Vores rejse ad Romantische Straße begyndte med en utilgivelig fejltagelse – ja faktisk to. Og begge havde at gøre med, at vi havde misforstået rutens navn. 


Vi troede først og fremmest, at en køretur ad kongen – eller er det kejseren eller kansleren? – af tyske kør selv-ferie-ruter ville handle om romantik. Romantik som i gondolsejlads i Venedig eller promenadetur i Paris. Men nej, det handler om romantik som i perioden i begyndelsen af 1800-tallet. Vi taler eventyrslotte, hyggelige landsbyer og uspoleret natur. Tyskland, som man forestiller sig det fra brødrene Grimms eventyr – før verden gik af lave.


Så var der det med „Straße”. Egentlig havde vi nok forestillet os en 350 km lang Margueritrute, som vi kunne nyde fra bilens afkølede kabine. Faktisk henligger mange stræk på landevej, hvor man må køre 100 km/t. – og gør det. Nord for Augsburg ligner meget af naturen den danske, og er det bjergkørsel, man drømmer om, så er det smukkere i Østrig. 


Så hvad er det, der hvert år får millioner af turister til at strømme hertil og har fået japanerne – der er blandt de største fans – til at lave deres egen Romantische Straße i hjemlandet? 


Som perler på en snor


Ja, det måtte vi stige ud af bilen for at finde ud af. For Romantische Straße er som en perlekæde. Det er ikke kæden, der er smuk, det er perlerne, og dem har ruten 27 af – mindst. Det er nemlig byerne og ikke mindst slotte, borge, huse, pladser, værtshuse, haver og meget mere fra den romantiske periode, der er attraktionen.


Vil man se det hele, kan man godt sætte nogle uger af til det. For selvom 350 km ikke er meget med Autobahn-målestok, så går tiden hurtigt, når man stopper i de små byer. Og er man rigtig romantisk – altså i denne artikels betydning – kan man faktisk vandre hele turen eller bidder af den. Eller cykle. Vi havde kun tre dage, og det rakte lige akkurat til rutens hitparade. Det giver til gengæld et herligt afbræk på den lange tur til Sydens strande.


Startlinjen er i Würzburg kun otte timers kørsel fra Danmark. Og hvilken start! Strækmarchen gennem Tyskland ændrer karakter, når man kører langs vinmarker på skråningerne ned mod byen, der lokker med kirketårne og slotte. Det kan godt være lidt svært at finde Romantische Straße fra byens centrum, så her kan GPS’en være en stor hjælp. Når først man er på ruten, går det til gengæld rimelig let. Hele vejen står der brune skilte med et borgportsymbol og Romantische Straße på tysk – og japansk!


Køretur i historiebogen


Overalt på ruten er vi omgivet af dramatisk historie. For at begynde med begyndelsen er der Würzburg, der reelt slet ikke burde være der. Under anden verdenskrig lagde 225 Lancasterbombere 90 procent af byen øde på 17 minutter. Hvordan dette ragnarok tog sig ud, kan man få syn for, når man uundgåeligt besøger det smukke Residenz-palads. Kontrasten mellem at stå i dette ekstravaganza i barok arkitektur med spejlsale, overdådige malerier på de hvælvede lofter og stuk ad libitum og se udstillingen af fotos fra murstensbunken, der var Würzburg anno 1945 er hjerteskærende. 


I en anden af kronjuvelerne, Rothenburg ob der Tauber, forholder det sig lige omvendt. Rothenburg er den ægte vare, ikke på trods af, men på grund af at den blev offer i en krig. Her drejer det sig om trediveårskrigen, og skaderne bestod i økonomisk stagnation, der gjorde, at middelalderbyen med bymur og vagttårne ikke ændrede sig meget. Derfor kan vi i dag gå rundt i en perfekt middelalderkulisse.


Halvvejs på ruten, i området omkring Nördlingen, kører vi igennem et godt 14 mio. år gammelt meteorkrater. Trods den dramatiske effekt, det må have haft dengang, oplever vi det ikke sådan, for krateret har en diameter på 24 km, så her kan man ikke se storheden for bare – storhed.


Andre steder er historiens vingesus mere konkrete. Her har Luther skullet redegøre for sin tro (Augsburg), og her har en fængslet Hitler færdiggjort Mein Kampf (Landsberg). Og imens kører vi på først en middelalderlig handelsrute (Würzburg-Augsburg) og så på den romerske hærvej Via Claudia Augusta, der førte til Rom (som alle veje jo gør).


Men det er ikke alt på ruten, der imponerer. I en del af de byer, vi kører igennem, oplever vi jo udviklingen på godt og ondt. Autoværksteder, mindre skøn efterkrigs­arkitektur og supermarkeder spolerer illusionen om at gå rundt i Hans og Grete-land. Og trafikken af både biler og turister kan være voldsom.


Men da vi når rosinen i pølseenden – eventyrslottet over dem alle, Schloss Neuschwanstein – må vi indrømme, at Tyskland er meget mere end en lang, bumlet betonløber, der bare skal overstås for at komme frem til de rigtige ferielande sydpå. Det er historie, kultur, natur, mad, drikke og eventyr. Om det også er romantisk – i den nutidige betydning – er op til en selv. Men det er en helt anden historie.

Tekst og foto: Christian Holm