Personbilernes udledning af uønskede stoffer er blevet stærkt reduceret gennem de senere år, på trods af at trafikmængden er øget. Biltrafikkens påvirkning af miljøet består hovedsagligt af CO2-udledning, mens den lokale miljøpåvirkning for de nyeste biler er minimal.
Ønske om øget mobilitet udfordrer reduktionen af CO2-udledning
Med udsigt til stadigt stigende trafikmængder udgør trafikken en særlig udfordring i relation til de overordnede politiske målsætninger om at reducere CO2-udledningen. I dag sker 80 procent af personbefordringen i personbiler. Ønsket om øget individuel mobilitet betyder, at biltrafikken også i fremtiden kommer til at spille en vigtig rolle. Biltrafikkens miljømæssige hovedudfordring er at kombinere bestræbelserne på at mindske CO2-udledningen med målet om at bevare den individuelle mobilitet og det frie transportvalg.
Danmark følger ikke med miljøvenlige biler og energirigtige brændstoffer
Bilindustrien arbejder i disse år på udvikling af mere energieffektive og miljøvenlige biler samt alternative energiformer. Mens el- og brændselscellebiler stadig venter på et kommercielt gennembrud, udvikles en række teknikker og brændstoffer med udgangspunkt i forbrændingsmotoren.
Sideløbende sker en stor udvikling i alternative drivmidler som f.eks. biobrændstoffer. Danmark er førende i udvikling af 2. generations bioætanol og producerer allerede 2. generations biodiesel. Brændstofferne er desværre kun i ringe omfang tilgængelige for de danske bilister.
På grund af en uhensigtsmæssig afgiftspolitik tager Danmark desværre ikke fuldt del i de mange teknologiske landvindinger. Det betyder, at miljøvenlige bilteknologier og alternative brændstoffer hindres i stedet for at fremmes.
FDM: Bilafgifter omlægges og biobrændstof skal fremmes
FDM’s målsætning er, at det danske afgiftssystem indrettes, så energirigtige og miljøvenlige biler og brændstoffer fremmes. Derved kan ønsket om høj mobilitet forenes med det faktum, at bilen er den vigtigste transportform, samtidig med at belastningen af klima, miljø og naturressourcer mindskes. Miljø- og klimaudfordringerne kan minimeres ved at udvikle mere miljøvenlige og energieffektive bilteknologier.
Udbredelsen af alternative drivmidler skal fremmes via forskning og gennem et afgiftssystem, der fremmer og ikke hæmmer udbredelsen. Det bør sikres, at de alternative drivmidler har en reel positiv effekt på såvel klima som miljø, og at de fremstilles under acceptable sociale forhold.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik