Som så mange gange tidligere kom Hans Hjort kørende ad Dronningens Boulevard ved Herning. Omfartsvejen med adskillige lyskryds har to spor i begge retninger, som man ser det ved mange af de større byer i Danmark. Han satte i gang efter et kryds og kom til at køre bag en varevogn, der kørte med 40 km/t. i venstre vognbane. Varevognen blev i sin bane og skulle angiveligt dreje til venstre i det næste kryds, så Hans Hjort kørte ind i højre vognbane, kørte forbi varevognen og fortsatte ligeud. 


Det skulle han ikke have gjort.


– Få minutter senere blev jeg gennet ind til siden af en politipatrulje med blå blink. Jeg tænkte, at jeg måske havde kørt for stærkt, men de gav mig en bøde på 1.000 kr. for at overhale indenom, og jeg fik også et klip i kørekortet, fortæller Hans Hjort om episoden, der skete i august i år.


Alle andre gør det


Det er første gang, Hans Hjort har fået en bøde for den forseelse, og han blev overrasket over konsekvenserne.


– Jeg ser det hver dag på omfartsvejen. Folk, der skal til venstre ved et lyskryds to kilometer længere fremme, bliver i venstre vognbane, mens andre kører forbi i højre vognbane. Jeg var ikke engang klar over, at det var ulovligt, men det viser sig, at det er hamrende ulovligt med en ikke ubetydelig straf, siger Hans Hjort, som anerkender, at politiet var i sin gode ret til at give ham både bøden og klippet i kørekortet. 


Færdselsloven er nemlig meget klar. Det er kun lovligt at overhale venstre om. Man må vente med at overhale, indtil bilen foran trækker til højre. Kun i tilfælde med egentlig køkørsel, hvor hastigheden bestemmes af den, der kører umiddelbart foran, må kørende i højre vognbane lave en såkaldt forbikørsel af bilerne, der kører i venstre vognbane.


Ufrivilligt offer


I episoden med Hans Hjort var der ikke tæt trafik, men de lokale politifolk kunne også have valgt at give en bøde til varevognen for ikke at placere sig rigtigt på vejen og sandsynligvis også for at køre for langsomt efter forholdene på stedet, hvor hastighedsgrænsen er 70 km/t. Men Hans Hjort skulle under alle omstændigheder have bøden, da en anden persons lovovertrædelser ikke retfærdiggør ens egen.


– Jeg følte ikke, at jeg havde så mange muligheder. Jeg kørte forbi, som jeg plejer, og alle, jeg har talt med, siger, at de gør, præcis som jeg gjorde. De er klar over, at man ikke må overhale højre om på motorveje, men de troede ikke, det var ulovligt på en omfartsvej, siger Hans Hjort.


Han blev dermed et ufrivilligt offer for den uskik, som ses hver dag i trafikken, og som Motor modtager mange læserbreve om: at alt for mange bilister ikke forstår, at de skal holde til højre. Det gælder, uanset om det er på hovedvej, motorvej eller en hvilken som helst anden vej.


Stort problem på motorveje


Når bilister ikke holder til højre, risikerer de at blokere for den bagvedkørende trafik, som det skete med Hans Hjort. Især på motorvejene er det tydeligt. Det er ikke ualmindeligt at opleve en lang strækning, hvor alle biler kører i venstre vognbane – især hvis der ligger en lastbil ude til højre.


– Der er en stigende og uheldig tendens til, at flere kører i venstre side eller i midtersporet og dermed undlader at holde til højre. Det er et stort problem. Det skaber en uensartet trafik med ophobninger og farlige opbremsninger, forklarer Allan Nyring, politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. 


Når bilisterne undlader at holde til højre, blokerer de både den vognbane, de selv befinder sig i, og højre vognbane, da det er forbudt at overhale højre om. De bagvedkørende er låst og kan ikke komme forbi, og samtidig er der en hel vognbane i højre side, som ikke bruges til at afvikle trafikken.


– Derfor skal man altid holde så langt til højre som muligt. Det gælder uanset antallet af vognbaner. Nogle bilister fortæller os, at de godt kan lide at ligge i midterbanen, så de både kan komme til højre og til venstre, hvis der sker noget uforudset. Men det er misforstået tryghed, for der er jo også nødsporet, som man i yderste konsekvens kan køre ud i. Så der er slet ingen grund til at ligge i midtersporet og spærre for de øvrige bilister, siger Allan Nyring.


Giv signal med lygterne


Når mange bilister ikke kan finde ud af at holde til højre, oplever politiinspektøren, at de mest utålmodige ikke kan stå for fristelsen for at overhale højre om. Men det koster både bøde og klip i kørekortet. Sidste år blev der således givet 1.127 klip for forseelser ved overhalinger og 3.766 klip for forkert placering på vejen.


– Selvom folk ligger og spærrer ulovligt, så berettiger det ikke til, at man overhaler højre om, og det er alt for farligt. I stedet kan man give signal med lygterne. Der er også nogle, der blinker til venstre for at vise, at de vil overhale. Man må for alt i verden ikke køre for tæt på den forankørende for at gøre opmærksom på, at man vil forbi. Så har vi igen de farlige situationer, påpeger Allan Nyring. 


Han har ikke en opskrift på, hvordan problemet forsvinder, men kommer derimod med en bøn til alle bilister:


– Følg med i trafikken, og hold til højre. Det er bedst for alle parter, at man kører ind til højre med det samme efter en overhaling. Så glider trafikken bedre, og der mindre risiko for ulykker.


Tilbage til omfartsvejen ved Herning, hvor Hans Hjort ikke var den eneste, der begik en fejl. Føreren i varevognen, der snorksov og undlod at holde til højre, skulle også have haft sig en snak med politiet. Men han slap. 


I færdselsloven står der, at man „i god tid” skal lægge sig i vognbanen længst til venstre, hvis man skal svinge til venstre i et kryds. Men umiddelbart er der ikke et facit for, hvad „god tid” er.


– Man kan ikke sige noget om, hvor mange meter før lyskrydset man skal begynde at køre over mod venstre. Det afhænger af trafikken og hastighedsbegrænsningerne, men når man „i god tid” lægger sig i venstre vognbane, så sørg for at blinke til venstre med det samme, for så ved de bagvedkørende, at du skal dreje, og så er det lovligt, at de kører højre om, forklarer René Arnt, landsformand i Dansk Kørelærer-Union.


Han ser tit bilister ligge i de forkerte vognbaner.


– Mange bilister er ikke så gode til at orientere sig og holde øje med andre. De er beskæftiget med andre ting eller „sidder og sover” bag rattet. Det ville hjælpe, hvis folk var mere opmærksomme, når de kører bil, siger René Arnt.


Af Anders Wendt Jensen