Kurset køreteknik 3 er et heldagskursus, der starter i vores moderne veludstyrede teorilokaler. Her får du en repetation af bilens teknik så som ABS, ESC osv. hvordan teknikken fungerer og ikke mindst, hvordan udnytter du den nye teknik optimalt. Teorien afvikles som power point præsentation, med billeder og videoklip. Du får ligeledes en grundig teoretisk gennemgang af de køretekniske grundprincipper, herunder gennemgang af Friktionscirklen, så du opnår optimal bremse- og styreteknik og vi gennemgår selvfølgelig de manøvrer du skal træne i praksis ude på banen.

Bestil opkald om kørekurser på Jyllandsringen

Bestil opkald om kørekurser på Sjællandsringen

 

Praksis

Når du kører på banen har du radiokontakt med en af vores erfarne instuktører, der sørger for, at guide dig igennem manøvrerne på en sikker og lærerig måde.
Hver enkelt manøvre gennemkøres tilpas mange gange, så funktionerne bliver grundigt indlært. Således at du den dag, det bliver alvor ude i trafikken har teknikken liggende på rygmarven og har et mentalt overskud der gør, at du klarer dig ud af situationen.
På kurset køreteknik 3 omfatter en del af kursusprogrammet kurvekørsel med høj hastighed og kombinationsmanøvrer/reaktionsøvelser styret af lysanlæg. Til sidst gennemkørsel af specialbane, der sammenfatter øvelserne på tør,våd og glat bane.
Nedenfor kan du se, hvilke øvelser kurset består af.
Bemærk! Øvelserne varierer på Jyllandsringen og Sjællandsringen pga. de fysiske forhold

Øvelser på tør/våd vej

  • Ideallinier i kurver, individuel afhængig af biltype (Jyll)
  • Bremsning i kurve (Jyll)
  • Parallebrems (Sjæll)
  • Bremsning uens friktion (Sjæll)
  • For- og baglæns slalom (Sjæll)
  • Slalom, med uens afstand mellem kegler, (Jyll)
  • Avanceret dobbelt undvigemanøvre lysstyret (Begge)
  • Bremse- og undvigemanøvre lysstyret (Begge)

Øvelser på glat vej

  • Katastrofeopbremsning (Begge)
  • Bremse- og dobbeltundvigemanøvre (Jyll)
  • Bremse- og dobbeltundvigemanøvre lysstyret (Sjæll)
  • Kurvekørsel med speeder (Begge)
  • Bremsning i glat kurve (Jyll)
  • Bremsning ned ad bakke (Sjæll)

Kombinationsøvelse

  • Gennemkørsel af specialbane med elementer fra tør, våd og glat bane (Jyll)

Hvem kan deltage

Øvede bilister med kørekort til personbil, der har gennemgået Køreteknisk 1 og 2.
Køreteknik 3 er velegnet for privat- og erhvervsbilister der søger udfordring. På kurset deltager du i din egen bil. Måske har du anskaffet dig en ny bil og vil lære dens reaktioner bedre at kende.  Kurset afvikles på både FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen.

Bestil opkald om kørekurser på Jyllandsringen

Bestil opkald om kørekurser på Sjællandsringen


Priser

Normalpris: 1395 kr.
Medlemspris: 1195 kr.
Priserne er inklusive moms og forplejning over dagen