Husk de sunde solvaner

Solhat, solcreme og siesta i skyggen.

Husk de sunde solvaner
Medlemsnyt

Antallet af tilfælde af kræft i huden er de seneste 30 år tredoblet for kvinder og mere end fordoblet blandt mænd.

Men den livsfarlige sygdom kan forebygges ved at beskytte sig mod solens stærke stråling. Derfor bakker FDM og FDM travel op om årets solkampagne, der tirsdag blev skudt i gang af Kræftens Bekæmpelse.

FDM travels solguide: Otte gode solråd til din ferie

Skal man på ferie til sydens sol, skal man selvfølgelig nyde det dejlige vejr – og gerne også komme hjem med en frisk kulør. Det er dog yderst vigtigt at dyrke solen med omtanke, så ferien ikke bliver ødelagt på grund af solskoldning og dermed en øget risiko for kræft i huden.

”FDM travel sender hvert år tusindvis af familier på ferie i sydens sol og tilsvarende på FDMs campingpladser herhjemme i Danmark. Vi opfordrer alle til at beskytte sig i solen og til at give børnene sunde vaner i solen fra en tidlig alder. Det gør dem også mere påpasselige, når de som teenagere og unge skal ud i solen,” fortæller markedschef i FDM travel, Line Danvad.

FDM travel har lavet en solguide, hvor du kan læse gode råd om, hvordan I kan gøre solferien til en solstrålehistorie.

FDM travels solguide: Otte gode solråd til din ferie

FDM og FDM travel uddeler desuden igen i år Kræftens Bekæmpelses materiale til børn og voksne med gode solråd på FDM travels otte rejsebureauer, på FDMs testcentre og FDMs campingpladser i hele landet.

I FDMs netbutik kan du købe parasoller med UV-filtre, der beskytter mod solens farlige stråler:

Parasoller med UV-filtre