Efter hovedairbag, sideairbag, knæairbag, airbaggardiner, fodgængerairbag og bagrude-airbag har General Motors nu udviklet endnu en sikkerhedspude. Den sidder midt i bilen, mellem føreren og forsædepassageren.
Dens formål er især at beskytte en fører, der er alene i bilen, og som bliver ramt i passagersiden.
Beskytter de ombordværende mod hinanden
Men den kan også forhindre fører og passager i at ramme hinanden i en sidekollision, uanset fra hvilken side, bilen bliver ramt. GM forventer også, at den nye airbag vil give ekstra beskyttelse ved vælteulykker.
Midterairbaggen, verdens første, sidder i siden af førerens stol.
Kommer i tre GM-modeller
De første modeller, der får det nye sikkerhedsudstyr, bliver de beslægtede crossover-modeller Buick Enclave, GMC Acadia og Chevrolet Traverse og kommer til salg midt i 2013.
Der er indtil videre ingen planer om at installere den nye type airbag i GMs europæiske mærke, Opel.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik









