Tenerife er et paradoks af de helt store. På den ene side lever den til fulde op til arketypen på et chartermål med sine strande, endeløse betonhoteller, bodegaer og pubcrawl. På den helt anden side er det en ø, som en halv times kørsel fra barerne på sydkysten kan præstere naturoplevelser, som fortjent kan kaldes for verdensklasse – tillige med en spændende historie og kultur. 


Lige nu er vi på vej igennem skyerne. Ikke i et fly, men om bord i en gondol på svævebanen, som bringer os op i svimlende 3.500 meters højde. Snart er vi ude af skytæppet, solen skinner, og vi nærmer os toppen af vulkanen Teide, som ikke bare er Tenerifes vartegn – øens højeste punkt – men hele Spaniens. 


Vi stiger ud af „himmelvognen” og mærker straks, at luften heroppe er ganske tynd, og vinden river og flår i kroppen. Ét skridt føles i anstrengelse som tre, og vi har stadig et par hundrede meter at vandre stejlt op, inden vi når den absolutte kegletop 3.718 meter oppe.


Det skydække, vi røg igennem længere nede, har imidlertid besluttet at hæve sig, så atter står vi i tåge og med en sigtbarhed, som ikke rækker meget længere end 50 meter frem. Et par rangers fraråder os at begive os de sidste 200 meter til toppen, mest af alt fordi vi ikke kan se en hånd for os. Vi lader fornuften råde og opgiver. 


Den præstekrave af skyer omkring toppen lader sig simpelthen ikke forstyrre. Den bliver bare dovent hængende. Til gengæld opløser den tåge, vi nu står i, sig, og neden under os og til siderne folder et drømmerisk landskab sig ud. Er vi på Mars eller ...? 


Europas mest fotograferede sten


Bart, goldt, forrevet, arret, rødt, okker, gult og brunt. Et helt uvirkeligt, men ufattelig storslået skue – lige til at spise. Der bliver knipset ivrigt med kameraerne, mens et amerikansk ægtepar sammenligner deres hjemlands „badlands” i Nevada og Utah med stedet her. Ikke en urimelig betragtning. Atter nede med svævebanen i 2.200 meters højde ser vi dette marslandskab i et helt andet perspektiv. 


Vi befinder os i Teide-nationalparken, som bl.a. omfatter Las Canadas – en unik højlandsørken med særprægede vækster og højst besynderlige formationer af vulkanske klipper i alle regnbuens farver. Her er ekstremt goldt og øde. Vi er inden for gåafstand af Tenerifes – og måske Europas – mest fotograferede sten: den uformelige, ranglede og 30 meter høje Los Roques de Garcia, som på billederne giver den perfekte forgrund med Teides svulmende højde i baggrunden.


Vi smider bilen i nærheden af besøgscenteret Los Roques og vandrer ad de velafmærkede stier i nogle timer. Selvom vi er i et par tusind meters højde, føles det hurtigt meget varmt, og den medbragte vanddunk værdsættes igen og igen.


Det meget store naturområde omkring Tei-
de-vulkanen er det levende vidnesbyrd om det meste af øens tilblivelse, nemlig en hidsig vulkansk aktivitet, som fandt sted for ca. 10 mio. år siden – eller geologisk set for en uge siden. 


Øen er med sine godt 2.000 km2 lidt større end Lolland-Falster, men her bor godt 800.000 fastboende, hvortil kommer det store antal turister. Derfor er det helt særegent, at øen byder på så mange „fristeder”, hvor man har det hele for sig selv – næsten da. Mange turister har selvfølgelig fundet frem til Tenerifes naturskatte. Området omkring Teide er uden sammenligning det mest besøgte, og mellem kl. 10 og 16 er der fyldt pænt op med udflugtsbusser og udlejningsbiler.


Men der findes andre egne af øen, som de færreste besøger. Det gælder f.eks. Anagahalvøen oppe mod nordøst. Her er vådt og frodigt, og naturen ødsler med afgrøder og frugter. Heldigvis falder regnen ikke ubønhørligt, men typisk i en kort, heftig skylle om eftermiddagen. Så opløser tætpakkede skyer sig, og solen bager ned på et grønt, saftigt og dampende vildtforrevet landskab, hvor havet hele tiden er inden for synsvidde.


Kystlinjen her er sammen med den, vi finder på den modsatte side af øen ved Teno, de mest spektakulære på Tenerife. Vi kører i vores lejede Renault Clio i slentrefart op og ned, ud og ind ad serpentinevejene, hvor vi oftest må gå ned i 1. gear i en af de snævre kurver, som byder på 16 procents stigning. 


Vi passerer flere små flækker, hvor livet leves, som det skete for 50 år siden. Fatter sidder udenfor på verandaen og observerer alt, der passerer – og det er ofte ikke meget. Netop dette møde med de gamle beboere er interessant og sætter nyt-gammelt i et glimrende perspektiv. Den gamle gut på den knirkende stol har med stor sandsynlighed aldrig sat sine ben nede i Playa de las Américas’ diskodunkende inferno på sydvestkysten – halvanden times kørsel væk.


Karneval og kolonial arkitektur


Santa Cruz er Tenerifes største by. Den kan ved første møde virke lidt kaotisk og visse steder ikke særlig indbydende, men den rummer en gammel bydel, som bugner af kolonial arkitektur, som er værd at ofre nogle timer på. Karnevallet i marts, der er et godt tidspunkt for besøg, er et af verdens største. Noget tyder på, at det er et særlig energifyldt tidspunkt, for ni måneder senere fødes der flere børn end på nogen anden årstid. 


Som en øvreliggende forstad til Santa Cruz ligger La Laguna, der er øens vigtigste koloniale by, optaget på UNESCO’s verdensarvliste over kulturarv. Her spadserer vi inde i centrum på gamle, blanktslidte brosten blandt prægtige barok- og renæssancebygninger og kirker fra 1600-tallet, hvor datidens fineste borgere boede i storslåede huse med træbalkoner og dekorerede våbenskjolde over indgangene. La Laguna er et levende museum, og besøget bør ikke vare mindre end en halv dag.


Omtrent midt på nordkysten ligger Tenerifes første egentlige turistby, Puerto de la Cruz. Den har i modsætning til de nyere „kunstige” byer på sydvestkysten, Los Cristianos og Playa de las Américas, en gammel og oprindelig bydel, som er ret så køn og byder på masser af atmosfære. Og så viser Teide sig ofte med sin snekalot øverst om vinteren og danner et perfekt skue over byen. Bare 15 km mod vest når vi byen Icod de los Vinos, som ud over sine dejlige borgerhuse fra 1600-tallet er kendt for drageblodstræet, som påstås at være 3.000 år gammelt. 


Dramatik og mageløs solnedgang


Los Gigantes er nok Tenerifes smukkest beliggende by. Den ligger lige for enden af en gevaldig kyststrækning, hvor klipperne stort set ubrudt rager 600 lodrette meter i vejret. Navnlig solnedgangene her er mageløse. Og dog: Solnedgangen sker ikke i havet, men bag naboøen, La Gomera, men det gør bare oplevelsen endnu mere magisk. 


Ikke langt fra Los Gigantes tager vi et par gange på en kortere biludflugt til den lille flække Masca. I virkeligheden ikke så meget på grund af den lille beboelse, men mere på grund af turen hertil, som går via øens længste ubrudte serpentinevej, det dramatiske landskab samt ikke mindst vandreturen fra Masca og de to-tre timer ned igennem kløften til havet. Her venter mindre både, som man hopper om bord i og sejler tilbage til Los Gigantes i.


Nok de færreste ved, at Tenerife og de andre Kanarieøer før spaniernes ankomst i 1400-tallet var beboet af en befolkning, som stammede fra berberne i Nordafrika. De hed guanchere, og de betragtede Teide som jordens midte, og Las Canadas var verdens religiøse centrum. De mente, at djævlen Guyota boede nede i krateret af Teide. Når vulkanen ulmede, mente guancherne, at Guyota var vred. Lavamarkerne i Las Canadas var således hjemsted for djævle og ånder fra mennesker, der ikke levede korrekt, da de levede.


Da guancherne uddøde – og det skete i uhyggeligt tempo efter spaniernes ankomst – overtog fattige spaniere deres levevis. Guan-
cherne værdsatte runde kvinder. Når de var klar til at blive gift, blev de sat på fedekur. Den kommende brud måtte ligge en måned i sengen og spise gedefedt i honning, lam i fløde og dadler. 


Var hun ikke tyk nok, kunne ægtemanden afvise hende. Den leveregel ser vi ikke meget til blandt nutidens kanariere. I dag er de fleste af borgerne meget sundhedsbevidste og velstående, ikke mindst takket være turismen. 


Men mange borgere er også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved bevidstløs fortsat udvikling af turismen med endnu flere betonhoteller og endeløs planlægning af nye turistfaciliteter. Måske denne nye trend kan tilføre Tenerife endnu større attraktion blandt charterpublikummet. For øen har faktisk attraktionerne til det, den eksplosive vækst har bare hidtil skygget for det eksotiske.


Indtil det måtte ske, så har vi heldigvis stadig muligheden for at kaste os ind i lejebilen og drysse stille og roligt rundt på Tenerifes vidunderlige veje og opleve øen, som den engang var – og stadig kan opleves. Så kan vi jo altid vende tilbage til hotellet og nyde komforten og det rige og afvekslende udbud på restauranter, barer og natklubber. 


Tekst og foto: Jens Henrik Nybo



Ideelt året rundt


Tenerife har et ideelt klima året rundt. Fra november til april er temperaturen sjældent meget under 20 grader om dagen og 15 om natten. Fra april til oktober stiger graderne til ca. 28 om dagen og 20 om natten. Højderne gør en forskel. Sne er ikke sjældent i Las Canadas’ 2.200 meter i februar og marts. Badevandet er minimum 20 grader om vinteren.


Det tager omtrent fem timer med fly fra Danmark til Tenerife. De fleste fly lander i lufthavnen på den sydvestlige side af Tenerife. Det er fra havnen i Los Cristianos – ikke langt fra lufthavnen – de fleste færger afgår til de andre, vestligere øer som f.eks. La Gomera. 


En trerettersmenu koster næppe over 200 kr. for god kvalitet. Vin og øl er væsentlig billigere end herhjemme. 
Billeje koster ca. 200 kr. pr. dag. Jo flere dage, desto billigere pr. dag, f.eks. 800 kr. for en uge for en lille bil. Tjek altid bilen, før du sætter dig bag rattet. Det gælder ikke bare synlige ting som ridser og buler, men i høj grad også bremser.


Yderligere oplysninger: www.spain.info/dk

FDM travel tilbyder


FDM travel har et stort udvalg af ferieboliger og hoteller på Tenerife. Se f.eks. www.fdm-travel.dk/spanien/tenerife/liste/