Kundeservice FDM Vejhjælp

Tilkald assistance: 70 27 91 12

Få svar på de oftest stillede spørgsmål om:


 

Jeg har allerede FDM vejhjælp til min bil, hvordan får jeg opgraderet til Guld vejhjælp?

Det gør du ved at sende os en mail, med hvilken nummerplade du ønsker at opgradere. Vi stopper så din nuværende vejhjælp, og refunderer restbeløbet og så sender vi et girokort for et års Guld vejhjælp og betingelser til dig. Skriv din nummerplade til fdm om opgradering til FDM vejhjælp guld.

Skal det gå hurtigt så ring til os på tlf.: 70133040. 

 


Hvilke køretøjer kan jeg tegne vejhjælp til og hvad hvis jeg har to biler?

Du kan tegne FDM vejhjælp til privatbiler op til 3500 kg i totalvægt, MC’ere, scootere, knallerter og påhængskøretøjer, som campingvogne, campletter, combicamps, heste-, båd-, auto- og havetrailere. Og der skal et vejhjælpsabonnement til hvert køretøj du ønsker dækket. Abonnement til det du kører med på krogen, skal du dog kun have et af.

Tegn vejhjælp
 


Kan jeg få hjælp med det samme?

Nej, det kan du desværre ikke. Af hensyn til prisen på FDM vejhjælps abonnementerne, har vi valgt at vi ikke kan dække en kendt skade på tegningstidspunktet. Det betyder, at du skal have løst bilens problem først, og så kan du tegne vejhjælp, så du fremadrettet er dækket. 

Når du tegner vejhjælp via vores hjemmeside, så accepterer du samtidigt vores betingelser. Opgiver du urigtige oplysninger, medfører det at vi straks opsiger dit abonnement og fremsender en faktura på assistancen, jvnf. FDM vejhjælps betingelser.     
 


Hvornår er jeg dækket?

Vejhjælpen dækker 3 dage efter at vi har registreret din betaling. Ringer du efter assistance, før der er gået 3 dage, vil du modtage en faktura for assistancen. 
 


Hvad sker der med fører og passagerer ved assistance?

Vi sørger for videretransport af fører og passagerer til fælles bestemmelsessted, når der er assistancebehov i Danmark. Transporten kan ske med bugseringskøretøj, offentlig transport, taxa eller låne/lejebil. Og det vurderes i situationen, hvad der er hensigtsmæssigt.



Kan jeg få en lånebil/lejebil?

I forbindelse med assistance af FDM vejhjælp hvor skaden ikke kan klares på stedet, kan lånebil eller lejebil være en mulighed afhængigt af hvilket abonnement du har og om SOS Dansk Autohjælp har biler til disposition. FDM vejhjælp til private biler tegnet før 1. maj 2016 har lånebil, og FDM vejhjælp til private biler tegnet efter 1. maj 2016 har lejebil.

 
 

Hvem kører for FDM vejhjælp?

Det gør SOS Dansk Autohjælps gule biler. 



Er der frit værkstedsvalg?

Ja, hvis det er i Danmark du har behov for assistance, og skaden ikke kan klares på stedet, så kan du selv bestemme, hvilket værksted køretøjet skal til indenfor Danmarks grænser.
 


Hvor kan jeg se hvilke køretøjer, jeg har FDM vejhjælp til?

Det kan du altid se på vores hjemmeside, når du er logget ind som medlem. Når du kan se dit navn i højre hjørne, så klikker du på det og så klikker du på ”mine abonnementer”.
 


Jeg har skiftet bil, hvordan får jeg vejhjælpen over på den nye bil?

Når du har solgt/skrottet eller afhændet din bil, så kan du få din vejhjælpsaftale overført til din nye bil. Du kan ringe til os og du kan også foretage ændringen her.

Skift køretøj 

Hvis det dækkede køretøj ikke er solgt/skrottet eller afhændet, så kan vejhjælpen desværre ikke overføres til nyt køretøj. Du kan i stedet opsige din eksisterende vejhjælpsaftale, hvis du ikke længere ønsker den bil dækket, og så kan du tegne en ny vejhjælpsaftale til din nye bil. 

 


Hvorfor har jeg ikke fået en førstehjælpstaske?

Vejhjælps-abonnementer til privatbiler tegnet før 1/5 2016 indeholder ikke en førstehjælpstaske. Du er dog meget velkommen til at skrive til os, hvis du ønsker at høre om forskellen på nyt og gammelt abonnement og muligheden for en eventuel omtegning til ny vejhjælp. Skriv til os  



Hvordan bliver min førstehjælpstaske leveret?

Det gør den med GLS til den pakkeshop, der er tættest på din bolig. Du får en mail, når den er klar til afhentning, tjek evt. din uønskede mail/spam-filter, hvis der går lidt tid. 


Hvordan får jeg min førstehjælpstaske genopfyldt?

Du skal have førstehjælpstaske som en del af dit vejhjælpsabonnement eller som løst abonnement hos os for at kunne bestille genopfyldning. 

Skriv til os, om du har behov for genopfyldning af ”små sår” eller ”mellemstore sår”. Skriv her



Hvordan får jeg mine togbilletter refunderet?

Hvis du har lagt ud for tog/bus i forbindelse med en FDM vejhjælpsassistance, så kan du få refunderet beløbet. Scan billetterne og mail dem med angivelse af medlemsnummer, assistancedato og bankinfo. Du er også velkommen til at sende dem med almindelig post til FDM vejhjælp, Firskovvej 32, 2800 Kongens Lyngby.  

 


Dækker min vejhjælp i Europa?

Abonnementet dækker i europæiske lande, i Rusland indtil Uralbjergene samt i Israel, Marokko, Tunesien, Tyrkiet og Iran. 

Hvis skaden ikke kan klares på stedet, så bugseres du, køretøj og eventuelle passagerer til nærmeste værksted. Hvis du har kasko på køretøjet, så er det Rødt Kort ordningen, du skal ringe til, på tlf. +45 70 10 50 52. Dog er det sådan i udlandet, at Rødt Kort ikke dækker fritrækning af mudder, sne og lign. Det gør FDM vejhjælp til gengæld, når du har FDM vejhjælp til køretøjet.  

 
 

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Du kan opsige dit vejhjælpsabonnement via nedenstående link eller ved at ringe til vores kundeservice.

Opsig FDM vejhjælp

Læs mere om eller køb FDM vejhjælp på vejhjælp.fdm.dk.

 

Hvordan sikrer jeg at FDM vejhjælp ved hvor jeg befinder mig, når jeg har behov for assistance?

Du kan downloade FDM vejhjælp app’en. Find app’en FDM vejhjælp i din app store, hvad enten du har Iphone eller Android. Læs mere om app’en og download den via vejhjælp.fdm.dk/app

Når du har downloadet app’en, så skriver du din nummerplade og dit mobilnummer ind og så er du klar og kan tilkalde assistance via app’en, hvis behovet opstår. Tilkaldelse af assistance forudsætter selvfølgelig, at der er et aktivt og gyldigt FDM vejhjælps abonnement til det køretøj, du står og har behov for hjælp til. Du kan altid se, hvilke køretøjer du har dækket under FDM vejhjælp, hvis du logger ind på www.fdm.dk med medlemsnummer og postnummer, klikker på dit navn i højre hjørne og på menupunktet ”Mine abonnementer”.
 

Selvbetjening 

Brug vores services til selvbetjening herunder hvis du ikke har fundet svar på dit spørgsmål.

Skriv til FDM Spørgsmål om dit medlemskab, vejhjælpsbetingelser, FDM netbutikken, FDM bilsyn eller klager over FDM.
Skriv til FDM rådgivning Teknisk eller juridisk rådgivning om værkstedsregning, parkeringssag, dækvalg, regler for kørsel eller bilkøb og slutsedler.
Opsig FDM vejhjælp Ønsker du at opsige dit vejhjælpsabonnementet?
Fordelskort/ekstra fordelskort Brug dine mange fordele, sørg for, at du altid har fordelskortet i pungen og bestil også gerne et til din ægtefælle/samlever.
Skift køretøj i dit vejhjælpsabonnement  Har du solgt eller skrottet din bil, så kan du få overført dit FDM vejhjælps abonnement til din nye bil.
Tilmeld dig Betalingsservice Betal dit FDM medlemskab nemt og bekvemt.
Meld dig ind i FDM Ønsker du at melde dig ind i FDM?
Meld dig ud af FDM Ønsker du at melde dig ud af FDM?

















Tilbage til kundeservice forside