Der blev løftet mere end ét øjenbryn, da lille, engelske Lotus viste hele seks helt nykonstruerede bilkoncepter på én gang på bilmessen i Paris. Og ikke nok med det – mindst fem af dem skal i produktion og føre an i en offensiv, der inden 2016 skal femdoble Lotus-salget.


Store ord fra et firma, der solgte 2.715 biler i 2010 og inden coupéen Evoras debut i 2009 ikke havde sendt en gennemgribende ny model på gaden i næsten 15 år. I det hele taget har Lotus siden grundlæggeren Colin Chapmans død i 1982 ført en bevæget tilværelse med usikre ejerforhold, økonomisk uføre og kvalitetsproblemer. 


At Lotus, der har eksisteret siden 1952, stadig høster respekt, skyldes især fortiden: I to årtier dominerede Lotus i formel 1, hvor det blev til 79 sejre plus syv VM-titler for konstruktører og seks for kørere. Desuden byggede Lotus under Chapmans ledelse spektakulære sportsvogne, hvoraf Esprit (1976-2004) er mest kendt. 


Idealerne droppes


Chapmans kongstanke om lav vægt som genvej til fart og køreegenskaber er stadig Lotus’ adelsmærke, så han roterer formentlig i sin grav over, at de nye modeller går på kompromis med idealerne. Afløseren for den minimalistiske Elise, siden 1995 grundstammen i Lotus-programmet, bliver således 200 kg tungere end sin forgænger.


Men ifølge Lotus er det nødvendigt for at få fat i flere kunder – og hvis mærket skal overleve. Siden 1996 har Lotus tilhørt den malaysiske bilproducent Proton, som har brugt store beløb på at dække underskuddene – i 2010 godt 106 mio. kr. Derfor er det sidste udkald, når Proton nu pumper 7,5 mia. kr. i de nye modeller.


Om offensiven så giver pote, står tilbage at se – men den havde sikkert høstet anerkendelse hos salig Chapman, der blandt andet mente, at „man ikke har gjort sig tilstrækkelig umage, hvis man ikke vinder”.


Se flere Lotus modeller ved at klikke på "Hent artiklen som PDF" i boksen til højre.

Af Peter Clausen