Hornet har sat sig fast og bliver ved med at hyle. Ud af højttalerne brager popmusik med den svenske sangerinde Lykke Li. Få sekunder forinden sad Grethe Bendixen og sang med til musikken for nedrullede vinduer. Hun drak også danskvand for at holde sig vågen på køreturen fra arbejdet. Men det lykkedes ikke. Øjnene blev mindre og kløede, inden det blev for svært at holde dem åbne.


Uden styring fortsatte den mørkeblå Ford Focus ligeud, selvom landevejen svingede mod højre frem mod et lyskryds. Her begyndte den modkørende myldretidstrafik så småt at komme op i fart, efter at det røde lys havde skiftet til gult og derpå grønt. 


Med 80 km/t. krydsede den sovende Grethe Bendixen midterstriberne og den modsatte vejbane. Heldigvis var de modkørende ikke kommet mange meter væk fra lyskrydset, da den vildfarne bil krydsede deres bane og fortsatte ned i grøften. Grethe Bendixen vågnede og forsøgte at rette bilen op, men da var det for sent.


Bilen totalskadet


Hun kravler ud af bilen og undrer sig i første omgang over hornet, der bliver ved med at larme. Det er ikke et problem at tage selen af og komme ud af venstre fordør. Begge arme og ben sidder, som de skal, og med sine mange års erfaring som sygeplejerske kan hun hurtigt mærke, at der ikke er noget galt med kroppen. 


Hun vender sig om og kigger på det, der før var familiens bil. Hele forenden er trykket ind, og bunden er bulet og ridset. Hun har ramt både en busk og et træ, inden bilen blev stoppet af en stor sten. Taget er bulet fra mødet med en gren, men førersiden er gået fri, og airbaggen er ikke blevet sprængt fuld af luft.


En bil og en lastbil stopper, og to personer stiger ud for at se til hende. Den ene er sygeplejerske, og de konstaterer, at hun er sluppet uskadt. Det er unødvendigt med en ambulance. 20 minutter senere kommer lastbilchaufføren alligevel tilbage for at kontrollere, om Grethe nu også er helt sig selv. På det tidspunkt har hun ringet efter Falck og har snakket med familien. Nu kan hun blot sidde og vente og tænke tilbage på et alt for hektisk døgn. 


Vågen i 26 timer


Døgnet begyndte en mandag i november 2008 med en helt almindelig dagvagt på otte timer på Rigshospitalet i København, inden hun kørte hjem til Frederikssund. Egentlig burde hun have lagt sig til at sove, da hun kom hjem, men det er svært, når børnene skal have mad, og samme aften var der et vigtigt bestyrelsesmøde, så dynerne måtte vente. Kl. 23 skulle hun nemlig være tilbage på nattevagt på den intensive afdeling med akut modtagelse. 


Normalt plejer natarbejdet at have nogle døde perioder, hvor man kan tage en powernap, men denne aften var der flere hjerter, der stoppede med at slå end sædvanligt. Der blev ikke tid til pauser, og da sygeplejersken satte sig ind i sin bil for at køre hjem, havde hun været vågen i 26 timer. En halv time senere gik det galt i Nymølle.


– I starten var jeg mest pinlig over, at jeg havde smadret bilen, men jeg er klar over, at jeg har været ekstremt heldig. Normalt er der tæt trafik, men heldigvis havde de modkørende lige holdt for rødt. Var jeg kommet ti sekunder senere, kunne jeg måske have været skyld i, at sygeplejersken, der stoppede for at se til mig, var blevet invalid. Det er utroligt, at hun kunne være så sød og omsorgsfuld, når jeg var så tæt på at være skyld i en stor ulykke, som sandsynligvis havde involveret hende. Hun havde jo lige set mig krydse vejen og var ret chokeret, forklarer Grethe Bendixen, der ikke overvejede at stoppe bilen for at få et hvil.


– Jeg vidste jo godt, at den var gal, men jeg ville bare hjem. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg var i stand til at køre hjem. Jeg havde kørt den samme strækning efter nattevagter mange gange, så der var intet nyt i det. 


Spritkørsel uden promille


Ifølge Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, er det en helt normal reaktion blandt bilister, der føler sig trætte bag rattet.


– Folk bliver ved med at køre, selvom de er trætte, fordi de slet ikke er klar over, hvilken risiko de udsætter sig selv og andre for. Det svarer til at være stærkt påvirket af alkohol. Man bliver uopmærksom, og når bilister falder i søvn, fører det ofte til frontal- eller eneulykker, der er de mest alvorlige typer af ulykker, forklarer Jesper Sølund.


Rådet for Sikker Trafik foretog en undersøgelse i december 2009, hvor 16 procent angav, at de på et tidspunkt havde været lige ved at falde i søvn bag rattet, og fem procent havde oplevet at køre galt, fordi de var lige ved eller faldt i søvn.


– Der er ingen tvivl om, at træthed er en væsentlig faktor i forbindelse med trafiksikkerhed, selvom Danmark er et lille land uden mange lange lige strækninger. Men det er svært at dokumentere, og det er nødvendigt med mere fokus på det. 


Kun søvn hjælper


En af myterne om træthed og bilkørsel er bl.a., at det hjælper at synge, drikke kaffe, åbne vinduerne eller stoppe bilen og gå et par ture rundt om den, når man begynder at gabe, og øjnene bliver tunge. Men det løser ikke problemet, siger Jesper Sølund:


– Det eneste, der virker, er at parkere bilen og tage en powernap i 20 minutter. Uanset om det er mørkt eller lyst. Det gør ikke, at man kan køre otte timer bagefter, men det fjerner den største risiko for at falde i søvn. Man kan evt. parkere på en tankstation eller i et boligområde, hvis man ikke bryder sig om en rasteplads. 


Man kan også forsøge sig med teknologiske hjælpemidler.
– Der findes systemer, der alarmerer dig, hvis bilen bevæger sig ujævnt, eller når du trænger til en pause. Desuden er der også vejtekniske løsninger som rumlestriber i vejsiden og i vejmidten, der kan forebygge søvnulykker, påpeger Jesper Sølund.


Farligt natarbejde


Alle kan risikere at falde i søvn, mens de kører bil, men der er større risiko blandt nogle grupper end andre.


– Der findes en gruppe med sygdomsrelaterede problemer, som har større risiko for at falde i søvn. Men også unge, der ignorerer, at de er trætte, og alligevel kører videre og ofte kører sent om natten, er udsatte. Desuden har folk med natarbejde også øget risiko, forklarer Jesper Sølund.


Det gælder blandt andet på sygeplejerskernes arbejdspladser, hvor der er behov for personale, der tager sig af patienter døgnet rundt. Dansk Sygeplejeråd har ikke en målrettet strategi i forhold til medlemmerne og bilkørsel, men forbundet er opmærksomt på risici ved natarbejde. 


– Svenske undersøgelser viser, at både reaktionstid og opmærksomhed forringes under natarbejde og selvfølgelig umiddelbart efter. Derfor er der større risiko for at blive involveret i et færdselsuheld, når man kører bil efter nattevagten. I de kommende år vil sygehusvæsenet blive meget centraliseret. Det betyder, at eksempelvis sygeplejersker får længere til og fra arbejde, og med de længere afstande øges risikoen for trafikuheld efter en nattevagt selvsagt, siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg, der mener, at der er alt for lidt opmærksomhed på problemet.


– Risiciene bør tænkes ind i arbejdspladsernes politikker om natarbejde. Eksempelvis har det vist sig, at et hvil på 20 minutter er med til at øge personalets velvære. De er mere veloplagte om natten, og de sover bedre, når de kommer hjem. Hvilepausen giver et bedre liv uden for vagterne, og derfor er det også sandsynligt, at de er mere friske til at køre bil, siger hun. 


Alle oplever det


Grethe Bendixen har efter sit uheld oplevet, at problemet er udbredt. Hun mødte ikke forargelse, men derimod forståelse fra sine kolleger i dagene efter ulykken.


– Alle kolleger, jeg har snakket med, har prøvet at køre træt hjem fra en vagt. Nogle er kommet til at køre over for rødt på cykel, og en anden er også kørt galt i bil. Andre kan ikke nødvendigvis huske, hvordan de er kommet hjem. Jo flere jeg fortæller det til, desto flere kender nogen, der har prøvet noget lignende, også folk, der ikke er sygeplejersker. Så det er nok mange, det drejer sig om, siger Grethe Bendixen.


Efter den voldsomme ulykke begyndte hun at tage toget hjem efter nattevagter. Men den nye praksis holdt blot i tre måneder.


– Mageligheden kom frem igen, og det er langt hurtigere at køre i bil. Men nu har jeg altid et tæppe med, og to gange siden ulykken er jeg kørt ind på en rasteplads for at sove i 20 minutter. Jeg låser dørene og sætter vækkeuret i min mobil. Jeg har lært, at det ikke nytter at køre videre – det bliver bare værre af, at man prøver at holde sig vågen.


Hun tænker jævnligt på ulykken, når hun i sin nye Toyota Corolla Verso kører forbi den væltede sten. Hun er sikker på, at det aldrig kommer til at ske for hende igen. 


– Det må ikke ske igen. Én gang er nok. Jeg tager mine forholdsregler nu. Det værste er, at jeg kunne have været ansvarlig for, at andre mennesker var kørt galt. Men det samme kan andre jo være i forhold til mig. Bare fordi jeg kører sikkert, er det ikke ensbetydende med, at jeg kommer sikkert hjem. De andre bilister kan lige så godt køre farligt, fordi de er påvirkede eller trætte.


Af Anders Wendt Jensen


Foto: Kristian Septimius Krogh


Fængsel for at falde i søvn bag rattet


Sidste år blev en kvindelig bilist idømt fire måneders ubetinget fængsel for at falde i søvn bag rattet, da hun i 2008 på vej fra Århus til Odder torpederede en modkørende bil. Føreren blev dræbt, og hun blev fundet skyldig i uagtsomt manddrab, da hun ikke havde sovet i 24 timer og dermed var skyld i den fatale ulykke. Ud over fængselsstraffen fik hun frakendt kørekortet i to år. 



Træthed koster liv


Der findes ingen statistik for, hvor mange ulykker og dræbte i trafikken der skyldes træthed. Bl.a. er det svært at måle træthed, og der bliver normalt ikke spurgt til det, når man registrerer årsager til uheld. Men da Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i 2003 undersøgte 39 ulykker på motorvejene, viste det sig, at føreren faldt i søvn i tre af ulykkerne – d.v.s. 1 ud af 13.


En fører havde haft en lang arbejdsdag og havde kørt uden stop i to timer, da han faldt i søvn. En anden fører havde sovet dårligt om natten og faldt i søvn efter en times kørsel. Køretøjet kom en smule ud af kurs, og føreren vågnede, blev forskrækket og drejede for kraftigt i rattet. 


En tredje fører er, ud fra bilens måde at køre af vejen på, også vurderet til at være faldet i søvn. Denne fører blev dræbt, og de nærmere omstændigheder om minutterne op til ulykken er derfor ikke kendt. 


To former for træthed



I en amerikansk undersøgelse skelner forskerne mellem søvnrelateret træthed og opgaverelateret træthed, der begge medfører større risiko for uheld.



Den søvnrelaterede træthed er karakteriseret ved søvnunderskud på grund af døgnrytmen, ved varigheden af den periode, hvor man har været vågen, eller ved ubehandlede søvnforstyrrelser. Kroppens døgnrytme får os til at sove om natten og være vågne om dagen. Evnen til at køre bil forringes i de dyk, der er i døgnrytmen, sådan at der er flere uheld på grund af træthed mellem klokken 2 og 6 og mellem klokken 14 og 16. Evnen til at køre bil forringes også, jo længere man har været vågen, eller i forbindelse med et opbygget søvnunderskud.



Den opgaverelaterede træthed er forårsaget af selve køreopgaven og køresituationen. Forskerne lægger vægt på at skelne mellem aktiv og passiv opgaverelateret træthed. Aktiv opgaverelateret træthed er kendetegnet ved overbelastning på grund af krævende køresituationer. Hvis man f.eks. har anstrengt sig meget på grund af dårlig sigtbarhed, fungerer man næppe på samme niveau, som man plejer. Passiv opgaverelateret træthed kan opstå, når køresituationen er ensformig og dermed ikke stiller krav til bilistens opmærksomhedsniveau. F.eks. når vejen er ensformig, når der kun er lidt trafik, når strækningerne er lange, og eventuelt i kombination med eksempelvis fartpilot.


Kilde: DTU Transport