Autoværnet flytter sig efter trafikken

'Roadzipperen' på vej ned ad Køge Bugt Motorvejen. Foto: Torben Arent

For første gang i Danmark flyttes et autoværn efter trafikstrømmen. Teknikken skal mindske trafikpropperne under vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen – og måske andre steder.

Flest spor i den retning, hvor der er mest trafik. Det er idéen med den 'vejlynlås', der for første gang i Danmark sørger for vendbare vognbaner, så trængslen mindskes.

'Roadzipperen' set bagfra. Den er her ved at flytte autoværnet mod højre. Fotos: Torben ArentVed det tre måneder lange asfaltarbejde på Køge Bugt Motorvejen har Vejdirektoratet taget et mobilt autoværn i brug. På den måde kan der bevares fire spor i den ene retning og tre i modsat retning.

SE OGSÅ: Køge Bugt får det glatte lag - og nye propper

I motorvejens ene retning er der klemt fem smalle spor ind, hvor der normalt er fire baner, mens der er to baner i modsatte side af motorvejen. Resten af pladsen bliver asfalteret.

De er de fem baner, der skiftevis kan være fordelt 1:4 og 2:3.Her er der fire spor ud af København og ét indad (samt to mere helt til højre). Det yderste af de fire spor havde ikke mange bilister lyst til at bruge den første dag.

Flyttes to gange i døgnet

En særlig maskine flytter det godt fem km lange, fleksible betonautoværn formiddag og aften for at tilpasse kapaciteten til myldretidens trafikstrøm. Maskinen klarer opgaven alene – uden elektronisk skiltning, hjælpebiler eller afspærring af trafikken.

Motors første iagttagelse af flytningen indikerer, at bilisterne tager det rimelig roligt, at der pludselig lunter en stor maskine afsted lige ved siden af sig. Enkelte tog dog et forsigtighedssving væk fra maskinen, da de passerede.

Nervøse for fjerde bane

Her har 'Roadzipperen' været forbi tidlig aften, og der er gjort klar til morgenmyldretiden. Der er nu to spor ind mod byen i denne halvdel af motorvejen.Mens der var fire spor – efter at myldretiden var slut – kørte stort set ingen biler i fjerde bane, der med 2,55 meter er den smalleste og støder lige op til betonautoværnet.

- De skal nok bare vænne sig til det, vurderer projektchef i Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen.

Koster ti mio. kr. ekstra

Løsningen koster ti mio. kr. mere end traditionel afmærkning, der ikke kan flyttes, men ifølge Vejdirektoratet er den samfundsmæssige gevinst et trecifret millionbeløb, fordi trafikanterne sparer tid.

FDM er begejstret for, at der tages ekstra hensyn til bilisternes rejsetid.

- Det koster samfundet mange penge, når privatbilister og andre sidder i kø. Derfor er FDM glad for enhver løsning, der kan højne mobiliteten og mindske trængslen, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.

- På veje som Køge Bugt Motorvejen, hvor den store trafikstrøm går i én retning om morgenen og den modsatte om eftermiddagen, er det oplagt at arbejde med fleksible løsninger. Et flytbart autoværn bruges flere steder i udlandet med succes, så det er positivt at vi nu også tager løsningen til os i Danmark, siger han.

Den store maskine er fra det amerikanske firma Lindsay, der har patent på systemet. Maskinen kører med 8 km/t. og den betjenes fuldstændig manuelt. Operatøren har et lille hjul foran, der skal ramme en rød stribe på asfalten.En ekstra fordel ved det flytbare autoværn er, at den modkørende trafik er fuldstændig adskilt til gavn for trafiksikkerheden.

Kan komme på tale andre steder

Hvis systemet virker godt, at det muligt, at metoden bliver anvendt ved andre store vejarbejder, hvor der er særligt behov for at optimere trafikafviklingen. I USA, hvor systemet kommer fra, bruges det rutinemæssigt på indfaldsveje uden vejarbejde.

Asfaltarbejdet på Danmarks mest trafikerede vej med 120.000 biler i døgnet varer til en gang i august.

Se hvordan systemet bruges i sit hjemland (producentens hjemmeside)

Se hvordan autoværnet virker her:

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

4 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Niels Fogde
#4Jeg har kørt på flere motorveje i USA og oplevet, hvordan de ændrede banerne morgen og eftermiddag af hensyn til myldretidstrafikken. Det fungerede rigtigt fint.
Rediger
 |  Skrevet af: Jørgen Munster
#3Men det er smart, at pilen i vognbanen også ændrer retning ;-)
Rediger
 |  Skrevet af: Benny Holst Chr...
Quoting: Niels Andersen
#2Der sidder en operatør i hver ende af Road zipperen og betjener denne.
Rediger
 |  Skrevet af: Niels Andersen
#1Er 'roadzipperen' på foto 2 ikke set forfra - og den er ved at flytte autoværnet mod venstre? Det ville være ulogisk, hvis manden sidder med ryggen til egen kørselsretning.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen