Søvn bag rattet, alkohol og for høj hastighed medvirker til mange landevejsulykker. Det konkluderer Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, i en omfattende undersøgelse af 30 alvorlige ulykker på landeveje.


Og der har været god grund til at se nærmere på landevejsulykkerne, for 30 procent af alle alvorlige trafikulykker og 60 procent af dødsulykkerne sker på landeveje.


Havarikommissionens undersøgelse er ikke statistik, men går i ekstrem grad i dybden med udvalgte ulykker. Men selvom det ikke er statistik, tegnes der et klart billede af årsagerne til de alvorlige ulykker.
I en del af de analyserede ulykker kommer en bilist over i det forkerte spor, fordi han eller hun falder i søvn eller får et ildebefindende.


– Der er ofte små tegn på træthed, som bilisten ikke reagerer på, men vælger at køre videre. Disse bilister opfatter ikke deres kørsel som risikobetonet, konkluderer rapporten.


Også for høj hastighed i forhold til fartgrænsen eller de lokale forhold spiller en stor rolle. 10 af de 30 undersøgte ulykker ville ikke være sket, hvis trafikanten havde overholdt fartgrænsen eller tilpasset hastigheden efter forholdene.


Havarikommissionen har fundet tre klare ulykkestyper:


Eneulykker: Alle eneulykker er sket ved høj hastighed og i mørke. Flere eneulykker skete i vådt føre og i en kurve. Flere eneulykker skyldes alkohol, narkotika eller en forkert manøvre.


Mødeulykker: Mange frontalkollisioner er kendetegnet ved, at føreren er faldet i søvn eller har fået et ildebefindende. Det er ofte svært for den modkørende at tolke denne situation og nå at reagere rigtigt.


Krydsulykker: Næsten alle krydsulykker kunne være undgået, hvis trafikanten med vigepligt havde orienteret sig grundigere. Dårlig oversigt spiller også en rolle.
Distraktion er ikke en markant faktor, men optræder som bagvedliggende faktor i fire ulykker.


Teknik kan 
hindre dødsulykker


Det er endnu en gang slået fast, at den menneskelige faktor er hovedskurken ved trafikulykker. Fejl ved vejen eller bilen spiller en meget lille rolle som den afgørende faktor.


Men alligevel kan tekniske løsninger forhindre en meget stor del af disse ulykker, påpeger Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, som dermed peger mere på tekniske løsninger end i tidligere rapporter.


På basis af de 30 undersøgte landevejsulykker vurderer HVU, at følgende udstyr vil have særlig god effekt:


• Advarsel mod utilsigtet vognbaneskift – 33 procents 
reduktion


• Søvndetektor – 25 procents 
reduktion


• Automatisk hastighedsbegrænsning, der hindrer, at bilen kører over fartgrænsen – 25 procents reduktion


• ESC, antiskridsystem – 25 procents reduktion


• Alkohollås – 15 procents 
reduktion


Procentsatserne kan ikke lægges sammen, men 20 af de 30 ulykker kunne helt være undgået med udstyret og enkelte andre tiltag. Kommissionen anbefaler, at dette og andet sikkerhedsudstyr skal udbredes gennem bl.a. afgiftslettelse.


FDM har i årevis peget på, at registreringsafgiften på 180 procent er en stor hindring for nyt sikkerhedsudstyr. Blandt det anbefalede udstyr er det i dag kun ESC, der afgiftslempes.