Musikturist i USA

Birthplace of Rock ’n’ Roll står der på skiltet uden for Rock and Roll Hall of Fame and Museum i Cleveland. Men hov, vent! Var der ikke noget med, at rockmusikken voksede ud af rhythm and blues-musikken, der hovedsageligt blev dyrket af de sorte i USA, inden bl.a. Elvis Presley skabte fortolkninger, der åbnede ørerne hos unge hvide amerikanere?


Jo, sådan kort fortalt, men der blev første gang sat ord på den nye hurtige og støjende musikgenre, da Alan Freed i den lokale radio WJW brugte beskrivelsen „rock ’n’ roll” om den tempofyldte musik i begyndelsen af 1951. Derfor kom den store pyramideformede bygning, der huser Rock and Roll Hall of Fame and Museum, ved bredden af Lake Erie til at ligge i netop Cleveland i staten Ohio.


Vild med dansk heavyrock


Ved billetskranken bliver vi taget venligt imod af Steven, der stort set ikke har plads til endnu en tatovering på sine arme. Han smiler bredt, da han hører, vi er fra Danmark, og forklarer straks, at hans yndlingsband er Volbeat. De danske tungrockere har markeret sig „over there” ved bl.a. at være opvarmningsband for Metallica på en nordamerikansk turné. Steven mener, det er på tide, at bandet lægger vejen forbi Cleveland.


Lars Ulrich, der tæsker trommeskindene i Metallica, er i øvrigt den eneste dansker, som er optaget i Rock and Roll Hall of Fame. Blandt de øvrige kan nævnes Michael Jackson, Neil Young, John Lennon og ikke mindst Eric Clapton, der som den eneste er blevet optaget tre gange – som medlem af Yardbirds og Cream og for sine solo­præstationer.


Optagelsesceremonierne har været en årlig begivenhed siden 1986, og i alt er 619 personer optaget enten som solister, som en del af et band eller for andre bidrag til musikken som f.eks. radioværten Alan Freed.


Racisme og børnetegninger


På de rummelige museumsgange får man et grundigt indblik i genrens fødsel. Fra de første sorte musikere, der fik succes, til fordømmelse fra borgerskabet og bedrevidende prædikanter, der hævdede, at den vilde musik trak den hvide ungdom ned på „negerniveau”. Mere brænde til det religiøse bål bar John Lennon frem, da han udtalte, at The Beatles er større end Jesus, hvorefter kvartettens plader blev centrum i offentlige afbrændinger.


De utallige nedslag i rockens historie er flankeret af flere tusind effekter, lige fra guitarer og håndskrevne tekster til scenetøj og den varulvemaske, Michael Jackson bar i sin legendariske Thriller-video. Blandt de mere kuriøse er børnetegninger lavet af Jim Morrison fra The Doors og breve til supergruppen U2 med afslag på pladekontrakter fra adskillige selskaber. De ansvarlige må stadig ærgre sig …


Også for bilelskere


De bilinteresserede vil kigge en ekstra gang, når de ser Janis Joplins Porsche 356c Cabriolet fra 1965, som hun fik dekoreret i et sammensurium af psykedeliske mønstre og farver. Den skiller sig ud ved siden af ZZ Tops Eliminator Coupé, der har medvirket i adskillige af bandets videoer. Fascinerende er også anekdoten om Elvis, der ved en enkelt handel købte ikke færre en 12 Cadillac’er til familie og venner. Da han så en kvinde, der tilfældigvis vinduesshoppede uden for forhandleren, købte han lige en nummer 13., så hun ikke måtte nøjes med at gå derfra.


Foruden den permanente udstilling hives effekter løbende frem af museets gemmer til særudstillinger, og museet afholder ofte musikalske arrangementer. Der er meget at se på, lytte til og røre ved, så husk at afsætte god tid til et besøg. I museets brochure anbefales det at bruge mellem fire og seks timer, og det er ikke for meget. Man bliver hurtigt grebet.