Det blev den helt nye Z1000SX fra Kawasaki, der løb med både laurbær og ære, da foreningen Danske Motorcykel Journalister onsdag kårede Årets MC 2011.
Kandidatfeltet bestod af 17 nye modeller, som er introduceret inden for det sidste år. Der var tale om et ganske tæt opløb, efter at vinderen sammen med fire andre maskiner var blevet valgt til finalen.
Kawasaki Z1000SX fik 30 ud af 50 mulige stemmer, mens nummer 2, Triumph Tiger 800, lå meget tæt på med 29 stemmer. På tredjepladsen kom Honda CBR 250 RA, som fik 25 stemmer.
Den nyudviklede Z1000SX er både større og stærkere end den almindelige Z1000. Maskinen er helt ny, og det ses blandt andet på aluminiumsstellet, der har rødder til super-sport maskinerne fra samme producent. Motoren yder 138 hk, og vægten er samlet på 220 kg.
Kawasaki Z1000SX leveres med ABS, og koster i standardversionen 200.000 kr.

Resultatet af afstemningen:
1. Kawasaki Z1000SX - 30 point
2. Triumph Tiger 800 - 29 point
3. Honda CBR250RA - 25 point
4. Honda CBR600FA - 23 point
5. BMW K1600GT - 18 point




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik














