Vallåsen – Stort skiområde tæt på København

I Vallåsen er der også gode muligheder for langrendI Vallåsen venter skønne vinteroplevelser på det 200.000 m2 store skiområde, der ligger på Hållandsåsens nordlige side tæt på åsens højeste punkt. Med lange bakker på op til 1260 m og højeste fald på 145 m kan Vallåsen også appellere til mere rutinerede skiløbere, der kan få et par dejlige dage på ski i det sydsvenske. Udover ca. 5 km pister findes der langrendsspor på hhv. 2,5 og 5 km.

Vallåsen har 8 pister og ligger 164 km fra København (over broen). Det tager ca. 2 timer at køre dertil.

Læs mere om Vallåsen her

SydAlpin Kungsbygget – Lokalt og hyggeligt

Selvom der er grønt i Malmø, kan SydAlpin Kungsbygget byde på sneKungsbygget er et lille og hyggeligt skiområde, som ligger på Hållansåsens nordlige skråning mellem Skåne og Halland. Området byder på fine pister og et godt børne- og begynderområde. Med et effektivt sneanlæg er det desuden muligt at stå på ski i SydAlpin, selvom der f.eks. ikke er sne i Malmø.

SydAlpin Kungsbygget har 6 pister og ligger 175 km fra København (over broen). Det tager ca. 2 timer at køre dertil.

Læs mere om SydAlpin Kungsbygget her

Isaberg – Sydsveriges største skiområde

Du finder gode alpine bakker i IsabergMed mere end 6 km løjper og et særligt indrettet børneområde er Isaberg et attraktivt skiområde for svenskere og danskere. Der er rig mulighed for at udfolde sig på ski for både begyndere og øvede skiløbere, for med Sydsveriges højeste faldhøjde byder Isaberg også på ganske udfordrende pister.

Isaberg har 10 pister og ligger 320 km fra København (over broen). Det tager ca. 3 timer og 45 minutter at køre dertil.

Læs mere om Isaberg her

Se FDM Travels rejser til Isaberg her

Mullsjö – For børnefamilerne og de knap så rutinerede

Mullsjö er ideel til børnefamilierI Mullsjö er der rigtig gode faciliteter til børnefamilier, og de fine pister vil især falde i de knap så rutinerede skiløberes smag. Derudover byder Mullsjö på snowboardpark og både 5 og 10 km langrendsløjper, hvorfra man rigtig kan nyde den smukke natur i området.

Mullsjö har 7 pister og ligger 366 km fra København (over broen). Det tager ca. 4 timer at køre dertil.

Læs mere om Mullsjö her

Ulricehamn – Skicenter og forlystelser

Snowboardere kan more sig i Ulricehamns snowboardparkIndbydende skiløjper, charmerende bymidte og masser af butikker, mad og forlystelser. Ulricehamn skicenter er fyldt med oplevelser for skiløbere i alle aldre. Med alpine løjper, snowboardpark, langrendsløjper og en særligt indrettet børnepist er der noget for enhver smag. Og skulle du blive træt af skiløb, så har du bl.a. mulighed for at slappe af i svømmehallen eller forsøge dig på skøjtebanen.

Ulricehamn har 7 pister og ligger 385 km fra København (over broen). Det tager ca. 4 timer og 15 minutter at køre dertil.

Læs mere om Ulrichehamn her

Mere om skiferie

Køb udstyr til vinterferien i FDM Netbutik

Læs gode råd til vinterbilen på fdm.dk/vinter

Læs også, hvordan du forebygger uheld på skiferien

 Og se hvad FDM travel kan tilbyde inden for skiferie