Biltrafikken over Lillebælt stiger og stiger. Derfor er der på lang sigt behov for en ny bro, konkluderer en rapport fra Transportministeriet. Trafikken på den nye Lillebæltsbro er fordoblet fra 1990 til 2009, så der nu i gennemsnit kører 60.000 biler i døgnet. I 2040 vil det være steget til 116.000, hvis prognoserne holder, og det er alt for meget til vejen.


I 2025 vil der være „begyndende trængsel”, men rapporten slår også fast, at det først et stykke efter 2030, når trafikpropperne er vokset yderligere, vil være samfundsøkonomisk rentabelt at anlægge en ny fast forbindelse.


Der er fire nye måder at krydse Lillebælt på (se boks), og hver især har de fordele og ulemper. En eventuel ny Lillebæltsbro skal koordineres med udbygning af E45 i Østjylland og med en eventuel Hærvejsmotorvej, en ny bro over Vejle Fjord og en fast forbindelse over Kattegat.


En anden ny rapport har undersøgt behovet for bredere veje i Østjylland, hvor trafikken stiger næsten dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for resten af landet. Særligt E45 i Østjylland vil sande til, hvis vejnettet ikke udbygges.


Kritisk trængsel fra 2030


Hvis der ikke gøres noget, og trafikken fortsætter med at vokse, som prognoserne siger, vil der mange steder opstå „kritisk trængsel” i perioden 2030-2050. Den nuværende udbygning fra fire til seks spor syd og nord for Vejle er i gang, men det er ikke nok til at løse de kommende problemer. Der vil på et tidspunkt være behov for seks-otte spor.


Både en ny Lillebæltsbro og en Hærvejsmotorvej på langs af Jylland er løseligt vurderet. Da over halvdelen af trafikken på E45 er lokal, vil en Hærvejsmotorvej „kun” udskyde den kritiske trængsel på E45 i ti år. Det samme gælder en bro mellem Bogense og Juelsminde. Vejdirektoratet skønner, at der alene på E45 skal bruges 14-15 mia. kr. på udbygning frem til 2040 og yderligere 12 mia. kr. efter 2040.