Det er trange tider i kommunerne. Økonomien er presset, og spareiveren er stor for at få enderne i budgetterne til at nå sammen. Historier om nedslidte veje, udskydning af nye anlægsarbejder, slukket gadelys om natten og overdragelse af villaveje i elendig forfatning til beboerne er blot nogle af de kommunale krumspring, der har været fremme i medierne.

Men kommunerne gør sig selv, bilisterne og de bløde trafikanter en bjørnetjeneste, når de undlader at investere i trafiksikkerhedskampagner, asfalt og rundkørsler.

– Hver eneste personskade efter et trafikuheld koster i gennemsnit kommunekassen 210.000 kr. til genoptræning, psykologbehandling, sygedagpenge, hjælpemidler o.s.v. Hvis der er fem uheld på en strækning, kan kommunen spare mere end en mio. kr., og for de penge kan man lave mange kampagner og andre tiltag for at forbedre sikkerheden på vejen, forklarer formand for Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg Jarl Ahlers Mortensen.


Ikke kun et spørgsmål om penge

Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg er et af i alt seks regionale udvalg, der bl.a. bearbejder uheldsdata, laver kampagner og udveksler erfaringer med de lokale vejbestyrelser i kommunerne. Udvalget dækker 33 kommuner i hovedstadsområdet, og blandt medlemmerne er Vejdirektoratet, der også er sekretariat, repræsentanter for politi, kommuner, Rådet for Sikker Trafik og FDM.

Som et led i at forebygge trafikulykker holder Jarl Ahler Mortensen og repræsentanter for politiet oplæg for kommunernes sundhedsudvalg og tekniske udvalg.

– Der har været en flot nedgang i antallet af dræbte og tilskadekomne, men det kræver stadig en stor indsats at få tallene længere ned. Vi fortæller kommunerne, at det kan betale sig at lave kampagner og sikre vejene. Udgifterne kommer nemlig ind igen, da kommunerne sparer penge til pleje efter uheld. Der er selvfølgelig udsving, efter hvor alvorlige uheldene er, men over en længere periode vil kommunen kunne mærke en besparelse i forhold til plejeudgifter.

Selvom økonomien ofte er det tungeste argument, så drejer det sig også om mennesker.

– Trafikulykker er ikke bare statistik. Det er også daglige tragedier med sorg og savn hos de pårørende. Følgevirkningerne kan bl.a. være psykiske lidelser, arbejdsløshed, skilsmisse og misbrug, der også vil belaste sundheds- og socialområdet, påpeger Jarl Ahler Mortensen. 


Sikkerhed frem for tryghed

Et trafikuheld koster i gennemsnit samfundet 1,8 mio. kr., når man regner alle udgifter som f.eks. hospitalsindlæggelser, udrykning og materielle skader med. Det er inklusive de 210.000 kr. i udgift for kommunekassen. Så der er også mange penge at spare for resten af samfundet. Men lokalt gælder det om at investere, der hvor ulykkerne sker.

– Kommunerne skal satse på sikkerhed frem for tryghed. De skal bruge pengene, hvor ulykkerne sker, og ikke der hvor borgerne gerne vil have, der skal være en cykelsti, fordi de så føler sig trygge. Det er ikke forkert at etablere cykelstier, men pengene vil måske hjælpe i højere grad, hvis man etablerer en rundkørsel og fjerner et farligt kryds, forklarer Jarl Ahler Mortensen, der også taler for kampagner:


– Selvom antallet af ulykker falder, så kører folk ikke nødvendigvis bedre. Mere end 80 procent af uheldene skyldes bilisterne, der f.eks. er uopmærksomme. Derfor er det vigtigt med kampagner. Folk har en tendens til at glemme, så det er vigtigt at gentage budskaberne.

Mange års kampagner har f.eks. gjort det socialt uacceptabelt at køre spirituskørsel.


Lokale trafikudvalg

Det vigtigste for kommunerne er at finde ud af, hvor det går galt, og hvorfor det går galt, og derefter prioritere indsatsen. Det har man gjort i Fredensborg Kommune, hvor der i 2009 skete 23 personskader – en udgift for kommunekassen på 4,8 mio. kr.

– Vi har identificeret de farlige strækninger og lavet en trafiksikkerhedsplan med 98 projekter, som vi gerne vil have udført. Vi startede med 12 projekter, der kunne realiseres for en halv mio. kr., og for de penge fik vi ganske meget. Der blev f.eks. sat skilte op, fortæller Thomas Bak (V), formand for Trafiksikkerhedsudvalget i Fredensborg Kommune.

For tre år siden var han med til et årsmøde i Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg, der også opfordrer kommunerne til at oprette et lokalt trafiksikkerhedsråd. Han tog idéen med hjem til Fredensborg, der nu har et lokalt råd, hvor interessegrupper som kørelærere, skole, politi, seniorråd m.fl. bliver hørt, og projekterne bliver diskuteret.


Gå selv i offensiven

– Det er dyrt at lave anlægsarbejde, og det tager lang tid at løbe i gang. Vi regner på det og bruger økonomiske modeller fra Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg, så vi kan dokumentere vores anbefalinger for de øvrige politikere. Der er god økonomi i at forebygge, og derfor lykkes det også at få afsat midler til anlægsarbejder i kommunen, siger Thomas Bak.

Fredensborg Kommune har fået cykelsti og fortov langs Lågegyde, og til foråret kommer en rundkørsel i krydset Nivåvej/Niverød Kongevej.

– Det koster ca. otte mio. kr. at etablere en rundkørsel, og det ville aldrig være blevet til noget, hvis der ikke havde været økonomisk fornuft i det på lang sigt, forklarer Thomas Bak.

FDM, der er repræsenteret i fem af de seks regionale færdselssikkerhedsudvalg, ser kommunerne som en vigtig medspiller i forbindelse med trafiksikkerhed.

– Indsatsen skal hovedsageligt lægges ude i kommunerne, da det er dér, ulykkerne sker. Det er på kommunevejene, vi ser flest dræbte og tilskadekomne. Motorvejene er mere sikre, da der ikke er mulighed for frontalsammenstød, og der ikke er bløde trafikanter, siger chefkonsulent i FDM Torben Kudsk, der sidder i Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg.

Han slår et slag for, at borgerne og bilisterne selv kan påvirke færdselssikkerheden i kommunen ved at presse på for at få lokale trafiksikkerhedsudvalg.

– Problemerne i trafikken opstår jo meget tæt på borgerne, når der er kaos ved det lokale lyskryds eller ved skolen om morgenen, når børnene skal afleveres. Som bilist er der intet i vejen for at kontakte kommunen med forslag til forbedringer i færdselssikkerheden eller krav om at få et lokalt trafiksikkerhedsudvalg. Men det kræver naturligvis, at kommunerne er villige til at afsætte et årligt budget til trafiksikkerhedsarbejdet – en plan uden midler er nemlig intet værd.


Tekst og foto: Anders Wendt Jensen