I Danmark bør biler få supplerende rustbeskyttelse, for at karrosseriet og undervognskomponenter holder så godt som muligt. Den fugtige, saltholdige luft og vinterens saltning af vejene er hård kost for bilerne. Dertil kommer, at danskere i de seneste år er begyndt at købe flere små, billige biler, hvor der spares på rustbeskyttelsen, og hvor samlinger og svejsninger er af dårligere kvalitet. 


Dette billede bekræftes i den store fælles nordiske rustundersøgelse fra 2009, som du kan læse i Motor nr. 6/2009 (se fdm.dk/motor). Den viser dog også, at selv de bedst rustbeskyttede biler fra Volvo og VW vil få en længere levetid med en supplerende efterbehandling. Derfor anbefaler FDM, at man giver bilen rustbeskyttelse mindst én gang og gerne med et par efterbehandlinger i bilens levetid. Første behandling skal ske så tidligt som muligt. 


Desværre er rustbeskyttelse en kompliceret og tidskrævende proces. Især de mangfoldige måder, hvorpå bilindustrien bukker metallet for at øge stivheden i karrosseriet, bevirker, at der findes et utal af hulrum, som det kan være svært at komme til. Og det er netop her, rusten er sværest at få bugt med, hvis den først får fat. Derfor er det vigtigt, at den første rustbeskyttelse er grundig og kommer helt ud i krogene.


Rustbeskyttelse er ikke det første, man får lyst til at bruge penge på, når man netop har købt en dyr bil. Og da de fleste danskere gerne sparer, hvis de kan, er prisen naturligvis også et konkurrenceparameter inden for rustbeskyttelse. Nogle gange kan et tilbud dog blive for godt. Motor har hørt om rustbeskyttelsesbehandlinger, som bliver udført til under 2.000 kr., og det er ganske enkelt for billigt, hvis arbejdet skal gøres ordentligt. Og det skal det, hvis beskyttelsen skal virke efter hensigten. 


Rustbeskyttelse er tidskrævende


– Pris og kvalitet hænger sammen. Man kan ikke lave en behandling for 1.500-1.600 kr., så det er vores erfaring, at der stadig er mange, som bliver snydt, siger seniorkonsulent Jan Helbo, der er ansvarlig for Teknologisk Instituts kontrolordning af rustbeskyttelsescentre landet over.


For selvom rustbeskyttelse umiddelbart kan virke som en enkel operation, så er det også meget tidskrævende. For at opnå en bedre brændstoføkonomi har moderne biler flere plastskjolde i bunden af bilen, samtidig med at inderskærme er blevet mere udbredte. Hvis ikke man afmonterer plastikdelene, vil rustbeskyttelsen bagved enten være sporadisk eller ikkeeksisterende, som du kan se i artiklen om Helle Dams Honda FR-V på næste side. 


Der skal også bruges tid på at få rengjort bilen omhyggeligt, for alt snavs og alle saltrester skal af bilen, før rustbeskyttelsesproduktet kan forsegle karrosseriet. De fleste steder bruger man vand og trykluft til at fjerne snavs, og herefter er det vigtigt, at bilen bliver helt tør, før den bliver sprøjtet. For at få det bedste resultat er det ikke nok, at bilen bare står udenfor og drypper af. Der skal en tørrekabine til at få fugten helt væk fra karrosseriet. 


Herefter skal bilen rustbeskyttes i vanger, døre, klapper, hjulkasser, bagbro, forbro samt bærearme og bremserør. Og så skal bilen samles igen og renses, for at den står flot, når du henter den. Hvis du får tilbudt alt det for under 2.000 kr., så er der stor sandsynlighed for, at et eller flere trin springes over. 


Få foretaget en rustkontrol


I erkendelse af, hvor mange fejlmuligheder der findes, og hvor svært arbejdet er at vurdere for almindelige bilejere, er mange rustbeskyttelsescentre underlagt kontrolordninger. Teknologisk Institut udfører kontrolordninger for Dinitrol, Tektrol, nogle Mercasol-centre og et enkelt Tectyl-center, og FDM udfører kontrolordninger for Pava og Suvo. 


Disse kontroller er stikprøver og varer henholdsvis 45 minutter og en time. På den tid kan man dog ikke nå at gennemgå hele bilen, og derfor vil man ikke kunne finde samtlige fejl. Alligevel finder FDM fejl på 15 procent af bilerne, og Teknologisk Institut på 20 procent af bilerne. 


Dertil kommer, at Motor med jævne mellemrum hører fra medlemmer, som har været utilfredse med det håndværk, de får udført hos rustbeskytteren. Så hvis du vil sikre dig den bedst mulige rustbeskyttelse, bør du følge rådene i Motors rustbeskyttelses-ABC. Det kræver en lille indsats, men den vil du og din bil have glæde af i lang tid fremover. 


Hvis du – som de fleste – ikke selv har forudsætningerne eller udstyr som et endoskop til at undersøge din bil, kan du få dit FDM-testcenter til at foretage en rustkontrol, der koster 740 kr. for medlemmer og varer en time. Viser det sig, at rustbeskyttelsen har været mangelfuld, bør du kunne få refunderet udgifterne af rustbeskytteren. 


– Ikke alene har du ret til at få afhjulpet de konstaterede mangler ved den udførte rustbeskyttelse af rustbeskytteren. Du har også ret til at få dækket den udgift, du har haft til den undersøgelse, der konstaterer, at den udførte rustbeskyttelse har været mangelfuld. Men tal med centret først, hvis du har mistanke om dårligt arbejde, for i så fald har det ret til selv at tilbyde en undersøgelse, siger juridisk chef i FDM Per Alkestrup.


Om ikke andet kan de penge give ro i sjælen eller sørge for, at du har fået fuld valuta for dine rustbeskyttelseskroner.


Tekst og foto: Karsten Meyland Lemche