Kom glidende 
gennem vejarbejdet

Det er med vejarbejde som med så meget andet: Det skal være skidt, før det bliver godt. Og vi bilister kan lige så godt indstille os på, at vi kører nogle hårde år i møde. Som led i genopretningen af statsvejene lægges der i disse år masser af ny asfalt på motorvejene. Alene i 2010 er det blevet til 600 km. Dertil kommer de store udvidelser, for tiden på Holbækmotorvejen, men snart også på Helsingørmotorvejen, på Køge Bugt Motorvejen, på Vestfyn og i Østjylland.


For Vejdirektoratet ville det være nemmest bare at lukke motorvejen i de to-fire år, en udvidelse står på. Det ville også være mest sikkert for vejarbejderne. Men det går ikke. Titusindvis af daglige bilister har ikke et reelt alternativ til motorvejen, så der er ingen vej uden om, at bilister og asfaltmaskiner må leve i tålt sameksistens, når en motorvej skal udvides eller repareres.


Bag kulisserne sker derfor et kæmpe arbejde med at gøre vejarbejdet så smertefrit som muligt for både bilister og vejarbejdere.


– Når der er vejarbejde på motorveje, vil vi rigtig gerne beholde bilisterne på motorvejene, så de ikke siver ud på de mindre veje, forklarer Kenneth Kjemtrup, der er specialist i skilte og vejafmærkning i Vejdirektoratet og ansvarlig for trafikinformatik på Holbækmotorvejen og Frederikssundsmotorvejen.


Farten er sat op


Blandt andet derfor er fartgrænsen de senere år sat op ved mange vejarbejder på motorveje. Fra typisk 60-70 til 80 km/t. Den højere fartgrænse giver bedre accept hos bilisterne, og der kan afvikles mere trafik. Samtidig kan en moderat fartgrænse på 80 km/t. med jævn fart få flere biler gennem et vejarbejde end f.eks. 110 km/t.


– I praksis viser det sig, at der kan afvikles væsentlig mere trafik, når hastigheden sættes ned. Men kommer hastigheden for langt ned, vil trafikanter oftere søge ud på de små veje, der ikke er beregnet til megen trafik, siger Kenneth Kjemtrup.


Ifølge vejspecialisten kan fartgrænsen ikke blive højere, for trafikværnene – flytbare autoværn – kan efter europæiske normer kun godkendes til 80 km/t. Hvis bilisterne rammer værnene med højere fart, risikerer de at ryge ned ad skrænter eller ind i bropiller.


– Vi vælger altid den mest „bløde” afspærring – for folk kører galt en gang imellem. Betonværn bruger vi kun, når der foregår manuelt arbejde lige bag, siger Kenneth Kjemtrup.


Særligt variable farttavler giver god respekt hos trafikanterne, og den type er der nu på de to store københavnske motorvejsarbejder og kommer formentlig også ved de næste store udvidelser. En endnu bedre løsning er variable tavler, der kan fortælle om køer, ulykker, udrykningskørsel og andre begivenheder i trafikmaskinen, men det har der ikke været råd til på Holbækmotorvejen, hvor Kenneth Kjemtrup viser Motor rundt.


Bedre skiltning på vej


Målet er, at der ikke må ske flere ulykker under vejarbejdet end ellers, og det er hidtil lykkedes ved de seneste store anlægsprojekter. De ulykker, der sker, er især af to typer. Den ene er bagendepåkørsler, hvor den bagvedkørende ikke er opmærksom og banker op i den forankørende, der bremser eller holder stille. Den anden er, hvor biler rammer afspærringen.


Trods den pædagogiske indsats og lejlighedsvis politikontrol oplever Vejdirektoratet, entreprenører og politiet stadig et alvorligt problem med nogle bilister, der kører alt for hurtigt. Ved fartkontroller på Holbækmotorvejen i oktober målte politiet, at mere end ti procent af bilisterne kørte hurtigere end 105 km/t., selv om der blev arbejdet, og fartgrænsen var 80 km/t. Nogle kørte over 120 km/t. Derfor sænkes grænsen fremover til 50 km/t., når der arbejdes meget tæt på vejen, og politiet minder om, at en 100 procent overskridelse nu koster en ubetinget frakendelse af kørekortet.


Mens vejmyndigheder og entreprenører kan komme op i det røde felt over fartbøller, så er trafikanternes yndlingsaversion sjusket skiltning: tavler, der viser forkerte ting eller bare ikke fjernes, når arbejdet er færdigt. Vejdirektoratet melder hus forbi, når det gælder statsvejene. Her burde forkert eller vildledende skiltning i hvert fald ikke forekomme i ret lang tid, for Vejdirektoratet kontrollerer alle vejarbejder to gange i døgnet, på motorveje hele tre gange i døgnet.


Men på andre veje kniber det mere, så det må glæde bilisterne, at Vejdirektoratet til januar indfører et kursus for alle, der laver midlertidig vejafmærkning. Det bliver obligatorisk for at arbejde på statsvejene, men ikke på kommunevejene. På dette kursus skal vejfolkene ikke bare lære reglerne, men også „lære at se med bilistens øjne”.


– Det går ofte galt, fordi skiltefolkene ikke er opmærksomme nok på den oprindelige afmærkning eller på andre ting i omgivelserne, der for bilisterne overdøver skiltningen, forklarer Kenneth Kjemtrup.


Af Torben Arent


Sådan kommer du sikkert gennem forhindringerne


1 Overhold fartgrænsen 


Det gør livet mere sikkert og trygt for vejarbejderne og mere sikkert for bilisterne, giver mere glidende trafik og forebygger fartbøder og klip i kørekortet, som hurtigt kan udløses af den lave fartgrænse.


2 Tag af sted tidligere 


Det er egentlig enkelt, og det modvirker stress. Og står vejarbejdet på i flere år, kan man lige så godt vænne sig til det. Selv et større vejarbejde giver under normale forhold kun en forsinkelse på fem-ti minutter.


3 Hold dig oplyst 


Trafikradio, www.trafikken.dk og telefonservice 1888 samt til en vis grad navigationsanlæg med TMC fortæller ofte om ekstraordinære forsinkelser.


4 Flet sammen sent 


Det er misforstået ydmyghed at flette, længe før en vognbane er spærret, da det udnytter vejen dårligere. Vent til det sidste fletteskilt, eller hvor striber markerer det, og brug så lyn­lås­me­to­den: skiftevis en bil fra hver bane.


5 Hold afstand


Hold ordentlig afstand til forankørende. For kort afstand giver høj risiko for sammenstød, og flere opbremsninger skaber „bølgeeffekt” bagud, og det er skyld i propper og lavere fart. Jævn fart er afgørende for at få det til at glide. Ved 80 km/t. skal afstanden være mindst 40 meter.


6 Bliv i banen 


Hyppige vognbaneskift kan også være med til at give bremsebølger.