Mørkt. Når man står op for at køre på arbejde, og når man vender snuden hjemad i eftermiddagens myldretidstrafik. Vinteren er langtfra alle menneskers yndlingssæson. Og vintermånederne gør heller ikke noget godt for trafiksikkerheden. Det er nemlig, mens vi kører rundt i mørket, vi får rodet os ud i ekstra mange ulykker i trafikken.


De fleste brillebærere kender problemet ved kørsel i mørke. Selvom bilruderne er rene, bliver man generet af diffust og blændende lys fra modkørendes lygter, reklameskilte og mange andre lyskilder, man ikke kan fravælge. Det er sværere at fokusere, kontrasten er ringe, og farverne ser forkerte ud. Øjnene anstrenges, bliver hurtigere trætte, og nu handler det om trafiksikkerhed.


I Danmark sker 28 procent af de såkaldte personskadeulykker i mørke ifølge Vejdirektoratets opgørelse fra 2006-2010, og 41,8 procent af alle personbilulykker med dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 2005-2010 skete i mørke. Tyske tal viser, at fire ud af 10 ulykker finder sted i mørke, selvom kun to ud af 10 af bilerne er ude at køre.


Briller kan hjælpe


Som bilist kan man selv gøre mange ting ved bilen for at forbedre sit udsyn, når man kører i mørke, gråvejr eller regn (se de følgende sider), men det helt grundlæggende problem kan man ikke klare selv: øjnene.


Motor har haft lejlighed til at teste nye brilleglas fra brille- og objektivgiganten Zeiss, der lover forbedret syn i bl.a. mørke, og når lyset har ringe kontrast som i eksempelvis gråvejr. 


Og det virker, skal vi hilse at sige. Især nattesynet fik et løft, så man næsten småskræmt kan spørge sig selv: „Hvad så jeg egentlig, før lyset gik op for mig?” 


Teknologien bag de nye brilleglas er lige så enkel, som den er logisk. Synsprøven bliver foretaget ved hjælp af en ny teknologi, hvor man ikke kun måler øjet, mens det har de bedste betingelser, men tværtimod under lysforhold, hvor øjet skal yde sit bedste for at se klart. Derfor kan optikeren kortlægge øjets styrker og svagheder langt mere præcist, end man kan i en traditionel synsprøve, og det gør igen, at man kan slibe brilleglas, der langt mere præcist passer til øjnenes behov.


Måler, mens øjet arbejder


– En traditionel synsprøve foregår i lys med en klar hvid baggrund. Det får øjets pupil til at blive ganske lille, mens pupillen i dæmpet lys eller i mørke bliver stor. De to tilstande kræver helt forskellige egenskaber af brilleglassene. Det mærker brillebæreren specielt under ringe lysforhold. Derfor er det vigtigt at måle øjet under forskellige lysforhold, siger optiker Niels Nebeling, der er en af de første i Danmark med den nye teknologi.


Teknologien i.Profiler er en overbygning på en traditionel synsprøve, hvor man måler over 2.500 referencepunkter ved hjælp af infrarødt lys, der sendes ind på nethinden. Merprisen for de mere præcise brilleglas er knap 1.000 kr.


– Den nye teknologi kan forbedre skarpheden i dit syn med 25-30 procent, og op mod 60 procent vil opleve en forbedring, siger Niels Nebeling.


Man kan få taget mål til de nye briller hos flere selvstændige optikere og i de fleste butikker i kæden Nyt Syn.

Brug bilens lygter korrekt

Bilens kørelys skal være tændt, når det ikke er lygtetændingstid – d.v.s. i dagtimerne fra solopgang til solnedgang. Kørelyset er for langt de fleste bilister det lys, der tændes, når man starter motoren. 


I lygtetændingstiden, og når det p.g.a. af vejrforholdene er nødvendigt med lys for at blive set og kunne se andre, skal man køre med nærlys. På flere nye bilmodeller tænder baglygterne ikke, når bilens kørelys er tændt, så du skal huske at tænde nærlyset eller et specielt kørelys, når det er lygtetændingstid.

Fjernlyset – eller det lange lys – skal benyttes, når bilens hastighed gør, at synsvidden ikke længere rækker til sikker kørsel med nærlyset, og når vejen ikke er oplyst. Det gælder reelt fra ca. 80 km/t. Man må ikke bruge det lange lys, når man kører bag et andet køretøj.


Man må ikke blænde modkørende. Kører man på en uoplyst motorvej med lav midterrabat, er der risiko for at blænde modkørende, og man bør blænde ned. awj

Sådan gør du din bil bedre til nattekørsel

Kontroller lyset Sørg for, at alle lygter virker, som de skal, og sørg for at få forlygternes indstilling kontrolleret på et værksted. Skal der skiftes en pære, så skift dem parvis.



Rens forruden Forruden er ofte den største hindring for et godt udsyn. Rens ruden både ud- og indvendigt med et godt rensemiddel til rudevask. Den skal være helt fri for fedt og pletter på begge sider. Er ruden gammel med mange små ridser, kan det være en god idé at få udskiftet forruden. Den er en sliddel på en bil og holder sjældent mere end 100.000 km.



Juster forlygterne Er der meget eller 
lidt læs på bilen? Alle nye biler har en elektrisk justering af lysvidden, og den skal justeres efter bilens last. Se evt. i instruktionsbogen.



Skift forlygtepærerne Det er svært at forbedre bilens lygter, da de er en del af bilens identitet, men savner man mere lys om natten, findes der pærer i handlen, der er udviklet til at give et ekstra lysudbytte. Vælg kun pærer fra de store producenter, og undgå billige pærer fra Fjernøsten.



Skift viskere, og juster dyserne Viskerblade er en sliddel på en bil. Det er nu, de skal skiftes, så de er klar til den våde årstid. Tjek samtidig, at sprinklersystemet virker, som det skal. Dyserne kan justeres med en lille nål.



Rens lygterne Alle lygter på bilen tilsmudses under kørslen. Orker du ikke at vaske hele bilen, så giv i hvert fald alle lygterne en tur med vaskebørsten, hver gang du tanker bilen. swr

Nyttigt natudstyr og gode tip til mørkemænd og -kvinder

Motors bedste bud på udstyr og opførsel, der gør det lettere at betjene bilen i mørke og i det hele taget komme sikkert ud og hjem.

Xenon-forlygter
. Ekstra kraftige forlygter, som ved hjælp af en moderne pæreteknologi er i stand til at afgive et meget hvidt lys, der rækker langt. I de nyeste biler drejer lygternes lyskegle sammen med rattet.



Automatisk op/nedblænding
. Kører man om natten på mørke veje, kan man benytte det lange lys. Men man skal huske at blænde ned, når man møder en modkørende. Indimellem oplever mange, at man glemmer at blænde op igen, og så kører man uden det maksimale lys på bilen. En automatisk op/nedblændingsfunktion styrer selv det lange lys og holder øje med de øvrige bilister.


Automatisk nedblændeligt bakspejl
. Alle kender genen ved at blive blændet af bilen, der kører bagved. Et automatisk bakspejl reducerer generne, da det selv blænder ned. I nyere bilmodeller kan denne funktion også findes indbygget i sidespejlene.


Regnsensor
. En føler i forruden registrerer, at det begynder at regne, og styrer selv viskernes hastighed afhængigt af regnmængden.



Lygtevaskere
. Om vinteren smudses forlygterne til, og lysudbyttet falder drastisk. Et lygterensesystem gavner for lysudbyttet. swr

Sådan kører du sikkert om natten



Der er forskel på, hvordan man skal køre om dagen og om natten. Sørg for 
at give dig selv bedre reaktionstid, når du kører i mørke.


• Hold afstand Reaktionstiden er generelt højere om natten, så hold længere 
afstand ved kørsel i mørke.


• Undgå at køre i regnvejr Er du utryg ved at køre i regnvejr om natten, så lad være. Kombinationen af mørke og våde veje stiller store krav til synet. Det er uklogt at udsætte sig selv og andre trafikanter for denne risiko.


• Kør langsomt Selvom du er vant til at køre 80 km/t på en landevej om 
dagen, kan du ikke regne med at kunne køre med samme fart om natten. Nedsæt 
hastigheden.


• Hold flere pauser Skal du køre langt om natten, så husk, at kørsel i mørke er mere anstrengende. Hold derfor ofte pauser, og sørg for at bevæge dig. Kroppen har en tendens til hurtigere at falde i dvaletilstand ved kørsel i mørke. swr

Når du ikke sidder bag et rat

Som bilist ved du, hvor svært det kan være at få øje på andre trafikanter i de mørke vintermåneder. Vælger du et andet transportmiddel end bilen, bør du derfor tage dine forholdsregler for at blive set i trafikken.



På motorcykel og knallert


Hvis du kører på motorcykel hele året, så vær opmærksom på, at bilisterne måske ikke er så vant til at holde øje med dig som i sommermånederne, hvor de fleste tohjulede er på vejene. Derudover er motorcykler og knallerter generelt sværere at se, fordi de syner af mindre.


Brug altid hjelm, undgå sort tøj, og brug en selvlysende vest, der gør dig mere synlig. Motorcyklister bør desuden bruge køredragt med god rygbeskyttelse.



Cyklist


Manglende lys på cyklen irriterer bilist–erne mest. Seks ud af 10 er generet af ikke at kunne se mørke cyklister, viser en undersøgelse, som FDM fik foretaget sidste år. Husk derfor at have ordentligt lys på cyklen.


Lygterne skal kunne ses 300 meter væk og være synlige fra siden. Drop de små diodelygter med strop, da de nemt kommer til at sidde forkert og er stort set umulige at se for bilisterne. 


Fastmonterede induktionslygter, der lyser, når hjulene drejer rundt, sikrer, at du altid har lygter på cyklen. Du skal bruge cykellygter fra solnedgang til solopgang, men også når sigtbarheden er dårlig uanset tid på dagen.


Sørg desuden for, at cyklen har de lovpligtige to pedalreflekser, rød refleks bagpå, hvid refleks foran og mindst én gul refleks i hvert hjul eller reflekterende dæk- eller fælgsider.


Brug cykelhjelm og evt. en refleksvest. 
 awj