Tauern-tunnellen åbner 2. rør

30. juni åbner Tauern-tunnellen i Østrig sit andet rør, hvilket mindsker risikoen for trafikpropper på strækningen væsentligt.

Bilist

Slut med trafikkaos ved Tauern

Der er godt nyt til feriebilister, der har kurs mod Østrig. Efter 5 års arbejde på at udvide den stærkt trafikerede Tauern-tunnel tages et nyt tunnelrør i brug den 30. juni. Det betyder, at der kan benyttes mindst to kørebaner i hver retning i den 6,5 km lange tunnel, hvilket  letter presset på tunnellen betydeligt og gør køreturen gennem Østrig lidt mere behagelig.

Samtidig er betalingsanlægget ved St. Michael udvidet med 5 vognbaner - også egnede for campingvogne - som skal sikre, at trafikken flyder ubesværet gennem betalingsanlægget.

Det koster 9,50 euro at køre igennem på Tauernmotorvejen for alm. biler og biler med campingvogne.

Se den aktuelle trafiksituation i Østrig hos ÖAMTC