Man kan godt holde biludstilling langt fra København – og fra de store østjyske byer - og få succes med det.
Det viser dette års Biler for Alle, der har fundet sted i Herning hen over to weekends.
Tæt på 40.000 betalende gæster har set på nye biler og meget andet i løbet af de i alt seks udstillingsdage. Det oplyser Messecenter Herning, der sammen med De Danske Bilimportører og Danmarks Automobilforhandler Forening har stået for udstillingen.
Færre end sidst
Udstillerne er tilfreds med besøgstallet, selv om det ligger noget under de ca. 51.600, som gik gennem tælleapparaterne i 2007, hvor udstillingen endda kun varede fire dage.
- Det er den flotteste udstilling, jeg nogensinde har været med til at arrangere. Den har helt klart fortjent flere gæster, men set i lyset af en hård finanskrise måtte branchen og dermed biludstillingen holde en pause i fire år. Nu er vi tilbage, og på den baggrund er besøgstallet tilfredsstillende, mener administrerende direktør Bent Mikkelsen, De Danske Bilimportører.
Igen i 2013
Knap nok var 2011-udgaven af det jyske bilshow lukket, før administrerende direktør for Messecenter Herning, Georg Sørensen, lover en ny biludstilling i 2013.
- Vi er lagt store ressourcer i at skabe den rigtige model for biludstilling i Danmark. Det er lykkedes, og nu fortsætter vi det gode samarbejde frem mod næste biludstilling om to år, siger han.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















