Enhver ved, at en bil forurener, men med den tiltagende globale kamp for klimaet og større miljøbevidsthed blandt kunderne er det fristende for producenterne at pynte sig med grønne fjer. Forbrugerne efterspørger nemlig i højere grad klimavenlige, bæredygtige og miljørigtige løsninger, uanset om det gælder transportformer eller andre varer.

Og der er nok at vælge imellem. Den kollektive trafik råber højt om, at man skåner miljøet mere, end bilisterne gør, uden nødvendigvis at tage højde for, at nogle kører flere i samme bil. Bilisterne har til gengæld stadig flere betegnelser som „Ecomotive”, „Pure Drive”, „Blue Motion” og „Ecoflex” at vælge imellem, når de skal købe nye og stadig mindre forurenende biler. Og hvordan er det lige, at en elbil kan være CO2-neutral, når man også skal tage højde for produktionen af el til bilen?

Forbrugerne kan med rette føle sig forvirrede i strømmen af grønne budskaber, og den stigende tendens med virksomhedernes grønne lovprisninger af egne produkter har fået betegnelsen grønvaskning.

Nu giver en række skærpede krav i en ny vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføringen Forbrugerombudsmanden bedre mulighed for at hænge virksomheder til tørre, hvis de ikke retter ind.

Vejledningen er blevet til i samarbejde med en række erhvervs- og interesseorganisationer, heriblandt FDM (se leder om grønvaskning på side 4 i Motor nr. 2-2011). Formålet er at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring og samtidig understøtte en relevant og troværdig information.


Statoil malede for grønt

Inden en virksomhed kan grønstemple sit produkt, skal den bevise, at produktet samlet set miljømæssigt hører til i den bedste tredjedel sammenlignet med tilsvarende produkter på markedet. Det kan enten gøres ved at få en uafhængig instans til at vurdere produktet eller ved at fremlægge egne data om produktet og produktionen. Har produktet fået et officielt certifikat som f.eks. Svanen (Nordisk Ministerråds miljømærke) eller Blomsten (EU’s officielle miljømærke), opfylder det også kriterierne.

Statoil er en af de virksomheder, der tidligere har fået en løftet pegefinger for misvisende markedsføring fra Forbrugerombudsmanden. I en tv-reklame voksede der græs ud af en bil, der blev tanket med Bio95. Bilen kørte herefter væk fra tankstationen og efterlod sig et spor af blomster.


– Blomster, græs, grønne farver og andre lignende virkemidler vil give forbrugeren opfattelsen af, at der er tale om et produkt, der ikke er skadeligt for miljøet. Derfor må sådanne virkemidler kun anvendes i markedsføringen, såfremt en miljøgevinst kan dokumenteres på et sikkert og korrekt grundlag, påpegede forbrugerombudsmand Henrik Øe.


Men Statoil kunne ikke dokumentere en miljøgevinst ved forbrænding af Bio95, der indeholder fem procent bioætanol, og markedsføringen blev ændret.


Et eksempel på det modsatte er dækfabrikanten Goodyear, der godt kunne dokumentere, at deres sommerdæk EfficientGrip, der blev lanceret i foråret 2009, tog et større hensyn til klimaet. Det fik nemlig tildelt Svanemærket for bl.a. at være fremstillet af miljøtilpasset råmateriale.

Under alle omstændigheder skal virksomhederne være ekstra opmærksomme, da Forbrugerombudsmanden med de nye regler har fået et værktøj til at behandle flere sager om grønvaskning. På den måde får forbrugerne bedre dokumentation for, at de står med et grønnere produkt i hånden, hvis de vælger at købe.


Af Anders Wendt Jensen