Endelig var det overstået, og det var gået fint, da Poul Folman slap rattet efter sin køreprøve i 1957. Troede han. For den motorsagkyndige havde lige et ekstra spørgsmål til den 22-årige spirende bilist. Han ville gerne vide, hvor hurtigt man måtte køre op ad en bakke. Der var fri hastighed på vejene dengang, så Poul Folman var en smule forvirret, men hans svar lød: „Man skal køre efter forholdene.

”
Det har den 75-årige bilist gjort lige siden, og det er en af forklaringerne på, hvorfor han har gjort det så fejlfrit bag rattet, at forsikringsselskaberne ikke har haft behov for at finde erstatningskronerne frem. Det, selvom der er gået 53 år, siden kørekortet til bilen kom i hus. Senere fik Poul Folman også kørekort til motorcykel og lastbil med anhænger. 


– Selv da jeg var ung, havde jeg ikke behov for at ræse af sted. Jeg har altid været god til at læse trafikken. Jeg følger med og kigger på de andre trafikanter i stedet for at sidde og glo på markerne, forklarer Poul Folman, der har været medlem af FDM siden 1971.


Han påpeger også vigtigheden af at holde afstand. Noget, som mange tilsyneladende har glemt. 


– Jeg hader, når folk kører alt for tæt på mig. Jeg kan godt finde på at blinke og køre ind til siden, så de kan komme forbi, siger han.


Igennem et langt arbejdsliv har han kørt lastbil i 13 år, inden rækkevidden blev noget kortere ved 25 års arbejde med at styre en gravemaskine. Sideløbende blev det til mange kilometer i bilen, bl.a. også på ferier sydpå med campingvognen. 


– Danskerne kunne godt lære noget af tyskerne. Det er rart at køre dernede, og de er f.eks. gode til at give plads, når man kommer fra tilkørslen og skal ud på motorvejen. 


Kun to fartbøder


Poul Folman var vant til de lange ture. Da han kørte lastbil, var det ikke unormalt at køre 6-700 km om dagen.


– Lastbilerne havde ikke skiver, og der var ikke hviletider. Man var ung og stærk og kunne sommetider have en arbejdsdag, hvor man kørte 18 timer i træk. Det kan lyde uforsvarligt, men hvis jeg var for træt, holdt jeg pause for at sove. Hellere komme en time senere hjem end være for træt til at køre.


Det er også bag rattet i lastbilen, han har fået sine to eneste fartbøder. Dengang måtte man kun køre 60 km/t. med en lastbil, så det var svært ikke at overskride fartgrænserne indimellem. 


– Jeg har aldrig kørt stærkere, end at jeg havde kontrol over køretøjet. Når der sker et uheld, læser man i avisen, at folk mistede kontrollen over bilen, men det viser jo bare, at de ikke har kontrol over den i forvejen og kører alt for stærkt, fremhæver Poul Folman, der indrømmer, at der også skal en vis portion held til for at undgå skader i mere end et halvt århundrede.


– Der var engang, hvor det var meget tæt på at gå galt. Jeg kørte i lastbilen, og en bil kom ud fra en sidevej til højre uden at se sig for. Jeg var ti meter fra ham og kunne ikke nå at bremse, så jeg måtte køre højre om for ikke at ramme ham.


Poul Folman har generelt ikke meget tilovers for bilister, der drøner derudad uden at skele til speedernålen.


– Hvis man kører 90 km/t. på en landevej, kan man være sikker på at blive overhalet mange gange. Folk har meget travlt. De kører alt for stærkt. Det gælder også busser og lastbiler. Hvorfor ender mange af dem i grøften, når der er snevejr? Det er, fordi de ikke kører efter forholdene. Jeg har aldrig selv kørt i grøften.


Folk burde være bedre


I dag er der kommet mange flere biler, der i den grad er blevet mere moderne, sikre og lette at køre. Alligevel mener mønsterbilisten, at folk burde være meget bedre, end da han selv startede med at køre bil.


– Jeg forstår ikke, hvorfor folk kører så dårligt. De får meget mere undervisning, end vi gjorde dengang. De kommer på køreteknisk anlæg o.s.v. Det gjorde vi ikke, så der burde være en bedre forståelse af risikoen ved at køre for stærkt og være uopmærksom i trafikken, siger Poul Folman, der har tre råd til de bilister, der vil prøve at slå hans rekord i skadefri kørsel: 


– Overhold hastighederne, hold afstand, og kør efter forholdene. 


Af Anders Wendt Jensen


Foto: Niels Husted



Mange buler, 
men færre dødsfald


Det er ret usandsynligt, at man kan slå Poul Folmans rekord og køre mere end et halvt århundrede uden skader på bilen. I hvert fald hvis man skeler til statistikken. Hver dag sker der nemlig mere end 1.500 skader på biler. 


Alligevel er det ikke Forsikringsoplysningens opfattelse, at vi kører dårligere, end vi plejer.


– Danskerne har kørt lige godt eller lige skidt de seneste årtier. Antallet af erstatningsudbetalinger er nogenlunde konstant i forhold til antallet af biler. Generelt er det unge bilister, der står for størstedelen af skaderne. Det kan godt være, de har fået en grundig køreuddannelse, men de har ikke erfaringen. Til gengæld står de midaldrende og ældre bilister for færre skader, da de er mere modne og formentlig har ræset vildskaben af sig, siger Tenna Westergaard, konsulent i Forsikringsoplysningen. 


75 procent af bilskaderne skyldes kollision i en eller anden form – f.eks. eneuheld, hvor man rammer en lygtepæl, kollision mellem biler eller sammenstød med en blød trafikant.


Til gengæld er antallet af dræbte i trafikken faldet markant over årene, men det er ikke nødvendigvis, fordi vi kører bedre. 


– Bilerne er blevet meget bedre og mere sikre, så selvom vi kører galt, dør vi ikke så let som tidligere. Desuden er der kommet skrappere regler med fartgrænser, politikontrol, klip i kørekortet o.s.v. Endelig er der også massive informationskampagner, der f.eks. påvirker os til at køre ordentligt, huske selen og droppe blandingen af alkohol og bilkørsel, forklarer Tenna Westergaard.