60-100 km’s kørsel i elbil efter 15 minutters ladning. Det er blevet muligt, efter at Danmark har fået sin første hurtiglader til elbiler. Hurtigladeren, der tilhører firmaet Choosev og er sat op ved parkeringsanlægget Landgreven i det centrale Købehavn, kan overføre 50 kWh i timen.
Choosev vurderer, at fem-ti procent af opladningen vil ske på denne måde, og har som mål at opsætte 75 hurtigladere og 5.000 almindelige ladestandere inden for tre-fire år.
Indtil videre er det gratis at lade fra hurtigladeren i København. Det er ikke afgjort, hvad det i fremtiden kommer til at koste, men Choosev forventer, at der kan blive lagt en-to kroner oven i den almindelige kilowattpris, som er på ca. to kr.
Selve laderen er en kostbar sag, men da der er tale om en prototype fra firmaet ABB, findes der endnu ingen pris for udstyret. Indtil videre kan Citroën C-Zero, Mitsubishi Imiev, Peugeot Ion og Nissan Leaf bruge hurtigladeren.
Blandt batterieksperter er der ikke helt enighed om, hvorvidt litium-ion-batterier i det lange løb har godt af at blive hurtigladet.
Lad os drikke te, mens bilen lader
Den nye hurtiglader stammer fra Japan og kaldes CHAdeMO – en sammentrækning af „O cha demo ikaga desuka” (”lad os drikke te, mens den lader”). Med andre ord: Bilen kan lades op på den tid, det tager at drikke en kop te.
Ladningen foregår med en ekstern lader, der sender store mængder jævnstrøm direkte ind på batteriet. Ud over den ladestander, man kan se, står der et andet sted en stærkstrømskasse på samme størrelse. Ved normal ladning med vekselstrøm fra elnettet bruges der en lille lader indbygget i bilen




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik

















