Audi skruer op for elektrisk bølge

Audi E-tron Sportback debuterer i Shanghai. I 2019 går den i produktion. Foto: Torben Arent

Om to år har Audi to rent elektriske biler. Ud over den mellemstore ’Q6’ kommer en stor hatchback, som nu vises som konceptbilen E-tron Sportback. 500 hk og 500 km stiller Audi os i udsigt.

Det er ikke den store kreativitet eller fornyelse, der kommer fra Audi, når konceptbiler skal navngives. Kendte Audi-begreber blandes igen og igen, og det gælder også den nyeste af slagsen,

På Audi E-tron Sportback har singleframe-grillen  et markant bredt og vandret design. Da elmotoren ikke kræver megen køling, er der ikke behov for nogen stor åbning. Fotos: Torben ArentMen bilen, der nu debuterer på den kinesiske udstilling Auto Shanghai, er spændende. Det er en eldreven bil, som varsler mærkets anden dedikerede elbil, og den er klar allerede i 2019.

'Gran turismo'

E-tron Sportback minder om en crossover, men Audi kalder den en gran turismo. Som den står på standen i Shanghai virker den ikke speciel stor, men det er den.

Elbilen er en femdørs hatchback, men med lidt inspiration fra crossovers.Længden er 4,90 m, bredden 1,98 m og højden 1,53 m, og dermed ligger den tæt på A7 i størrelse. Akselafstanden er 2,93 m.

500 km, 500 hk

Bilen får en officiel rækkevidde på over 500 km ved hjælp af sit store batteri på 95 kWh.

Hvis der kommer en produktionsudgave med samme ydelse som konceptbilen, bliver den lynende hurtig. Med sine tre motorer, en for og to bag, er den samlede ydelse på 435 hk. Det kan kortvarigt boostes til 503 hk, så 0-100 klares på 4,5 sekunder.  

Der er en god grund til, at Audi præsenterer konceptbilen først i Kina.

Flest elbiler i Kina

Der er gjort meget ud af lygterne, hvor mange små lyskilder styres individuelt.- Vi viser helt bevidst Audi E-tron Sportback for første gang her i Shanghai, for Kina er det vigtigste marked på verdensplan, når det gælder elbiler, sagde Audis direktør for salg og marketing, Dietmar Voggenreiter, ved premieren.

- Det gælder for infrastrukturen og den offentlige støtte, men også for salget. Allerede i dag findes ca. 150.000 ladestationer, og frem til udgangen af 2017 etableres yderligere 100.000, sagde han.

Første elbil fra Audi kommer en gang i 2018 og vil minde om konceptbilen E-tron, der menes at blive til Q6.

SE OGSÅ: Frisk kik på VWs elektriske fremtid

 

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen