Lars Torp Hansen sukker ved tanken om, at den fredelige sommer går på hæld, og at han kan se frem til de hyppige trafikpropper, han støder ind i på sin pendling mellem Køge og København.


– Det er jo lidt frustrerende, når man har holdt dér på motorvejen i 45 minutter, fordi der er et vejarbejde. Og nogle gange ser det endda ud til, at der ikke bliver arbejdet.


FDM-medlemmet har god tid til at fundere over trafikken og vejarbejdet, når han dagligt kører de 90 km på nogle af Danmarks mest trafikerede veje.


– Det virker, som om der altid er vejarbejde på motorvejene, sukker han.


Og det har han ret i, siger den øverst­ansvarlige for vedligeholdelsen af statsvejene, Vejdirektoratets driftsdirektør, Niels Christian Skov Nielsen.


– Både i 2010 og 2011 har vi udført ekstraordinært mange asfaltarbejder på motorvejene, og siden 2010 og de næste fem år skal ekstra mange broer over og under motorvejene repareres. Det kan ikke gøres uden at påvirke trafikken, siger han.


De fleste bilister ved godt, at det skal gøre ondt, før det gør godt, når vejene skal istandsættes. Hvert år koster trafikpropper samfundet ca. 20 mia. kr. i spildtid, og det mener Lars Torp Hansen, burde indgå mere i planlægningen af vejarbejdet.


– Jeg vil ikke lyde som et brokkehoved, men det virker, som om de ikke altid er fokuseret på alle dem, der kører på vejene, men mere på at få det gjort billigt.


Mere natarbejde og flere sjak


Vejdirektoratets driftsdirektør erkender, at „vi bliver klogere hele tiden”. Men han fremhæver, at Vejdirektoratet tænker særdeles meget over, hvordan trafikken generes mindst muligt. Og bruger stadig flere penge på det.


– Vi har lavet samfundsøkonomiske analyser, og de viser, at det i mange tilfælde giver god mening samfundsøkonomisk med natarbejde og andre dyrere metoder, siger Niels Christian Skov Nielsen.


Siden 2010 er asfaltarbejde på den hårdest belastede del af statsvejene derfor stort set kun blevet udført som natarbejde. 


– For os er det ca. 20 procent dyrere – indregnet, at kvaliteten af natarbejde er lidt dårligere, siger driftschefen.


Natarbejdet betyder, at det ikke primært er asfaltarbejde, der forsinker Lars Torp Hansen på vej til og fra arbejde. Den store synder er blevet broreparationerne.


– Nogle gange går der tre-fire mand. Kunne de ikke sætte et sjak mere ind? Eller hvorfor sætter de ikke ekstra fart på i sommerferien? Det ser nogle gange ud til, at de holder ferie. Vi andre skal jo planlægge vores arbejde, siger Lars Torp Hansen, der som ingeniør på et kraftværk ved, hvor vigtig planlægning er.


Vejdirektoratets øverste vejmand forsikrer, at der bestemt ikke holdes sommerferie på byggepladserne ved broerne.


– Det kan faktisk være svært for bilisterne at se arbejderne, da de ofte går oppe under broen. Så som bilist skal man være forsigtig med at tro, at der ikke er arbejdere nær vejen. Men det stiller også krav til os om bedre information til bilisterne, siger Niels Christian Skov Nielsen.


Men FDM-medlemmets tanke om „at sætte et sjak mere ind” er helt relevant, selvom det ikke er så enkelt i praksis.


– Vi prøver faktisk netop nu at forcere broreparationer. Vi arbejder for tiden (primo august, red.) på broer, hvor Helsingørmotorvejen og Motorring 3 mødes. Her arbejder entreprenøren i flerholdsskift, så trafikken påvirkes i halvt så lang tid, siger Skov Nielsen.


Det er så nyt, at merprisen er ukendt, men det tyder på, at det bliver 40 procent dyrere. Når prisen kendes, skal det vurderes, hvor og hvor ofte det i fremtiden kan svare sig at arbejde dag og nat.


Endeløse huller i vejene


Lars Torp Hansen skal ikke ind gennem København, men det skal titusinder af andre bilister, og de har bandet ekstra meget over hovedstadens trafikpropper de seneste måneder. Kombinationen af metrobyggeri, anlæg af Nordhavnsvej, nye rør til fjernvarme og kloak og almindeligt vejarbejde giver problemer, erkender centerchef for trafik Niels Tørsløv, der sagtens kan følge bilisternes frustration.


– Vi har borgerne i røret hver dag, siger han.


Han mener, at kommunen gør meget for at få tilrettelagt vejarbejdet fornuftigt. F.eks. at udføre ikkestøjende arbejde om natten eller tage et ordentligt nøk med asfaltarbejde, så der nok er „rigtig grimme trafikpropper” i to dage, men det så er overstået.


– Men ledningsarbejde er den store udfordring. Vi giver 3.000 gravetilladelser om året, og selvom vi har et godt samarbejde, har vi ingen indflydelse på, hvor længe ledningsejerne må være om det. Vi har meget ringe mulighed for at styre og presse, siger Niels Tørsløv.


Han tilføjer, at ledningsejere – f.eks. el-, vand- og energiselskaber – mangler incitament til at få arbejdet gjort hurtigt færdigt. Tværtimod er det bedre for dem at have fem-ti åbne huller ad gangen og arbejde lidt dér, hvor det lige passer.


I København er information også en stor udfordring, bl.a. fordi mange af bilisterne ikke er lokale. Derfor arbejder Københavns Kommune på løsninger, så trafikanterne kan få trafikoplysning via bl.a. smartphones.


Bedre koordinering på vej


Bedre koordinering af vejarbejderne, så et område ikke rammes unødig hårdt af mange vejarbejder på en gang, er også et stort ønske fra både bilister og transportministeren. Det gik bl.a. galt i forsommeren i København, hvor to kommunale nordlige indfaldsveje var ramt på én gang. 


– Der skal koordineres bedre. Og det gælder alle – vejmyndigheder og andre aktører, siger transportminister Hans Christian Schmidt.


Det lover både Vejdirektoratets driftsdirektør og Københavns vejchef. Driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen:
–

Men det er umuligt f.eks. at tage én indfaldsvej til København ad gangen. Og generelt er det svært at koordinere, fordi der er så mange: Københavns Kommune, Metroselskabet, fjernvarme og andre. Men vi skal sikre, at det kombineres så godt som muligt, og vi lægger nu op til mere systematisk samarbejde.


Hos FDM mener chefkonsulent Torben Lund Kudsk, at det kun kan gå for langsomt:


– Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis trafikanter skal vente unødig langt tid p.g.a. manglende koordinering eller vilje til at gøre arbejdet færdigt. Alle, der udfører vejarbejde, bør tvinges til at forholde sig til de samfundsøkonomiske omkostninger. Derfor bør myndighederne have mulighed for at sanktionere aktører, der uden gyldig grund bruger urimelig lang tid på arbejdet eller generer trafikken unødigt.


Fremover vil Lars Torp Hansen og tusindvis af andre pendlere få at se, om tiltagene letter lidt på køerne. Ellers må de tage et ekstra termokrus kaffe med og køre endnu tidligere hjemmefra.



Af Torben Arent.

Foto: Finn Jørgensen og Torben Arent



11 måneder om at ombygge kryds


Det er ikke noget særlig stort vejarbejde på Ring 4 i Storkøbenhavn. Alligevel har det generet bilisterne i snart et år. En af dem er FDM-medlem Hans Jørgen Ilsøe, Frederiksværk. Han pendler nærmest dagligt forbi stedet.


– Man kan jo godt blive lidt irriteret. Når vi skal tage hensyn til vejarbejderne, kunne de jo også tage hensyn til os, siger Ilsøe.


Herlev Kommune er i gang med at ombygge et kryds, der forbinder en lokalvej med statsvejen Ring 4. I krydset er ringvejen normalt firesporet, men i retning mod Lyngby er det ene spor spærret på grund af ombygningen, og det har dagligt givet kø.


FDM-medlemmet peger på, at arbejdet gik i gang sidste efterår, men op mod jul forsvandt maskinerne. Og først midt på sommeren i år kom de tilbage.


Afdelingschef i kommunens trafik- og anlægsafdeling Rie Lind bekræfter forløbet.


– Vi havde håbet at være færdige før jul, men i december var vi nødt til at stoppe på grund af den hårde vinter. Da det så blev forår, var entreprenøren optaget af andre opgaver, siger hun og beklager, at trafikken har været berørt så længe. Men afspærringen af byggeområdet har ikke kunnet fjernes i mellemtiden.


Er det godt nok?
– Nej, det er der nok ikke nogen, der synes. 
Tænker I over at tage mest muligt hensyn til trafikanterne, når I laver vejarbejde?
– Ja, men det her har været et kompliceret arbejde. Vi er ikke vant til den karakter og har ikke andre tilfælde, hvor det griber ind på de store veje, siger Rie Lind.


Entreprenøren er nu i gang, og arbejdet i krydset ventes færdigt i september.


Ni måneder om at lægge fjernvarmerør


Kalkbrænderihavnsgade er en af de vigtige nordlige indfaldsveje til København, men det forhindrer ikke, at halvdelen af vejen spærres i ni måneder, da der skal lægges fjernvarmerør i den. Kapaciteten har siden 1. marts været kraftig reduceret, da to vognbaner i hver retning snævres ind til én.


Er ni måneder ikke meget lang tid?


– Det er vildt lang tid, svarer chefen for Københavns Kommunes Center for Trafik, Niels Tørsløv. Han tilføjer, at det langtfra er det eneste eksempel på langvarigt gravearbejde, men at det er uden for kommunens kontrol. De såkaldte ledningsejere har fri adgang til deres rør og ledninger, også selvom de ligger i trafikerede gader. Et gravearbejde i Ny Kongensgade skulle have taget otte uger. Men vejen var gravet op i et halvt år.


Vejen frem – gode eksempler


Natarbejde: Siden 2010 har alt asfaltarbejde på statsveje med meget trafik i princippet skullet udføres om natten. På motorvejene er grænsen 30.000 biler i døgnet, og det svarer stort set til det meste af Sjælland og næsten hele det store motorvejs-H. På statens landeveje er grænsen 12.000 biler i døgnet.

Flerholdsskift: I år forsøger Vejdirektoratet for første gang systematisk med flerholdsskift i forbindelse med reparation af motorvejsbroer. Det ser ud til at blive en del dyrere, men trafikken generes kun halvt så længe.


Fire vognbaner: Det er blevet god latin i Vejdirektoratet, at der med meget kortvarige undtagelser altid skal være to spor i hver retning på motorveje, omend de bliver smalle, og fartgrænsen sænkes.



Brotyper: Når nye broer skal anlægges eller udvides hen over motorveje i drift, bruges i nogle tilfælde nogle dyrere anlægsmetoder, så broen kan bygges, mens motorvejen indsnævres så kort tid som muligt. Det er bl.a. sket ved den aktuelle udvidelse ved Vejle.



Midlertidig motorvej: I august åbnede for første gang en midlertidig motorvej. Den dyrere løsning med 800 meter midlertidig motorvej skal i halvandet år føre den tætte trafik uden om byggepladsen, hvor Motorvejskryds Vejle anlægges.



Total lukning: Det lyder som en skidt ting at spærre en motorvej totalt i halvandet døgn, men det var tilfældet, da en bro over motorvejen ved Vejle skulle rives ned. Lukningen i weekenden gav entreprenøren arbejdsro og hindrede at trække pinen ud over flere uger.



ITS: Ved stadig flere store vejarbejder opsættes der elektroniske skilte, der får trafikken til at glide lettere ved at regulere fartgrænserne løbende. Nogle systemer kan også advare om uheld eller kø, og informationer om køretider kan tage toppen af bilisternes irritation. Simple klaptavler bruges til at begrænse den tid, der er fartbegrænsning, og til at begrænse arbejdskørslen i myldretiden.



Prisen for at sidde i kø


Hvad koster det at komme for sent til en begravelse, en familiemiddag eller et forretningsmøde? At lastbilen med 30 ton stål forsinkes på vej til fabrikken? Eller at danskerne skal stå op et kvarter tidligere for at være sikre på at møde til tiden?


Omkostningen for den enkelte kan være høj eller lav, men en bestemt pris er nærmest umulig at sætte på. Det kan man dog i det store samfundsregnskab. Finansministeriet og Vejdirektoratet har nogle „samfundsøkonomiske enhedspriser” for spildtid, som bl.a. bruges til at beregne samfundsværdien af nye veje – og omkostningen ved at holde i kø.

De nyeste 2010-tal (kr. pr. time, ekskl. moms):
 Personbiler og varevogne: 210,05 kr.
 Lastbiler: 576,07 kr.


Brancheforeningen Dansk Transport og Logistik har beregnet, at det samlede samfundstab ved trafikpropper inkl. dem, der skyldes vejarbejder, er på 20 mia. kr. årligt.