Audis store drøm om automatisk kørsel

Audi Aicon er en 5,44 m lang selvkørende luksusbil. Foto: Torben Arent

Aicon er Audis vision for den førerløse fremtidsbil. Rat og pedaler er helt væk. Rækkevidden på el kan komme over 700 km.

Hvordan ser en luksusbil ud, når alle regler for bilkørsel laves helt om i de kommende årtier?

Formen på Audis kendte grill er der stadig, men den traditionelle, voldsomme kromgrill hører ikke til i den førerløse fremtid. Fotos: Torben ArentAudi giver på Frankfurt-udstillingen sit bud med denne 5,4 lange Aicon, hvor udgangspunktet er en luksussalon eller første klasse på langdistancefly, nu når der ikke behøver være rat, pedaler og instrumenthus.

Trods sin store længde er der kun plads til fire personer i konceptbilen, ja endda er den en 2+2, dvs. rigtig god plads til to samt to ekstra stole.

Mere end transport

Aicon har en enorm akselafstand (24 cm mere end den store A8) og enorme 26 tommer hjul.Dermed er den niveau 5 selvkørende bil i en helt anden boldgade end de robottaxier, hvor det blot handler om rationel, førerløs transport.

Selv om denne førerløse Audi nok må nøjes med maks. 130 km/t., kan man rejse langt og hurtigt, da bilen ved hjælp af kommunikation med andre biler og vejen kan køre med konstant hastighed. Det øger også komforten, og Audi mener, at sikkerhedsseler kan undværes, da bilen ikke vil foretage hårde opbremsninger, endsige køre galt.

Fire motorer, lang rækkevidde

I den 5,4 m lange biler er der kun plads til fire personer. Og faktisk er det kun de to sæder, der er rigtig komfortable.Aicon drives af en elmotor ved hvert hjul. Tilsammen yder de 260 kW (ca. 340 hk) og 550 Nm. Den nogenlunde moderate ydelse skyldes, at den lette bil ikke har brug for kraftige accelerationer.

Batteriet indeholder energi til 700-800 kms kørsel, og takket være 800 volt teknik kan det oplades til 80 procent på en halv time. Opladningen kan også ske uden at sætte kabel i.

 

Lyset bagtil består af hundredvis små dioder. Dermed kan der skabes alle former for lys - og beskeder til andre.SE OGSÅ: Manuel kørsel er mulig

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen