Mette Schmidt Olsen var lettere chokeret og ikke mindst nervøs, da hun steg ud for at besigtige skaden. Lyden af en hård genstand, der skraber mod bunden af bilen, er aldrig et godt tegn. Det viste sig, at hun netop havde ramt en stor sten, da hun drejede ud fra en parkeringsplads i sin Fiat 500. Panelet under døren i højre side var bøjet nedefra, men døren kunne stadig bruges. 


Det så umiddelbart ret uskyldigt ud, mente hun, og bilen kørte fint, da hun afleverede den til Fiat-værkstedet J. Dawall & Sønner ApS i Virum. Mette Schmidt Olsen var ærgerlig, men heldigvis ville hendes forsikring jo dække. Helt rutinemæssigt gennemgik pladeværkfører Jan Lauritsen bilen og takserede skaderne til ca. 11.000 kr.


Normalt tager værkstederne billeder af skaderne og sender dem ind til forsikringsselskaberne, der godkender og betaler reparationer. Men ved større skader kommer selskabets taksator ud og vurderer, hvad der skal udbedres. Skaden på Mette Schmidt Olsens bil var i den dyre kategori, og værkstedet fik besøg af en taksator fra Alka. Han var bestemt ikke enig i værkstedets vurdering og mente, at det kun kostede ca. 9.500 kr. at udbedre det bulede dørpanel.


Uenigheden opstod, fordi værkstedet ville løse problemet efter bogen, mens forsikringsselskabet ifølge værkstedet fokuserede mest på pris frem for kvalitet.


– Vi følger naturligvis forskrifterne fra fabrikken, når vi skal reparere skader. Her står der, at man skal skifte hele panelet, hvis bilen skal være sikker igen. Alka ville derimod kun skifte et stykke af det. Problemet med den løsning er, at panelet bliver meget svagere og ikke beskytter bilisten og passagerer i forbindelse med et sammenstød, forklarer Jan Lauritsen.


Alligevel mente forsikringsselskabet stadig, at den billigere løsning var udmærket. Og mens værkstedet og forsikringsselskabet skændtes, måtte Mette Schmidt Olsen køre videre i sin bil, der stadig var skadet efter mødet med stenen.


Udbredt problem


Historien med forsikringsselskaber, der vil spare penge og går på kompromis med sikkerheden og garanti, er ikke enestående. I de værste tilfælde går selskaberne videre til et andet værksted, hvis de ikke får udført reparationen, som de ønsker.


– Selskabernes magt er stor på det punkt. De har mulighed for at flytte skaden til et andet værksted, hvis der opstår uenighed om reparationsmetoden. De finder simpelthen andre samarbejdspartnere, hvis ikke reparationen udføres efter deres ønsker, forklarer Finn Bergstrøm Larsen, indehaver af Body Teknik, der underviser branchens karrosserismede og værkførere i karrosseriteknik.


Det vil sige, at han lærer værkstederne at udbedre skaderne korrekt ud fra fabrikkernes manualer.


– Det er et stigende problem, og jeg hører fra mange kursister, at selskaberne helt bevidst går efter at presse prisen på bekostning af sikkerheden og garanti. Det sker f.eks., når der bruges alternative dele, der ikke opfylder samme krav til sikkerhed og garanti, eller når brugte dele, der har været involveret i karrosseriuheld på et andet køretøj, bliver brugt som erstatning for en ny del. 


At der bliver gået på kompromis med sikkerheden på nogle værksteder, er formand for Autobranchen i Dansk Metal Lasse Bøttcher slet ikke i tvivl om. Han er med til at sammensætte uddannelsen for karrosserismede og mekanikerne. 


– Det værste er, at du risikerer at køre rundt i en bil, der er en bombe under din egen og din families sikkerhed. Hvis det var muligt at få et overblik over alt det, der ikke laves korrekt på de pågældende værksteder, er jeg sikker på, at de små hår ville rejse sig på folk, siger Lasse Bøttcher.


Problemstillingen er tilsyneladende stigende, hvilket bekræftes af andre i branchen, som Motor har talt med, men som ikke ønsker at lægge navn til.


Avancerede biler


Lasse Bøttcher peger desuden på, at problemet også skyldes, at bilerne er blevet mere avancerede.


– De mest almindelige reparationer er nemme at taksere og udføre korrekt, og her vil der sjældent være problemer. Men i dag er der så mange sammenføjningsmetoder og ståltyper, at reparationen hurtigt bliver kompliceret. Det kræver stor specialviden at skadereparere biler, og derfor er der stor risiko for diskussioner mellem værksted og forsikringsselskaber, siger Lasse Bøttcher.


Som et eksempel nævner han, at forsikringsselskabet ofte blot vil svejse et lille nyt stykke på det sted, hvor en A-stolpe er beskadiget, mens udbedring af skaden reelt kræver, at man skifter et meget større stykke.


Problemet med de komplicerede reparationer er, at man ikke umiddelbart kan se, om de er udført korrekt. Når bilen bagefter er blevet lakeret, ser den nemlig ud som ny. Af samme grund findes der heller ingen statistik over fejlreparationer efter skader dækket af forsikringen.


– Det er umuligt at kontrollere, om skaderne er udbedret korrekt, medmindre det er kontrolleret i processen. Selv fagfolk kan ikke nødvendigvis se reparationens kvalitet, når bilen er samlet og lakeret. I sidste ende er man overladt til at stole på værkstedet, for der er ikke andet, man kan gøre. Der er ingen, der kontrollerer området, forklarer leder af teknisk afdeling hos FDM Jørgen Jørgensen.


Mettes værksted stod fast


Mette Schmidt Olsen endte med at køre i sin skadede bil i tre uger, mens værkstedet og Alka diskuterede reparationen.


– Alka ville kun betale for en reparation, der ikke var udført korrekt, men det ville vi ikke være med til. Vi bad dem skrive under på, at de garanterede for den dårligere reparation og dermed havde ansvaret, hvis den ikke kunne holde i længden, forklarer Jan Lauritsen fra værkstedet. 


Forsikringsselskabet truede derefter med at give opgaven til et andet værksted.


– De ville ikke skrive under og garantere reparationen, så de gik i sidste ende med til at reparere bilen efter fabrikkens forskrifter, men de sagde samtidig, at de ikke ville bruge os i fremtiden, husker Jan Lauritsen. 


Endelig kunne Mette Schmidt Olsen få sin bil repareret, men en måned senere blev hun opsagt som kunde hos Alka. Mødet med stenen var hendes anden skade, og selvom hun var uden skyld i den første, blev det for meget for selskabet.


– I brochuren stod der, at „præmien er fast de første tre år, selv om du får skader”, men de smed mig ud efter godt to år, så de lever ikke op til deres egne løfter, og jeg føler på en måde, at jeg er blevet snydt, siger den uheldige bilejer.


Mette Schmidt Olesen købte forsikringen sammen med sin bil, og det var et specielt fordelagtigt tilbud til kunder, der købte en fabriksny Fiat. Siden har Fiat stoppet samarbejdet med Alka Forsikring.


– Vi kan naturligvis ikke acceptere, at et forsikringsselskab går ud og dikterer, hvordan vi skal reparere bilerne. Fiats ingeniører har regnet på den optimale opbygning af bilerne, der samtidig er blevet crashtestet, og der er lagt mange penge i at gøre vores biler sikre. Derfor er det bekymrende, at taksatorer tror, at de ved bedre, siger pressechef hos Fiat Steffen Holm. 


Han påpeger, at det ikke er den konkrete sag med værkstedet i Virum og Mette Schmidt Olsens bil, der er årsag til bruddet med Alka. Men han nikker som mange andre i branchen genkendende til problemet.


– Vi er ikke blevet bestormet fra selskaberne med krav om at lave det billigere, men diskussionen dukker indimellem op, og det gælder i relation til alle forsikringsselskaber, ikke kun Alka, siger Steffen Holm.


Kunderne skal ikke bringes i fare


Fiat er ikke det eneste bilmærke, der oplever problemer med forsikringsselskaberne. Flere af Toyotas autoriserede værksteder er også blevet anmodet om, at skadereparationer foretages på en måde, som ikke lever op til Toyotas standard og sikkerhed.


– Men vi vil naturligvis ikke acceptere den form for kreative reparationer. Ved at benytte sig af alternative reparationsmetoder risikerer man nemlig at bringe kunderne i fare ved en eventuel kollision. Hvis en bil ikke repareres efter producentens anvisninger, fjernes eller flyttes de absorberingszoner, der ellers er med til at føre energi fra en eventuel kollision uden om kabinen og passagererne, og dermed vil bilen ikke have samme høje passive sikkerhed, som den havde før reparationen, forklarer pressechef i Toyota Danmark Anders Tystrup.


Personalet hos alle Toyotas autoriserede værksteder i Danmark er uddannet i at foretage reparationer i henhold til de anvisninger, som Toyota i Japan har udstukket.


– Det betyder, at vi sikrer den rette kvalitet til kunderne og opretholder bilens værdi – uagtet forsikringsselskabernes forskellige forsøg på at presse værkstederne til at gå på kompromis med Toyotas høje standarder.


Vælg dit eget værksted


Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, kan ikke kommentere problematikken.


– Aftaler om timepris, rabatter m.m. er uden for vores ansvarsområde. Det er alene det enkelte forsikringsselskab og værksted, der aftaler reparationer og priser, og det må vi slet ikke blande os i, forklarer chefkonsulent hos Forsikring & Pension Birger Bruun Jensen, der sidder med i Autobranchens Skadesråd, der er et dialogforum med repræsentanter for autobranchen – heriblandt FDM og brancheorganisationer for værksteder og forsikringsselskaber.


Formanden for rådet, Michael Nørregård, mener, at uenighederne kunne undgås, hvis begge parter respekterer de aftalte rammer for reparationer i det fælles opgørelsessystem Autotaks.


– I Autotaks fremgår det tydeligt, hvor lang tid og hvor mange materialer og reservedele der går til de forskellige reparationer, men det er min fornemmelse, at forsikringsselskaberne har en tendens til at blande den fagligt korrekte skadeopgørelse sammen med den pris, de ønsker at betale. Det gør jo, at nogle kan blive fristet til at gå på kompromis med fagligheden.


Selvom det er umuligt for den enkelte bilist at kontrollere, om reparationerne er udført korrekt, så kan man alligevel tage sine forholdsregler. FDM opfordrer til, at man sørger for at få bilen hen på et værksted, man har tillid til, selvom det kan være nødvendigt at stå fast over for sit forsikringsselskab.


– Som bilejer kan du altid insistere på, at din bil bliver repareret på et bestemt værksted, du har tillid til. Det kan godt være, du må vinke farvel til gratis lånebil eller andet, som dit forsikringsselskab har aftalt med sit fordelsværksted, men det er måske værd at se bort fra, hvis du er sikker på, at bilen bliver repareret korrekt, siger leder af teknisk afdeling hos FDM Jørgen Jørgensen.


Det virkede i sidste ende for Mette Schmidt Olsen, der fik repareret sin bil på den sikre måde.


Af Anders Wendt Jensen

Hvordan vælger jeg værksted? Hvad har 
jeg krav på? FDMs jurister klæder dig på 
til værkstedsbesøg på fdm.dk/motorlinks