Danskerne ved ikke, hvad der er farligt i trafikken. Samtidig overvurderer de egne evner til at køre bil og bedømme det at køre efter forholdene.

Sådan lyder hovedbudskabet i en ny rapport, ’Trafiksikkerhed ifølge danskerne – fem paradokser om sprit og fart i trafikken’, som Trygfonden og Mandag Morgen står bag.

Plads til forbedringer

Umiddelbart synes trafiksikkerheden at være god i Danmark. Antallet af trafikdræbte var med 263 dræbte sidste år det laveste siden 1930’erne.

Sammenlignet med landene omkring os er der dog plads til væsentlige forbedringer. Ifølge rapporten indtager Danmark kun en syvendeplads i EU, når det gælder trafiksikkerhed. Kunne den danske trafik blive lige så sikker som Tyskland, Holland, Sverige og England, der alle ligger foran os, ville 98 færre miste livet i trafikken hvert år.

Samfundsøkonomisk er der også meget at hente. Ifølge ’Trafiksikkerhed ifølge danskerne’ koster trafikulykker hvert år 12 milliarder kroner.

Fem paradokser

Danskernes forestillinger om trafiksikkerhed er imidlertid ”præget af en række myter og vaneforestillinger. Myter, der ikke skubber Danmark i retning af øget trafiksikkerhed,” som rapporten konkluderer. Den opregner fem paradokser i danskernes forståelse af trafiksikkerhed, nemlig at:

  • danskernes holdning til spirituskørsel ikke stemmer overens med vores adfærd
  • mange bevidst kører for stærkt, selvom de ved, at fart er skyld i mange ulykker
  • danskerne tror, trafikken er farligst i byerne, men de fleste ulykker sker på landet
  • ældre bilister opfattes som farlige i trafikken, men de kører ofte bedre end de unge
  • danskerne bakker op om kontrol og regulering på trods af, at de ofte selv bryder loven

Eksempelvis beskriver rapporten, hvordan spirituskørsel gennem årene blevet stadig mere socialt uacceptabelt. Mange mener ligefrem, det bør straffes hårdere. Alligevel fylder spiritusulykker lige så meget i statistikkerne som for ti år siden. Adfærden står altså ikke mål med holdningerne.

Et andet paradoks er danskernes forhold til fart. Selvom det er veldokumenteret, at for høj fart ofte er årsag til ulykker, kører tre ud af fire indimellem eller ofte for stærkt. Ofte er det på landevejene, at speederen får et ekstra tryk, men faktisk er det her, at de fleste ulykker sker. 70 procent af de trafikdræbte mister livet på landevejene. Statistikken til trods er danskernes generelle vurdering, at det er i byerne, at trafikken er farligst.

Et interessant bidrag

”Rapporten er spændende læsning, og det er altid interessant at høre, hvad bilisterne selv mener om trafiksikkerhed, så den er bestemt et velkomment bidrag i debatten. Når det er sagt, er en del af konklusionerne allerede kendt viden. For eksempel, at mange ulykker skyldes for høj fart. Men set fra FDM er det også væsentligt at få fokus på, at for høj fart først og fremmest er farligere på visse strækninger med eksempelvis kryds. Farten er nemlig langt fra den eneste årsag til ulykker, man bør også se på vejenes tilstand. I Tyskland og Sverige er den tilladte hastighed på landevejene eksempelvis 100 km/t og 90 km/t, og de har færre uheld her end Danmark. I FDM går vi derfor ind for flere differentierede hastighedsgrænser, som er tilpasset den enkelte landevejsstrækning. Det, tror vi, kan gøre bilisterne mere opmærksomme på betydningen af hastighederne,” siger adm. direktør i FDM Thomas Møller Thomsen og tilføjer:

”Derudover savner vi i rapporten også mere fokus på en anden vigtig ulykkesfaktor. Ifølge DTU skyldes op mod hver tredje ulykke uopmærksomhed. Men vi håber, at rapporten her kan være med til at skabe få skabt en bedre trafikkultur og en større respekt om det at færdes i trafikken.”

Læs rapporten her