Toget standser på højperronen ved stationen Jackson Heights ude i Queens. Allerede på vej ned ad trappen høres latinrytmer, som buldrer ud fra højttalere nedenfor. På hjørnet af Roosevelt Avenue og 74th Street trænger duftene af chili, kogte og ristede bønner, tacos og andre latinamerikanske lækkerier sig ind igennem næseborene. Boder med mad og ingredienser har åbnet skodderne, og en pæn kø af mørklødede latinoer venter på en lille formiddagstakeaway. 


Mændene er næsten alle lave og tætbyggede og bærer bredskyggede hatte. Kvinderne er shinet op med en overflod af sminke i ansigtet og tit med en lille kæk blomst i det kulsorte hår. Bukserne så stramme, at det må gøre ondt at være inden i dem. Lige så ondt må det gøre at være fødder i de stilethæle, som synes at være obligatoriske her. 


Salsa på live-tv


En butiksrude er overklistret med flyers med flytilbud til eksotiske destinationer som Managua, Guadalajara, Lima, Bogotá og talrige andre lokaliteter i det fjerne. Der går hurtigt sport i at spotte noget som helst på tryk i gadebilledet, som ikke udelukkende er skrevet på spansk. En lokal tv-station har gang i optagelserne til et eller andet liveprogram, hvis tema forbliver ukendt for mig, men som i hvert fald inkluderer sprælske salsa­danse­rytmer, tilsyneladende udført af tilfældigt forbipasserende. 


Et par yngre kvinder spadserer ivrigt pludrende med deres indkøbsposer og bliver råbt an af én fra tv-crewet. Aldrig så snart har de stillet poserne, før de beredvilligt stiller op, vrikker og vrider hofterne i en sensuel salsa foran kameraet med den grønne lampe tændt. Der bliver piftet og ytret rosende gloser fra alle sider. Knap fem minutter senere stopper deres performance, og de skridter videre ned ad 74th Street, som om det var den naturligste ting i verden uden forberedelse at stille op til en spontan omgang dans på live-tv.


Hele Asien i New York


Med tidligere hyppige besøg i Mllem- og Sydamerika kræver det faktisk en del mentalt at holde fast i, at det hele foregår i en New York-bydel og ikke et sted i Latinamerika. Det er ikke et spor overdrevet at kalde kvarteret omkring Jackson Heights for sjældent autentisk. Det gælder også en række mindre distrikter som Corona, hvor man også oplever det ægte Latinamerika, Elmhurst, som også rummer lige så autentiske kvarterer med koreansk, kinesisk , thailandsk og filippinsk kolorit. For ikke at tale om distriktet et kvarters gang længere mod nordvest, hvor man rammer Sydasien med et Little India, som ikke lader Singapores navnefælle noget tilbage, eller Banglatown med et umiskendeligt præg af Bangladesh og Pakistan. Men det vender vi tilbage til.


Manhattan er selvfølgelig trækplasteret i New York City. Det ved enhver, selv uden at have været her. Har man til gengæld været her før, måske flere gange, kan det ligefrem være en indre drivkraft, som byder at udforske andre af metropolens bydele. Og her er både Queens og Brooklyn et værdifuldt supplement til en anderledes newyorkeroplevelse. Især Queens er ukendt for de fleste, meget mere end Brooklyn, som man jo entrer på gåben via broen af samme navn fra sydspidsen af Manhattan. Queens kræver lidt forberedelse, fordi bydelen er så vældig og ikke umiddelbart bryster sig af seværdigheder. Og netop Jackson Heights ligger så langt væk mod øst, at man ikke lige går derover.


Tag subway nr. 7 fra den fantastiske Grand Central Station på Manhattan og vupti – efter mindre end en halv time rammer man Jackson Heights. Her stiger man af, og neden for trappetrinnene venter en verden så anderledes, at man tror, det er løgn. 


Fri sjæl i en masseret krop


Væk er alle glamourøse stereotyper om New York. Væk er de tårnhøje skyskrabere. Væk er de eksklusive million dollar stores, som kæmper om pladsen på 5th Ave. Her er vi landet i et prosaisk hverdagsmiljø, hvor der ikke er plads og råd til det prangende, men hvor man inden for en radius af en kilometers gang kan opleve fire verdensdele med en ægthed, som ikke lader nogen vestlig storby noget tilbage: Mellem- og Sydamerika, Asien, Afrika og det ukendte Europa.


Orientalske toner strømmer ud fra kælderbutikken i den lille gade med kastanjetræernes vælde af irgrønt løv, som vælter ned over fortovet. Duften af røgelse og et stænk af stærke krydderier fra en nærliggende restaurant, som er ved at gøre klar til eftermiddagens rykind af gæster, skaber et miskmask af sanseindtryk. Jeg bladrer imellem snesevis af cd’er og dvd’er i magasinet uden for butikken. Sansebedøvet opgiver jeg et nærmere studie af det eksotiske udvalg. Spadserer videre, til jeg når en sort, religiøs fritænker, som ud over sit åndelige budskab også plæderer for at blive kandidat til et forestående lokalvalg. Han lover mig spiritual freedom, hvis jeg lover ham min stemme. 


Nede i Almhurst peger jeg citrusfrugter ud for sælgeren og bruger 10 minutter på at tinge om prisen – skal den være en halv dollar lavere end hans bud? Det ender den så ikke helt med. En ung mobil billboarder reklamerer for 15 minutters rygmassage hos en yndig kinesisk massøse. Et kropslangt skilt med budskabet bærer han på ryggen, og jeg slår til: 10 dollars for et kvarter! Og det gør underværker. 


Stopper op hos en pakistansk juicesælger. Sjældent har en appelsinjuice smagt bedre. Jeg er ør og forvirret – men på en behagelig måde. Jeg har besøgt klodens mest eksotiske egne på en skøn lørdag – og uden at skulle løbe spidsrod imellem utallige andre turister, som jeg gjorde dagen forinden inde på Manhattan. Her er jeg i absolut mindretal. Hvor herligt – og hvor skønt at opleve en komplet anden dimension af verdens mest interessante by.