når den er billig.

Folk der har købt et billigt tilbud er nok mere opmærksom på værkstedsarbejde end folk der bare kan aflevere bilen på værksted og sige fix det hele firmaet betaler.

Ville være mere interessant at vide hvad det koster at køre 100000 km i forskelige biler på Københavnske og Jyske mærkeværksteder.
Rediger
 |  Skrevet af: Frans Kyhl
#14Helt enig med de øvrige kommentarer. Det er også for mig helt uforståeligt, at der er den store forskel på mærker som vw,, skoda og seat, som er fuldstændig ens biler teknisk set. Jeg har kørt Seat de sidste 10 år og er en meget tilfreds ejer. Dejlig bil, der fuldt ud har levet op til mine forventninger, Problemfri og dejlig at køre. Jeg er kun på værksted til service. og sådan har det været med alle mine 3 Seat, 1 Altea og 2 Seat Leon.
Så jeg giver ikke ikke noget for jeres undersøgelse og selvfølgelig er der forskel på en Golf og en Leon, da Golfen er dobbelt så dyr, og selvfølgelig er der forskel på en Leon og en Mercedes. Ja hvem er det lige der deltager i sådan en undersøgelse, som et andet medlem siger. Og har du betalt kassen for en bil, går du sandsynligvis også mere op kvaliteten af den bil du har købt dvs dine forventninger er også højere. Så FDM det er en ommer.

Frans Kyhl
Rediger
 |  Skrevet af: Tonny Henriksen
#13Må sige at jeg er meget enig med Niels Østergaard.

Når biler som deler så mange komponenter som Audi, WV, Skoda og Seat gør så skriger det til himlen når de vurderes så forskelligt.
Det får i hvert fald mig til og stille mere spørgsmålstegn ved undersøgelsen, end ved bilerne.

P.t. Kører jeg selv i en Golf R32 og min kone i en Seat Leon FR og Ja ok - Der er forskel på en Golf og en Seat, men ikke ret meget når det kommer til stykket.
Selvfølgelig foretrækker jeg min Golf, men den er altså også mere end dobbelt så dyr.

Jeg må sige, at vi er ret "gale med biler" i vores familie og vi er alle sammen blevet positiv overrasket over Seat. Faktisk er det endt sådan, så både min søn og datter nu kører i Seat.
Vi kan ikke sige andet end de gør det fint.
Der er en lidt lavere plastikkvalitet i kabinen, men det der virkelig betyder noget for os (gode køreregenskaber, god kørestilling, gode lygter, god funktionalitet etc.etc.) det er i orden.

Seat Leon, gør det efter vores mening ubetinget langt bedre end den Peugeot 307 Outdoor som vi havde i 3 år. Der er en verden til forskel mellem de to biler i kvalitet. Det er i hvert fald vores vurdering på nuværende tidspunkt.

Så hvordan de biler (Audi, WV, Skoda og Seat), som har så mange fælles komponenter, bliver rangeret så forskelligt kan jeg bare ikke forstå.
Tanken har strejfet mig, om det måske hænger sammen med købsprisen. Forstået sådan, at når man har valgt det dyreste mærke, så skal man pine dødme også være tilfreds med sit valg............
Rediger
 |  Skrevet af: Flemming Pedersen
#12Pas nu på blodtrykket - det er kun biler og ikke damer vi diskuterer. Jeg vil blot lige fortælle, at jeg for 5 år siden købte en ny Opel for langt mindre end hvad f.eks. en VW Golf kostede. Nu efter 5 år har der intet været af unoder. Ikke engang en pære er sprunget og dækkene kan køre 2 år mere.
Rediger
 |  Skrevet af: Ole Jensen
#11Peter Højberg N.... Det er lige netop der, at du tager noget så grusomt fejl..... Der er absolut ingen garanti for at du får en bedre bil fordi du betaler en ublu overpris for din tysker. 25 år i bilbranchen har lært mig at biler er lavet af de samme komponenter uanset hvad bilen koster og hvor den kommer fra. Bilfabrikkerne køber dele rundt omkring i verden hvor de er billigst. Tyskerne inklusive.
Mercedes får lavet motorer i Kina, Audi bygger biler i Rumænien. VW bygges overalt på kloden o.s.v.. Jeg har set originale reservedele til tyske biler som er produceret i Indonesien, Korea, Sydafrika bl.a. En forsvindende lille del af en tysk bil er tysk, fordi tyskland er et meget dyrt land at producere i. De få tyske biler som virkelig er samlet i Tyskland er dyre fordi tysk industri er langsom og gammeldags. Det tager betydelig flere timer pr bil end i mere effektive (østen) lande.
Det du betaler for, når du betaler en høj pris for en tysker er gammel misforstået "tysk kvalitet"..... Folk der beskæftiger sig med biler i dagligdagen ved det god , folk der ikke har forstand på biler lever i troen på at de har noget særligt. Snob-effekten er høj i de kredse, vi andre ved bedre......
Rediger
 |  Skrevet af: Flemming Pedersen
#10Har lige læst i Auto motor und sport, som har en artikel om de bedste brugtvogne. Her er Opel Meriva og Opel Zafira nr 1 i deres klasse ! Glem alt om Autoindex.- Jeg udfylder det heller aldrig mere.
Rediger
 |  Skrevet af: Jesper Hansen
#9Lad venligst være at spilde vores kontingent på sådan noget useriøs pjat!

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

Netbutik banner på FDMdk: Snekæder

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

Netbutik banner på FDMdk: Motorolie

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr